Haveforedrag der gror i både hjerte og have

Levende fortællinger, stærke billeder og havefaglig viden til biblioteker, foreninger og grønne fællesskaber.

Et foredrag, der giver publikum noget med hjem

Et godt foredrag skal vække nysgerrighed, skabe genkendelse og give publikum lyst til at se haver, planter og natur med nye øjne.

Som havejournalist, fotograf og formidler kombinerer jeg personlige fortællinger, stærke billeder og havefaglig viden med konkrete erfaringer fra Blomsterhaven og de mange haver, jeg har besøgt gennem årene.

Det giver nærværende foredrag med faglig dybde, inspiration og plads til spørgsmål – uanset om publikum mødes på et bibliotek, en højskole, i en haveforening eller på en arbejdsplads.

Find det foredrag, der passer til jeres publikum

Inspiration til den kommende havesæson

Foredrag, der vækker nysgerrighed og giver publikum nye ideer til planter, havedesign og livet i haven.

Haveforedrag

Egen kompost til forspiring af sæsonens vækster

Forår i haven – hvad gør du hvornår?

Hvornår skal du beskære, plante og dele stauder – og hvad bør vente?

Et levende og praktisk foredrag om forårets havearbejde med konkrete råd om beskæring, jordforbedring, plantevalg og de typiske fejl, du kan undgå. Få styr på, hvad der skal gøres hvornår, og giv haven den bedste start på sæsonen.

Haveforedrag

Opholdsplads i gennemtænkt havedesign med tydelig struktur og rumdeling

Fra frø til blomst – og tilbage igen

Tag med på en levende og billedrig rejse gennem planternes livscyklus – fra det første frø til blomstring og nye frø. Publikum får inspiration og praktisk viden om frøformering, frøhøst og naturens kredsløb.

Foredraget er tidligere gennemført for Viborg Kommune og egner sig til biblioteker, haveforeninger, frøbyttedage og grønne fællesskaber.

Haveforedrag

Opholdsplads i gennemtænkt havedesign med tydelig struktur og rumdeling

Design haven med sjæl

Hvordan skaber du en have, der hænger sammen og føles rigtig at være i? I dette foredrag viser Kenn, hvordan rammer, rytme, lag, farver og struktur kan give haven mere ro, personlighed og sæson. Publikum får konkrete greb, de kan bruge i deres egne haver.

Haveforedrag

Vildt inspireret hjørne af haven med høje stauder og masser af insektliv

Vild have med kant

Hvordan skaber du en frodig og afslappet have med plads til naturens liv – uden at det hele bliver kaos? Her får publikum tre enkle designgreb, eksempler fra Blomsterhaven og en model, de kan bruge med det samme, uanset om de har have, byhave eller altan.

Haveforedrag

Staudebed med stærke farvekombinationer i Blomsterhaven, der viser bevidst brug af farver

Farver der samler haven

Et foredrag for alle, der vil bruge farver mere bevidst i haven. Kenn viser, hvordan farver, gentagelser og kontraster kan skabe harmoni, dybde og overraskelser, så haven får mere stemning, karakter og personlighed gennem sæsonen.

Havefortællinger fra Norden og resten af verden

Tag publikum med på en billedrig rejse gennem inspirerende haver, landskaber og havekultur. Med personlige oplevelser, fascinerende historier og stærke fotografier åbner foredragene for nye perspektiver på havens kunst og kultur.

Haveforedrag

Nordiske haver kan både være ikoniske og helt særlige som den i Flor & Fjære i Norge

Nordiske haver

Hvordan former klima, lys og kultur de haver, vi skaber i Norden? Kenn tager publikum med til botaniske haver, ikoniske anlæg og særlige steder i Island, Norge, Sverige og Danmark – og viser undervejs, hvad vi kan tage med hjem til vores egne haver.

Haveforedrag

Engelsk inspireret have med tæt plantning, stauder og strukturerede hække

Engelske haver

Tag med til nogle af Englands mest inspirerende haver, hvor blomsterpragt, struktur og poesi går hånd i hånd. Kenn deler personlige oplevelser, stærke billeder og konkrete ideer til, hvordan engelske greb og stemninger kan oversættes til en dansk have.

Haveforedrag

Moderne have- eller parkanlæg fra storby med arkitektur og beplantning fjernt fra Danmark

Haver fra hele verden

Et visuelt og stemningsfuldt foredrag om haver og grønne rum fra bl.a. New York, Rom og Singapore. Her møder publikum steder, hvor arkitektur, plantedesign og livskvalitet smelter sammen – med masser af inspiration til egne tanker, rejser og haver.

Fra foredrag til fælles oplevelser

Nogle emner opleves bedst, når deltagerne selv kommer i spil. Her kan foredraget suppleres med praktiske øvelser, dialog eller fælles oplevelser – enten i Blomsterhaven eller hos jer.

Indhold og format tilpasses gruppens størrelse, anledning og ønsker.

Haveforedrag

Bord med potter, stiklinger og haveredskaber klar til formering af nye planter

Lav selv flere planter

Et praktisk og inspirerende foredrag om at formere sine egne planter. Deltagerne får enkle metoder, konkrete råd og lyst til selv at gå i gang med stiklinger, deling og andre greb, der giver flere planter for få midler.

Foredraget kan efter ønske kombineres med en praktisk workshop eller en hel dag, hvor deltagerne selv prøver teknikkerne af og får feedback undervejs.

Haveforedrag

Person fotograferer haven med sin mobiltelefon og fortæller dermed sin egen historie

Tag bedre billeder af haven med mobilen

Hvordan tager du havebilleder, der faktisk fanger lyset, stemningen og historien i det, du ser? I dette foredrag deler Kenn sine bedste greb til mobilfoto, komposition og fortælling, så deltagerne kan tage smukkere og mere levende billeder med det, de allerede har i hånden.

Foredraget kan efter ønske udvides med en praktisk workshop eller en hel dag, hvor deltagerne selv fotograferer i grønne omgivelser og får feedback undervejs.

Haveforedrag

Grønne omgivelser viser haven som roligt og sanseligt rum for optimal trivsel på arbejdspladsen

Haven som frirum

Hvordan kan haven give mere ro, nærvær og fællesskab i en travl hverdag? Med konkrete eksempler og billeder fra Blomsterhaven viser Kenn, hvordan planter, rum, sanser og naturkontakt kan gøre haven til et fristed for både erfarne havefolk, nye haveejere og familier.

Foredraget kan tilpasses haveforeninger, biblioteker, aftenskoler og lokale arrangementer.

Haveforedrag

Kenn Römer-Bruhn holder foredrag for grupper og foreninger i Blomsterhaven

Foredrag i Blomsterhaven

Når foredraget holdes i selve Blomsterhaven, bliver haven en del af oplevelsen. Her får grupper og foreninger en sanselig ramme med højt til loftet, stærke billeder og nærværende formidling midt i 13.000 m² inspirerende haverum lidt nord for København.

Det siger deltagerne om formidlingen i Blomsterhaven

De mange gode råd om planter, jordbund, sol/skygge m.v. krydres med Kenns levende fortælling om succeser og “fiaskoer” med etablering af staudebede. Fiaskoerne er bare læring og en del af processen – de bidrager til det nærvær, der følger med havelivet. Varm anbefaling og seks stjerner herfra!

– Trine Bødker

Jeg fik grobund for at drømme stort i min egen have og en tro på, at det kan lykkes. Kenn er skøn at være sammen med og hans engagement, viden og smukke have giver inspiration og lyst til at komme i gang derhjemme. Derudover var det hyggeligt at være sammen med de andre deltagere og blive inspireret af hinanden.

– Christine Kure Jacobsen

Få et forslag til jeres næste haveaften

Udfyld formularen, og fortæl kort om jeres publikum, anledning og ønskede tema. Så vender jeg tilbage med et konkret forslag til et foredrag, der passer til jeres program.

Det kan være en haveforening, et bibliotek, en kommune, et kulturhus, en kirke, en arbejdsplads eller en gruppe, der ønsker en grøn og inspirerende aften sammen.

arrow

Har I et særligt ønske?

Ikke alle arrangementer passer ind i et færdigt foredragsprogram. Jeg udvikler også foredrag og workshops med udgangspunkt i jeres publikum, tema og anledning.

Det kan være alt fra biodiversitet og grøn trivsel til kirkegårde, arbejdsliv eller lokale haver og landskaber.

Fortæl om jeres idé i formularen, så finder vi sammen den rette form.



    Yderligere oplysninger


    Fortæl gerne, hvem arrangementet er for, hvor mange I forventer, og hvor i landet det skal afholdes.


    Om Kenn Römer-Bruhn

    Kenn har gennem årene undervist professionelle fra blandt andet forlag, kommuner, museer, medier og virksomheder. I dag er den erfaring samlet i Blomsterhavens foredrag, hvor havefaglighed, billeder og fortælling bliver til aftener, publikum kan mærke og bruge.

    Det betyder, at foredragene både har fortællingens nærvær, underviserens struktur og fotografens blik for det, publikum husker.

    Søger I mere end et haveforedrag?

    Jeg tilbyder også faglige oplæg, workshops og rådgivning til virksomheder, kommuner og organisationer – med fokus på grøn formidling, natur og udvikling.

    Kenn Römer-Bruhn holder foredrag på Tivoli Have- og Blomsterfestival

    Kenn har flere gange holdt foredrag på Tivoli Have og Blomster Festival – blandt andet om stiklingeformering af planter, hvor praktisk planteglæde, farver og formering går hånd i hånd.

    Kenn Römer-Bruhn holder foredrag om biodiversitet i Sanderumgaards historiske have

    I Sanderumgaards historiske have fortæller Kenn om biodiversitet og viser, hvordan vi kan indrette danske haver, så de tiltrækker langt mere liv – uden at gå på kompromis med æstetikken.

    Deltagere til foredrag i Blomsterhaven på en sommerdag

    Blomsterhaven danner også ramme om foredrag og arrangementer tæt på København. Her er der højt til loftet, udsigt til 13.000 m² have og god plads til både foreninger og grupper.

    Praktiske informationer

    Haveforedragene er for haveforeninger, haveselskaber, kirker, menighedsråd, kulturhuse, biblioteker, kommuner, grønne arbejdspladser, aftenskoler og private grupper, der ønsker en fælles oplevelse med haver, grønne rum og fortælling.

    Foredragene kan også afholdes i regi af oplysningsforbund som FOF, AOF og LOF, når format, økonomi og ramme passer til både deltagerne og indholdet.

    Mit standardhonorar er 6.500 kr. for et foredrag på cirka to timer, inklusive spørgsmål fra publikum. Eventuelle transportudgifter aftales særskilt.

    Har I særlige ønsker til varighed, indhold eller økonomiske rammer, finder vi gerne en løsning, der passer til arrangementet.

    Planlægger I flere foredrag eller arrangementer? Ved samlet booking kan jeg tilbyde en fordelagtig pris, afhængigt af antal, indhold og de praktiske rammer. Det gælder også, hvis flere lokalafdelinger eller foreninger ønsker at gå sammen om en foredragsrække.

    Jeg tilbyder desuden skræddersyede foredrag og workshops til virksomheder, organisationer og faglige arrangementer. Her udvikler jeg indhold og form efter jeres målgruppe og ønsker. Honoraret aftales individuelt og inkluderer den nødvendige udviklings- og forberedelsestid.

    Når en dato er bekræftet, er den reserveret til jer, og jeg siger nej til andre opgaver på samme tidspunkt. Derfor arbejder jeg som udgangspunkt med fast honorar, uanset det endelige deltagerantal.

    Hvis I må aflyse på grund af for få tilmeldte, aftaler vi vilkårene ved booking. Som udgangspunkt faktureres 50 % af honoraret ved aflysning senere end 6 uger før foredraget og fuldt honorar ved aflysning senere end 14 dage før.

    Hvis aflysningen sker i god tid, kan vi efter aftale forsøge at flytte foredraget til en ny dato én gang.

    Et standardhaveforedrag varer op til ca. to timer inklusive pause. Det kan efter aftale kortes ned til 45–60 minutter eller udvides som en del af en temaaften eller workshop, alt efter jeres program og behov.

    Ja. Mange foredrag tilpasses efter publikum, anledning og sted. Det kan være en haveforening, der ønsker konkrete greb til medlemmernes egne haver, et bibliotek med fokus på grøn inspiration, en kirke med interesse for kirkegårde og grønne rum eller en arbejdsplads, der vil sætte trivsel og natur på dagsordenen.

    Ja. Flere foredrag kan kombineres med en praktisk workshop, en temaaften eller en længere kursusdag. Det gælder især foredrag om planteformering, mobilfoto, havedesign, farver og grøn trivsel. Formatet aftales efter sted, deltagere og ønsket udbytte.

    I skal som udgangspunkt sørge for et egnet lokale, projektor eller stor skærm, lærred eller hvid væg samt lyd, hvis lokalet kræver det. Jeg medbringer selv computer og aftaler de tekniske detaljer med jer på forhånd.

    Foredragene holdes oftest hos jer – i foreningens lokaler, i sognegården, på biblioteket, i virksomheden eller i et andet egnet lokale med projektor og lærred. I særlige tilfælde kan foredrag kombineres med arrangementer i Blomsterhaven nord for København.

    Ja, jeg holder foredrag i hele Danmark. Transport aftales særskilt og afhænger af afstand, tidspunkt og samlet ramme for arrangementet.

    Ja, i særlige tilfælde kan foredrag, havevandringer og arrangementer holdes i Blomsterhaven nord for København. Her bliver haven en del af oplevelsen, og formatet aftales efter gruppens størrelse, årstid og ønsket indhold.

    Foredragene holdes som udgangspunkt på dansk, men kan efter aftale gennemføres på engelsk, svensk eller norsk. Tysk kan i enkelte tilfælde aftales, hvis formatet og målgruppen passer til det.