Premiumkursus

Staude- og plantebed med gentagelser, struktur og farverytme i Blomsterhaven
Orangeri, stier og haverum som del af Blomsterhavens havedesign

Nye kurser vokser frem løbende

Jeg udvikler løbende nye kurser og formater i Blomsterhaven – ofte med afsæt i de spørgsmål og erfaringer, der opstår undervejs. Der kommer også nye kursusdage til.

Få besked om nye datoer.

Se bedet som en helhed

På seks timer lærer du at læse bedets ramme og arbejde med jord, lag, form, tekstur, farvespor, gentagelse og sæson. Du får en metode til at træffe dine valg i en bedre rækkefølge og skabe bede med mere ro, rytme og sammenhæng.

Arbejd med dit eget bed

Du bruger dagens principper direkte på et bed fra din egen have. Trin for trin bygger du en arbejdsskitse med ramme, lag, former, farvespor, rytme og sæson, så du går hjem med en tydelig retning og konkrete næste skridt. Det er en arbejdsskitse, du kan udvikle videre hjemme – ikke en færdig planteplan.

En oplevelse at dele

Kom alene eller tag en haveglad ven, partner, mor, datter eller en anden med. I kan dele dagen og oplevelsen i Blomsterhaven – og arbejder I med samme have, kan kurset give jer et fælles blik på, hvordan bedene skal udvikle sig. Kurset kan også gives som gave.

Når bedet har mange gode planter, men stadig ikke fungerer

Du har måske allerede et bed med planter, du holder af. Alligevel mangler der noget.

Bedet virker uroligt. Nogle planter forsvinder mellem de andre. Blomstringen topper i få uger, og bagefter falder udtrykket sammen. Måske køber du nye planter for at løse problemet, men oplever, at der bare kommer endnu mere uro.

Ofte er problemet ikke, at du har valgt dårlige planter.

Det er rækkefølgen, du træffer beslutningerne i.

Når jord, lys og fugtighed bliver overset, når planterne vælges enkeltvis, eller når struktur, gentagelse og sæson ikke er tænkt ind fra begyndelsen, bliver det svært at få bedet til at hænge sammen.

På kurset vender vi processen om.

Staudebed med blå iris, rosa violfrøstjerne og gentagne planteformer i Blomsterhaven

Gentagelser i farve, form og højde giver øjet noget at genkende. På kurset lærer du at bruge rytmen bevidst i dit eget bed.

Premiumkurset er til dig, der vil arbejde med dit eget bed

Du behøver ikke være ekspert i planter eller havedesign.

Men dette er heller ikke et begynderkursus, hvor vi starter helt fra bunden med de almindeligste havebegreber.

Kurset er til dig, der allerede interesserer dig for haven og ønsker at forstå hvorfor et bed fungerer – og hvordan du selv kan træffe bedre valg.

Du skal have lyst til at:

  • Arbejde konkret med et eksisterende eller kommende bed i din egen have.
  • Analysere de forhold, bedet skal fungere under.
  • Vælge og prioritere frem for bare at samle flere ideer.
  • Tegne og arbejde visuelt med dine beslutninger.
  • Fortsætte arbejdet selv efter kurset.

Hvis dit vigtigste spørgsmål derimod er, hvordan hele haven skal organiseres med rum, linjer, stier, kig og forbindelser, er Design havens rum og struktur det mere relevante Premiumkursus.

Skitse af bed opbygget med Blomsterhavens signaturdesign

Et bed bliver lettere at designe, når valgene kommer i den rigtige rækkefølge. Du arbejder selv med metoden gennem dagen.

Kursist arbejder med arbejdsskitse til eget bed på Premiumkurset Design havens bede

Du tager udgangspunkt i dit eget bed og bygger arbejdsskitsen op trin for trin, mens dagens principper bliver konkrete.

Et godt bed begynder før plantevalget

Det er fristende at begynde med planten.

En staude, du forelsker dig i. En farve, du gerne vil have. Noget smukt fra planteskolen, der mangler et sted at stå.

Men et stærkt bed bliver lettere at skabe, når du vender processen om.

Først læser du stedet. Så bygger du bedet op. Derefter arbejder du med kompositionen. Til sidst skaber du rytme gennem sæsonen.

Når du arbejder sådan, bliver det lettere at se, hvad bedet faktisk mangler – og mindst lige så vigtigt, hvad du kan lade være med at købe.

Blomsterhavens signaturdesign

Du skal ikke lære en lang række løsrevne regler. Du skal lære at se sammenhængen.

På kurset bruger vi en række modeller fra Blomsterhavens signaturdesign til at bygge forståelsen op i den rækkefølge, du senere kan bruge hjemme.

1

Læs rammen

Før du vælger planter, ser vi på jord, lys og fugtighed.

Rammemodellen tager udgangspunkt i ni grundlæggende vækstforhold, hvor sol, halvskygge og skygge kombineres med tør, normal eller fugtig jord. Når du først ved, hvilken ramme bedet skal fungere indenfor, bliver plantevalget langt mere præcist.

2

Byg bedet i lag

Med Firelagsmodellen arbejder du med:

  • Jord – fundamentet for planternes trivsel.
  • Basis – det, der giver fylde og sammenhæng.
  • Fokus – de elementer, der samler blikket og giver retning.
  • Signatur – det, der giver bedet karakter og personlighed.

Modellen gør det lettere at se bedet som en helhed frem for som en samling enkeltplanter.

3

Form, tekstur og farver

Et bed skal kunne læses, også når det ikke står på sit højeste. Du arbejder derfor med planternes højder og former, med forskelle i blade og overflader og med et tydeligt farvespor.

Det handler ikke om at presse flest mulige effekter ind. Ofte bliver et bed stærkere, når få former og farver får lov at bære det, mens resten støtter.

4

Skab gentagelse og rytme

Når noget går igen, finder øjet ro. Det kan være en plante, en form, en farve, en tekstur eller en højde.

På kurset arbejder vi blandt andet med 7-3-princippet som et greb til at balancere en rolig base med variation.

5

Tænk bedet gennem sæsonen

Et godt bed behøver ikke stå på sit højeste hele året. Vi arbejder i stedet med kontinuitet, tydelige højdepunkter og efterglød.

Blomster, løv, frøstande og struktur får forskellige roller gennem sæsonen, så bedet stadig har noget at byde på mellem højdepunkterne.

Kom alene eller oplev dagen sammen

Du kan sagtens komme alene, men kurset egner sig også godt til at opleve sammen med en partner, ven, mor, datter eller en anden, du deler haveinteressen med. Arbejder I med den samme have, kan I bruge dagen til at få et fælles blik på de valg, der skal træffes.

Kenn Römer-Bruhn viser planteformer og strukturer i Blomsterhavens bede

Kenn Römer-Bruhn hjælper dig, så du kan se forskellene i virkeligheden og lære at skelne mellem det, der skaber ro, fokus og sammenhæng.

Du lærer midt i den have, metoden er udviklet i

Blomsterhaven er ikke kulisse for kurset. Den er en del af undervisningen.

Vi går ud mellem bedene og ser på, hvad der sker, når jord, lys, fugtighed, højder, former, teksturer og gentagelser mødes i virkeligheden.

Du kan stå tæt på planterne. Se forskellen mellem en rolig basis og et stærkt fokus. Mærke teksturen. Følge en gentagelse gennem et bed. Se, hvad der stadig fungerer, når en blomstring er ovre.

Det er netop den type observation, der er sværere at forstå gennem et slideshow i et almindeligt undervisningslokale. Blomsterhavens kursusmodel lægger derfor vægt på haven som et levende undervisningsmiljø med planter, jord, konkrete forskelle, observation og sansning.

Jeg bruger mine egne erfaringer fra Blomsterhaven og mange års arbejde med planter, havedesign, fotografering og formidling til at hjælpe dig med at se, hvad der bærer et bed – og hvad der bare skaber mere støj.

Et godt bed bliver sjældent stærkt, fordi du finder én særlig plante eller rammer den perfekte farvekombination. Det bliver stærkt, fordi flere valg begynder at arbejde sammen.

På kurset arbejder vi systematisk med den rækkefølge, de valg træffes i. Her får du fem af de vigtigste principper at have i baghovedet:

1. Start med stedet før planterne
Se først på lys, jord og fugtighed. Et bed bliver langt lettere at få til at fungere, når planterne vælges til de forhold, der faktisk er der. Det er også udgangspunktet for kursets arbejde med bedets ramme.

2. Byg en rolig base før du skaber blikfang
Et bed har brug for noget, der binder det sammen. Før de markante planter får lov at fylde, skal der være en basis, som giver ro, fylde og kontinuitet. På kurset arbejder vi videre med, hvordan forskellige lag får hver sin funktion i bedet.

3. Lad form og tekstur arbejde med blomsterne
Blomstringen er kun en del af bedets udtryk. Højder, vækstformer, bladstruktur og overflader er med til at bære bedet gennem langt mere af sæsonen. Når de elementer spiller sammen, bliver bedet mere læsbart og mindre afhængigt af enkelte blomstringsøjeblikke.

4. Gentag bevidst
Når bestemte planter, former, farver eller teksturer går igen, opstår der rytme. Det giver øjet noget at genkende og får bedet til at opleves mere samlet. På kurset arbejder vi med gentagelse som et bevidst designgreb frem for som en fast opskrift.

5. Tænk i forløb frem for konstant blomstring
Et bed behøver ikke være på sit højeste hele tiden. Det bliver ofte stærkere, når du tænker i perioder med ro, tydelige højdepunkter og en efterglød af løv, struktur og frøstande. Det giver mere sæsonværdi og et mere naturligt forløb gennem året.

De fem greb hænger sammen. Det er netop pointen.

På Premiumkurset Design havens bede arbejder vi derfor ikke med løsrevne tips, men med en rækkefølge, hvor du lærer at aflæse dit eget bed, træffe valg og samle dem i en arbejdsskitse, du kan arbejde videre med hjemme.

Sommerblomstrende staudebed med rolig basis og gentagne former i Blomsterhaven

Et stærkt bed bæres af mere end blomster. Basis, gentagelse og struktur giver plads til de planter, der skal træde frem.

Fra kursusdag til dit egne bede

Du behøver ikke kende alle planterne eller have den færdige idé. Du skal blot have et bed, du gerne vil forstå bedre, og lysten til at arbejde med det. Jeg hjælper dig med at finde strukturen, vælge retningen og gøre de næste skridt konkrete.

Kom alene eller tag en haveglad ven, partner, mor eller datter med.

Fra blik til arbejdsskitse

Dagen begynder i orangeriet, hvor vi samler dagens fokus og ser på, hvad der får bede til at miste retning.

Derefter bygger vi forståelsen op trin for trin.

Først lærer du at aflæse rammen omkring bedet. Så går vi ud i Blomsterhaven og ser principperne arbejde i virkelige bede. Tilbage ved bordene arbejder vi videre med lag, form, tekstur og farvespor.

Senere kommer gentagelse, rytme, sæson, peaks og efterglød.

Du får ikke hele skitseøvelsen udleveret som én stor opgave fra begyndelsen. Den bygges op lidt ad gangen, så du arbejder med dit eget bed i samme rækkefølge, som et godt bed bliver til.

Til sidst samler du dagens valg på skitsebordet.

Målet er ikke, at du skal nå frem til en detaljeret planteplan på seks timer. Målet er, at du kan se dit bed klarere og gå hjem med en arbejdsskitse, hvor ramme, lag, form, farvespor, rytme og sæson allerede har fået retning.

Den afsluttende øvelse tvinger arbejdet helt ned til næste handling:

  • Hvad gør jeg først?
  • Hvad venter jeg med?
  • Hvad skal jeg undersøge?
  • Og hvad har mit bed især brug for?
Geranium Boom Chocolatta med mørkt løv og rosa blomster i staudebed

Mørkt løv kan give tyngde og tekstur, mens blomsterne skaber fokus. På kurset lærer du at se sådanne roller frem for planter enkeltvis.

Del kurset med en, der elsker haven

Kurset er oplagt at opleve sammen. Del siden med en ven, kæreste, kollega eller et familiemedlem, der også holder af planter, jord under neglene og hyggelige timer i haven.

Derfor vender kursisterne hjem med langt mere end inspiration

Kursisterne kommer med forskellige bede, udfordringer og idéer. De går hjem med nye måder at se deres beplantning på og konkrete greb til at arbejde videre med form, farver, plantevalg og sammenhæng.

Heidi lærte, hvordan et staudebed bygges op

Masser af inspiration og læring om opsætning af staudebede – ikke mindst hvad man ikke skal gøre.

– Heidi Korgaard Madsen

Sussie fik greb om form, farver og kombination

En fantastisk proces i design, kombination, form og farver – med værktøjer til variation og blomster gennem hele sæsonen.

– Sussie Sandre Suhr

Sarah fik hjælp til at træffe bedre plantevalg

Kenn var god til at gribe min idé og give input til plantetyper, muligheder og begrænsninger, som gjorde projektet stærkere.

– Sarah Borkhardt

Vil du arbejde med hele havens struktur?

Design havens bede går tæt på det enkelte bed. På premiumkurset Design havens rum og struktur løfter du blikket og arbejder med havens større linjer, rum, forbindelser og sammenhæng.

Design haven med ro, rytme og retning, hvor linjer er gennemgående
Det kræver overblik, når man designer haven med ro, rytme og retning
Valget af plantearter er væsentligt, når man designer haven med ro, rytme og retning

Du kan fortsætte, når du kommer hjem

Sådan står du bagefter

Når dagen er slut, har du fået et andet blik på dit bed.

Du kan bedre:

  • Aflæse de forhold, planterne skal trives under.
  • Se hvorfor et bed virker roligt eller uroligt.
  • Skelne mellem basis, fokus og signatur.
  • Arbejde bevidst med form, tekstur og farver.
  • Bruge gentagelse til at skabe rytme.
  • Planlægge højdepunkter og efterglød gennem sæsonen.
  • Vælge, hvad du skal gøre nu – og hvad der kan vente.

Det er beslutningsklarheden, der er Premiumkursets vigtigste resultat.

Din arbejdsskitse

Du arbejder gennem dagen på et konkret bed fra din egen have.

Skitseøvelsen fører dig gennem bedets form, vækstforhold, Firelagsmodellen, former, farvespor, gentagelse, sæson og næste skridt.

Du går derfor hjem med en arbejdsskitse, der samler dagens vigtigste beslutninger.

Ikke en færdig planteplan – men noget bedre til det videre arbejde: En retning, du selv forstår.

Det får du med

  • Seks timers Premiumkursus på et hold med maksimalt seks deltagere.
  • Undervisning i orangeriet og ude mellem Blomsterhavens bede.
  • Arbejde med Blomsterhavens signaturdesign.
  • Skitseøvelser til dit eget bed.
  • Arbejdsskitse og konkrete næste skridt.
  • Croissant, kaffe, te, saft, let frokost og afsluttende kaffe og hjemmebag.

Workbooken Design bede med ro og rytme følger efter kurset og samler modellerne, så du kan vende tilbage til dem, når du arbejder videre hjemme. Workbooken er netop tænkt som støtte efter dagen, ikke som endnu en opgave, der skal gennemføres under kurset.

Start med ét bed

Du behøver ikke bagefter gå hjem og redesigne hele haven.

Tværtimod.

Workbookens testbedprincip bygger på at begynde med ét bed, lære systemet i praksis og bruge erfaringerne videre. Når ét bed begynder at fungere, får du både blik, erfaring og større sikkerhed til det næste.

Tag metoden med hjem

Efter kurset får du workbooken Design bede med ro og rytme med hjem som dit arbejdsredskab til det videre arbejde.

Her finder du de centrale modeller fra dagen samlet, så du kan vende tilbage til rammen, lagene, form, tekstur, farvespor, gentagelse og sæson, når du står hjemme ved dit eget bed.

Workbooken er bevidst lavet til tiden efter kurset. På dagen arbejder du med at se, forstå og træffe beslutninger. Hjemme kan du bruge workbooken til at genfinde principperne, kontrollere dine valg og arbejde videre i dit eget tempo.

Du får også planteoversigter til forskellige kombinationer af lys og fugtighed, så du har et konkret sted at begynde, når principperne skal omsættes til planter.

Du skal altså ikke forsøge at huske seks timers undervisning. Du får systemet med dig og kan tage det frem igen, når bedet skal videre.

Forsiden af arbejdsbogen Design bede med ro og rytme

Ofte stillede spørgsmål

Nej. Du behøver ikke kunne tegne professionelt eller have arbejdet med havedesign før.

Kurset er dog et Premiumkursus for dig, der allerede interesserer dig for haven og ønsker at arbejde koncentreret med dit eget bed. Hvis du primært søger en grundlæggende introduktion til planter og bede, vil Blomsterhavens begynderkursus være et bedre sted at starte.

Nej. Du får en arbejdsskitse, et tydeligere hovedgreb og en prioriteret vej videre. En færdig, målfast bedplan kræver mere tid og er en mere omfattende proces.

Du skal kunne tage udgangspunkt i et konkret bed eller område fra din egen have. Du får information inden kurset om, hvad du skal medbringe.

Nej. Skitserne er arbejdsredskaber. De skal hjælpe dig med at tænke og træffe valg – ikke være flotte bedplaner.

Ja. Du lærer principperne om at læse stedet, bygge bedet op i lag og arbejde med form, farver, rytme og sæson i en rækkefølge, du kan bruge videre hjemme – uanset om haven er stor eller lille.

Vi ser på beplantning som struktur og rumskaber, men laver ikke detaljerede linjer og retninger for havens generelle struktur.

Vil du især arbejde målrettet med havens linjer, haverum og struktur, er premiumkurset Design havens rum og struktur det mere præcise valg.

Ja. Det kan være en fordel, hvis I begge træffer beslutninger om haven. Hver deltager skal have sin egen billet, da holdet er begrænset til seks personer.

Ja. Du kan købe et digitalt gavekort til en kommende kursusdato.

Ja. Kurset kan efter aftale afvikles for en lukket gruppe, fx en virksomhed, forening, vennegruppe eller anden gruppe med fælles interesse for planter og have. Indhold, tidspunkt og ramme aftales ud fra gruppen og antallet af deltagere.

Hvis du har brug for mere personlig sparring, end en kursusdag kan give, kan haverådgivning være det naturlige næste skridt.

Her arbejder vi udelukkende med din have, dine behov og de beslutninger, du står overfor.

Giv dit bed en tydeligere retning

Du behøver ikke flere tilfældige plantekøb for at få et bedre bed.

På Design havens bede lærer du at læse stedet, bygge bedet op i lag og arbejde med form, farver, rytme og sæson i en rækkefølge, du kan bruge videre hjemme.

Du arbejder med dit eget bed gennem dagen og går hjem med en arbejdsskitse, en metode og konkrete næste skridt.

Giv kurset som gave til en ven, partner, kollega eller et familiemedlem – og book gerne en plads til dig selv samtidig, så I kan opleve kurset sammen.

Kursister arbejder med egne bedskitser på Premiumkursus i Blomsterhaven