Mit navn er Kenn Römer-Bruhn, og jeg er haveekspert- og designer med dybe rødder i den nordiske designtradition. Jeg er begejstret for de skandinaviske principper om enkelhed, funktionalitet og harmoni med naturen, og jeg bringer denne æstetik til liv i mine forskellige designs.
Min erfaring strækker sig over mange aspekter af have- og kommunikationsdesign, og jeg har haft fornøjelsen af at bidrage til nogle af Skandinaviens mest betagende haver og parker. Som fuldt medlem af Garden Media Guild og som tidligere med af juryen for Scandinavian Design Awards, har jeg en unik indsigt i branchens nyeste trends og innovationer.
Jeg er stolt over at repræsentere ‘Sweden Green House‘, en førende producent af luksuriøse orangerier. Arkitekturen, som kombinerer bæredygtig, tidløs elegance med moderne holdbarhed, er det ultimative udtryk for det jeg stræber efter i mine designs: Skønhed, funktionalitet og en dyb forbindelse til naturlig hygge.
Jeg ser frem til at dele min passion for nordisk design med dig og hjælpe dig med at skabe den have, du altid har drømt om. Vi kan begynde med en snak.
Ikke kun haveekspert
Udover min passion for havedesign, er jeg også involveret i mange andre kreative projekter. Som podcaster, filmskaber, fotograf, forfatter og skribent, instruktør og udvikler af sprudlende farverige ideer, spænder mit arbejde vidt og bredt. Mit kreative arbejde udgør hjertet i to virksomheder: Havejounalist.dk, der fokuserer på den grønne branche, og PReducation.dk, der tilbyder design- og undervisning til en række forskellige brancher.
Jeg er pt. i gang med at udvikle en serie eBøger, hvor jeg deler min viden og passion for planter, farver og havedesign. Disse ressourcer er designet til at inspirere og vejlede dig, uanset om du er en erfaren haveentusiast eller ny i haven. Når de er klar, opfordrer jeg dig til at tage et kig, hvor vi sammen udforsker de utallige muligheder, der ligger i din have.
Trykte publikationer
Du har måske set mit arbejde i trykte magasiner som ‘Isabellas‘, ‘Alt om haven’, ‘Allers Trädgåd‘, ‘Hagen for alle’, ‘Bolius‘, byRum m.fl. Som have- og fotojournalist for en række af Skadinaviens store mediehuse, udforsker og dokumenterer jeg fantastiske havehistorier fra hele Norden.
Design og kommunikation
Jeg har arbejdet med design og kommunikation i mere end 25 år og har stor erfaring med design, layout og produktion af kvalitetsmagasiner, produktkataloger, bøger og emballager. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde for mange forskellige kunder i hele Norden, og jeg elsker at bringe min kreative tilgang til enhver opgave jeg tager fat på.
I 2023 blev jeg stolt fuldt medlem af Garden Media Guild og en del af Professional Garden Photographers’ Association – en lille gruppe bestående af nogle af verdens dygtigste have- og plantefotografer. Det er jeg ganske stolt af.
Tilbage i 2022, fik jeg æren af at blive en del af juryen for Scandinavian Design Awards, hvor jeg bruger min designerfaring på at finde og nominere de smukkeste haver designet af nordiske havedesignere. Samme år fik jeg agenturet på nogle af de mest elegante drivhuse i et nordisk design, håndlavet i bæredygtigt FSC-certificeret nordsvensk fyrretræ.
Min designfaring kommer naturligvis også til udtryk i mit arbejde med Blomsterhavens forskellige bede og haverum. Jeg bruger disse rum som inspiration for både kunder og andre, der ønsker at opnå havedesign og hyggelige haverum, hvor form, struktur og farver når helt nye højder. Du kan hyre mig til en tur i din have, hvor jeg vil komme med direkte input og kreative ideer på stedet.
Mit liv og min karriere er fyldt med farver, form, tekstur og kreativitet – jeg keder mig aldrig!

Som typografi- og bognørd trives jeg i designprogrammet Adobe InDesign, som jeg bruger til at samle mine billeder og tekster. Det bliver til lækre layouts som fx i min seneste havebog: Din have – dine regler.
Erfaring, der spænder bredt
Mit eventyr indenfor design og kommunikation begyndte med mit reklamebureau, Poul Rømer Design, som lå på Strøget i København op til nullerne. I dag fortsætter jeg arbejdet under PRdesign, som også omfatter preducation, havejournalist samt denne side, blomsterhaven.dk.
Mit arbejde strækker sig vidt og omfavner både B2B- og B2C-sektoren, og jeg tilbyder alt fra idéoplæg, interviews, skriftlig produktion til komplette løsninger indenfor bøger, video programmer, magasiner, podcast, reklamestills og artikler. Mine mange forskellige kasketter gør mig til en alsidig aktør med ekstrem stor erfaring inden for området.
Som en moderne kommunikatør er jeg dybt forankret i det digitale, og jeg har et avanceret digitalt setup, som giver mig mulighed for at håndtere alle processer i produktionen. Om det er artikler, foto, podcast eller video i eksklusiv høj kvalitet til mange forskellige brancher, så har jeg det dækket – og naturligvis til fordelagtige priser!
Lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne, grønne eller ej. Du er altid velkommen til at kontakte mig på 2077 6119. Jeg ser frem til at høre fra dig.

Der kommer mange gæster i Blomsterhaven, og her er det Signe Wenneberg, der interviewede mig til podcast’en ‘Jordforbindelse’.

Der er brugt spændende planter med både farve og struktur i alle afskygninger i Blomsterhaven.
Haveglæden i centrum
Blomsterhaven.dk er mit grønne frirum og platformen, hvorfra jeg deler det, jeg er utrolig passioneret omkring: Det er at sprede ægte haveglæde. På disse sider finder du inspirerende indhold, uanset om du er ny haveejer, eller du allerede har dybt rodfæstede grønne fingre.
Mit tidligere hjemmebyggede drivhus modtog stor ros og blev fremhævet i både bøger og livsstilsmagasiner. Nu er det blevet tid til en ny æra – et elegant orangeri fra Sweden Green House har fundet sin plads på matriklen. Med dets nordiske design, kvalitetsmaterialer, smukke døre, og et gulv i varmtonede sandsten, vil dette orangeri tilføje et tidløst og stilsikkert præg til både huset og haven. Det vil ikke alene stå flot i landskabet, men også være en del af den omgivende naturs skønhed.
Orangeriet danner rammen om inspirerende havekurser og events samt kommende video- og ebogsprogrammer (detaljer kommer snart!). Det vil også fungere som en ideel photo location for stills og video til den grønne branche. Det er med garanti!
Jeg er en person, der altid er fyldt med energi og kreativitet, og har svært ved at sidde stille. Du vil sjældent finde mig liggende på en strand, idet jeg hellere vil gå på opdagelse, finde nye spændende steder og interessante mennesker at tale med. Jeg har fire børn med Iben, som er min soulmate og som jeg har været gift med siden 1988. Vi var unge da vi mødtes, og nu er vi ‘unge’ sammen med vores voksende flok af børnebørn.
Fra Blomsterhaven ønsker jeg dig rigtig god læselyst. Jeg håber at kunne bidrage til din haveglæde, inspirere dig, eller måske blot tilbyde et forløsende tidsfordriv.
Er du klar til at dykke dybere ned i havedesign, eller måske interesseret i et af mine havekurser? Tag et kig rundt på siderne, og tøv ikke med at tage kontakt, hvis du har spørgsmål, behov for yderligere oplysninger eller blot vil dele din haveglæde.
Sammen kan vi gøre din have til et endnu mere vidunderligt sted.
– Kenn Römer-Bruhn

Jeg kan aldrig sidde stille, og her er jeg ved at skabe det ‘urbane’ område af træer, buske og blomster i højbede og krukker. Det bruger jeg til at lave foto og video af bymiljø / små haver til mine kunder i den grønne branche.