Podcast2025-02-26T10:29:44+01:00

Ægte haveglæde

En række havepodcast om ægte haveglæde til haven

Havepodcast til alle der går i haven

Leder du efter en havepodcast at tage i ørerne, når du næste gang skal i haven? Eller har du brug for at sætte skub i havetankerne i selskab med andre havefolk?

Måske sidder du inde i vintermånederne og savner inspiration til den kommende havesæson?

Du er havnet det helt rette sted, du er nemlig trådt ind af Kenns havelåge, hvor du får en gratis podcast fuld af tanker og fortællinger fra haven.

Kenn Römer-Bruhn under forberedelse til et havekursus

Havejournalist, fotograf og designer, Kenn Römer-Bruhn, er vært på en række spændende havepodcast, der graver dybt i havefolkets mange haver, for at finde ud af, hvorfor vi egentlig går i haven, hvorfor vi nyder de sprudlende oaser, og ikke mindst hvad de har af betydning for vores liv og velvære.

I ‘Ægte haveglæde’ taler Kenn Römer-Bruhn med nogle af Danmarks mest markante havemennesker, alle med hver deres have, fortælling og syn på havebruget. Havepodcasten her er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk.

Kenn er altid fyldt med spørgelyst og gode idéer. Han er mangeårig havejournalist, og så er han tilmed indehaver af en af Københavns største private haver. Han har om nogen en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå i haven. Alle der kender til følelsen af havelivet, vil med garanti nyde at følge ham på hans færd rundt i nogle af Danmarks mest spændende haver.

Tag med på havevandring

Med ‘Ægte haveglæde’ i ørerne tager du med Kenn på havevandring ad bl.a. grusbelagte stier rundt imellem staudebede og busketter i fuldt flor, ind hvor der for alvor er plads til at tale om alt og intet inden for skellets rammer. Ved terrassebordet bliver emner, der spænder fra haveindretning og havedesign til livets store spørgsmål, diskuteret.

Lyt med, når Kenn graver dybt i havefolkets mange haver, for at finde ud af, hvorfor vi går i haven, hvorfor vi nyder de små oaser, og hvad de har af betydning for vores liv og velvære.

Giv havepodcasten et prøvelyt

Tag et prøvelyt, hvor Jeanette i sæson 1/episode 3 bl.a. fortæller om stedsegrønne vækster og fugle i havens hække:

havearkitekt Jeanette Thysen beskærer en laurbærkirsebær

Lyt også med på denne havepodcast, hvor Kenn besøger havearkitekt Jeanette Thysen, og snakken går på design, havehygge og fugle i hækken. Begge besidder ægte haveglæde, hvilket er ret afsmittende i denne episode af  ‘Ægte haveglæde’.

Tony Skovsende fra Den Naturlige Have

På et besøg i en blomstrende have i Rågeleje, får Kenn en inspirerende havesnak med havearkitekt Tony Skovsende. Lyt selv med, og lad dig inspirere af snakken om havedesign, hvor det naturlige og vilde, er med til at skabe havehygge derhjemme. Som bonus giver Tony dig 5 af hans bedste havetips!

Lyd til den haveinteresserede

Havelivet er på mange måder både noget vi deler og har for os selv. Lige så forskellige som vi kan være, lige så forskellige kan vores syn på haven og måden den skal plejes og dyrkes være. Det er i snakken om vores idéer og kilder til inspiration, at vi kan mødes og inspirere hinanden, både i haven men også i så mange andre af lives aspekter.

En have rummer masser af liv, både naturen men også vores eget liv. Den rummer minder og fortællinger om de stunder vi har delt med venner og familie. Haven er ikke bare rammen om alt det grønne, vi går og nusser om, men det er også et rum fyldt med liv, hvor livet leves.

I løbet af vinteren kan det være rart med fortællinger fra den forgangne havesæson. Så er der både noget at reflektere over, men også masser af inspiration og havestemning, når nu planerne for den kommende havesæson skal udtænkes.

Prøv bare at lytte med her, hvor Tony i sæson 1/episode 1 taler om vilde danske planter i haven:

Musik: www.bensound.com.

Go to Top