Bliv din egen havedesigner
Forstå havedesign, og bliv inspireret til at skabe din egen haveglæde. Gå på opdagelse i en kæmpehave, og få tips og idéer til havedesign fra en ægte havemand i helt fantastiske omgivelser.
Bliv din egen havedesigner
Forstå havedesign, og bliv inspireret til at skabe din egen haveglæde. Gå på opdagelse i en kæmpehave, og få tips og idéer til havedesign fra en ægte havemand i helt fantastiske omgivelser.
Skab dit eget havedesign
Er det drømmen om et blomstrende paradis i egen have, har du fundet rette sted. Her kan du hente inspiration, erfaring og tips fra have- og drivhuseksperten Kenn Römer-Bruhn, der guider dig til valg af planter, haverum og meget mere.
Den sjoveste form for havedesign er den, hvor ideerne vælter frem på en havevandring. Du kan komme langt med en drøm og en tommestok, og en gåtur, hvor der tegnes og fortælles. Men når ideerne vokser vildt, opstår kaos, og drømmen om haveglæde kan hurtig virke uoverskuelig — og så tyer mange til en dyrt købt havedesigner, der kan tegne en skitse og skrive en planteliste.
Havedesign er vejen fra inspiration til virkelighed
Design er formgivning, og en havedesigner er en, der forstår, hvordan et uderum skal formes, så det lever op til drømmen om den helt rigtige have for haveejeren. Designprocessen består først og fremmest af ideer, men siden kommer opmåling, tegninger, planlægning, plantelister osv. Haven er stedet for sanserne, og godt havedesign forener farver, former og liv så der dannes ramme, ro og nysgerrighed på én gang.

På kurserne får du fingrene i forskellige elementer, så du lærer at indrette haverum med krukker og højbede. Du lærer også at udnytte havens niveauer som en del af dit design, eller tilføje elementer til opdeling. Det hele foregår i Blomsterhaven, som i princippet er én stor legeplads for voksne, hvor du har 13.000 m2 at boltre dig på.
Hvad koster en havedesigner?
Prisen på en havedesigner kan være mærkbar. Du kan få alt fra løs vejledning og enkle skitser, til detaljerede haveplaner med plantelister og prisoverslag — fælles for det hele er, at du kan lave alt selv, hvis bare du ved, hvor du skal starte. Desuden er det for de fleste haveejere både spændende, sjovt og lærerigt at stå for planlægningen selv — ingen professionel forstår dine drømme og visioner helt så godt som du, så hvorfor ikke være din egen havedesigner, og lære at designe dit eget haveparadis?
Hvis du leder efter inspiration til din have, ville gerne lære mere om hvad der skal til for at planterne trives og hvordan du kan opnå flere stemninger ved hjælp af “grønne sager” så er du landet i det helt rigtigt sted!
Kenn deler sin viden og praktisk erfaring mens man går igennem hans egen have og har mulighed for at stille alle mulige spørgsmål.
Jeg fik masse af inspiration med hjem som jeg glæder mig til at lege med!
– Mireia Gonzalez
Tag et kursus i havedesign — alle kan lære at slå en streg
Mange vælger at overdrage designprocessen til en professionel. Men glæden ved selv at omsætte drømmen til virkelighed er synd at give væk, når alle kan lære at omsætte inspiration til virkelighed. De kan selv slå de streger, der skal til – uanset, om det er mentale streger, når du står midt i haven, eller om det er på de helt store stykker papir, på en detaljeret, målfast tegning. Det er helt op til dig og dit temperament.
Deltog i Kenns 3 timers staudekursus. En super oplevelse. Spændende og lærerig aften.
Vi kom godt omkring bl. a. staudetyper, lysforhold, jordbundsforhold, deling- og formering af stauder, komponering af forskellige typer af bede, både mht til farver og blomstertyper. Undervejs var der rig mulighed for at stille spørgsmål om ens egne haveudfordringer.
Alt i alt en rigtig fin og anbefalelsesværdig oplevelse. Fx en rigtig god gaveidé til den haveinteresserede – og så også lige en tak for det dejlige hjemmebag i den lille pause.
– Dorete Folmer-Skov
Lær at få kreativiteten til at spire – og at luge ud i ideerne, når de bliver for mange. Få redskaber til forberedelse, planlægning og gennemførsel af projektet. Forstå sammensætning af former, struktur og farver og samspillet mellem havens linjer og dit valg af materialer og planter. I Blomsterhaven bliver du inspireret og får viden til selv at kunne få dine ideer om haveglæde til at gå op i en højere enhed.
Find dit næste havekursus her: Havekurser i Blomsterhaven.

På nogle af havekurserne kommer du til at arbejde med dristige farver, der giver kulør og humør til haven. Behøver det at være kedeligt?
Alle kan slå en streg – også på et stykke papir eller en tablet. Her lærer du at blive din egen havedesigner.

Der skal være noget at se på hele året, og du får inspiration til planter som blomstrer fra januar til december.
Lav din egen havehygge
Få inspiration i Blomsterhaven, og lær at indrette dine egne haverum, fyldt med havehygge. I Blomsterhaven har en del af havekurserne fokus på, hvordan du får udlevet dine havedrømme, og hvordan du bedst bruger havens elementer til at skabe præcis den havehygge, som du ønsker dig. Du bliver klædt på til selv at være kreativ, og til at kunne gå i haven med sikker viden om de planter og havelementer, du nyder at beskæftige dig med.
Blomsterhaven er konstant under forandring, hvor nye ideer til bede, haverum og udepladser kommer til eller laves helt om. Haven emmer af den gode stemning – det er ægte haveglæde. Som en af sidste års besøgende fortalte:
“Nogle lærerige og hyggelige timer i meget smukke og poetiske omgivelser. Kan varmt anbefales.”
– Christina Hallstein
Inspiration på alle havekurser
Det kan være svært at vide præcis, hvor du skal starte, men det er der råd for. Uanset om du har en ny eller en gammel have, vil der være masser af gode råd til haveindretning og -design at hente i Blomsterhaven.
Kenn har både undervist og arbejdet med design og kommunikation i mange år, og bruger dette til at lære dig at forstå og designe med sammensætninger af planter, deres form, struktur og farve. På den måde kan du pludselig selv lave imponerende og spændende bede og busketter med dine egne ideer. Blomsterhaven er spækket med inspiration – både til detaljerne men også for forståelsen af en haves overordnede komposition.
Du kan naturligvis også booke Kenn og få personlig rådgivning til dit havedesign, hvor Kenn kommer ud i din have og giver konkrete råd, vejledning og hjælp.
Kurser i havedesign
Nye havekurser bliver løbende tilrettelagt, hvor du blandt andet kan komme på kursus i havedesign, indretning af haverum, brug af farver i haven, staude- og blomsterkursus og meget mere.
Aktuelle havekurser kan ses herunder. Nye havekurser annonceres her på denne side. Tilmeld dig Blomsterhavens nyhedsbrev, så får du automatisk besked, når nye kurser oprettes.
Blomsterhavens fantastiske havekurser

Premiumkurser