Undgå dyre fejl, før du bygger drivhus eller orangeri

Få erfaren drivhusrådgivning om placering, materialer, sokkel, klima, indretning og sammenhæng med haven, før du investerer i en løsning, der bliver dyr at ændre.

Når drivhuset først er bestilt, fundamentet støbt og placeringen valgt, bliver selv små fejl besværlige. Jeg hjælper dig med at se de vigtige beslutninger klart, før du binder dig til model, leverandør, sokkel, belægning og indretning.

Kenn Römer-Bruhn rådgiver om design, placering og proces for drivhuse og orangerier

En fejl der kunne have kostet 85.000 kr.

I et orangeriprojekt på 34 m² ved Risskov i Aarhus opdagede jeg en fejl i fundamentet på bagvæggen, før byggeriet var låst fast. Hvis fejlen først var blevet rettet senere, ville det have kostet kunden omkring 85.000 kr.

Det er præcis derfor, rådgivning giver mening tidligt i processen. De dyreste fejl opstår ofte, før selve drivhuset bliver bygget.

Mellem drøm og beslutning

Mange, der overvejer et drivhus eller orangeri, ved at de ønsker et sted til ro, lys og planter – men står stadig med spørgsmålene:

  • Hvor skal huset stå – og hvordan får jeg solen til at spille med?
  • Hvilke materialer holder i vores klima?
  • Hvad er realistisk i forhold til mit budget og terræn?

Det er præcis her, jeg hjælper.

Uanset om du er i idéfasen eller tæt på et valg, får du rådgivning, der matcher netop det sted, du står. Du behøver ikke være klar til at bygge – du behøver ikke have valgt model eller leverandør endnu. Rådgivningen er netop stærk, før du låser dig fast.

Kenn Römer-Bruhn rådgiver om drivhusets placering i forhold til lys, læ og terræn

Tryghed følger med, når der er styr på rådgivningen.

En investering der betaler sig tilbage

Drivhusrådgivning med beslutningsplan: 5.000 kr. + moms

Prisen omfatter forberedelse, typisk 2–3 timers rådgivning og en efterfølgende skriftlig beslutningsplan.

Transport og eventuel overnatning aftales særskilt.

Rådgivningen omfatter ikke målfast haveplan, tekniske tegninger, myndighedsafklaring, ingeniørberegninger, principskitse eller gennemgang af håndværkertilbud som standard.

Uanset om dit drivhus koster 40.000 eller 600.000 kr., kan grundig rådgivning spare dig for:

  • Forkerte placeringsbeslutninger der reducerer lys og varme.
  • Materialer der ikke holder i dansk klima.
  • Sokkel- og fundamentfejl der kræver ombygning.
  • Ventilations- og klimaproblemer.
  • Dårlige indretningsløsninger der spiser pladsen.

Afgrænset faglig sparring kan aftales som tilvalg, hvis du senere har brug for hjælp til materialevalg, helhed eller retning i dialogen med leverandører og håndværkere.

Hvad du får med dig

I en grundig session på 2-3 timer går vi sammen gennem:

  • Din have og dine ønsker – så løsningen passer til netop dit projekt.
  • Placering – i forhold til lys, læ, terræn, fundament og udsyn.
  • Materialevalg – baseret på dansk klima og din vedligeholdelsesprofil.
  • Størrelse og proportioner – så du får mest muligt ud af pladsen.
  • Klima og ventilation – for at undgå overophedning og fugtproblemer.
  • Indretning og zoneinddeling – ophold, dyrkning, opbevaring.
  • Planter og drift – citrus, vin, tomater, krydderurter eller middelhavsliv.

Du går derfra med:

  • Konkrete anbefalinger til dit projekt.
  • Svar på dine spørgsmål og bekymringer.
  • Skriftlig opsummering af vores gennemgang.
  • Tryghed i dine beslutninger fremadrettet.

Ønsker du løbende sparring gennem byggeprocessen, kan vi aftale timebaseret rådgivning.

Drivhus med pulttag i Højby ved Aarhus, hvor Kenn Römer-Bruhn bidrog med rådgivning om proportioner og helhed

Dette drivhus med pulttag ligger i det bakkede landskab i Højby ved Aarhus og er et af de projekter, jeg har rådgivet om. Den enkle tagflade giver drivhuset en rolig karakter – og skaber samtidig god højde og en generøs rumfornemmelse indenfor.

Kenn Römer-Bruhn rådgiver om drivhusets placering i forhold til lys, læ og terræn

Drivhuse kan bygges i mange former – fra enkle væksthuse til store glasrum med højt til loftet.

Hvilken situation står du i?

Du er i idéfasen

Du drømmer om drivhus eller orangeri, men ved endnu ikke, hvad der er realistisk. Her hjælper rådgivningen dig med at afklare placering, størrelse, funktion, budgetniveau og de vigtigste valg, før du bruger for meget tid på forkerte løsninger.

Du er tæt på at vælge

Du har måske kig på model, leverandør eller placering, men vil være sikker, før du går videre. Her gennemgår vi projektet grundigt, så du får en beslutningsplan med anbefalinger, prioriteringer og næste skridt.

Du er allerede i proces

Du har brug for en erfaren sparringspartner, der kan hjælpe med at holde retning, proportioner, materialer, funktion og helhed på plads. Det kan aftales som afgrænset timebaseret sparring efter den første rådgivning.

Det rette orangeri på en krævende grund

Astrid i Taarbæk bor på en skrånende grund direkte ud til Øresund og ønskede et orangeri, der passede naturligt til både stedet og hendes behov. Hun havde brug for at få afklaret placeringen på grunden og hvilken type orangeri, der ville fungere bedst.

Rådgivningen samlede hensynene til terræn, beliggenhed og anvendelse, så hun fik et klarere grundlag for at vælge både placering og løsning, før projektet blev sat i gang.

5 stjerner på Google

Kenn hindrede en fejl i fundamentet på den bagvæg, der skal være langs den ene langside af vores kommende orangeri på 34 kvm. Det ville have kostet 85.000 kr. at rette op på senere. Godt vi tog kontakt til Kenn i god tid.

– Malene Pedersen, Risskov

Er det noget for dig?

Min personlige rådgivning er for dig, der:

  • Overvejer eller har besluttet dig for et drivhus eller orangeri.
  • Vil have erfarne øjne på placering, materialer og design.
  • Søger en sparringspartner der forstår både konstruktion, klima og planter.
  • Gerne vil undgå de typiske fejl og dumme beslutninger.
  • Ønsker at få mest muligt ud af din investering – uanset om den er på 50.000 eller 600.000 kr.

Du behøver ikke have en færdig plan. Mange af mine kunder starter med: “Jeg overvejer et drivhus, men ved ikke helt, hvor jeg skal begynde.” Og det er helt fint.

Kenn Römer-Bruhn giver personlig rådgivning om drivhusplacering og design i Blomsterhavens orangeri

Mit eget orangeri var længe undervejs, og placering og udformning var blandt de største beslutninger i processen. I dag er det havens mest brugte uderum.

Kenn Römer-Bruhn viser eksempler på funktionelle drivhusløsninger og indretning i orangeriet
Drivhus efter en klar beslutningsplan

Med den rigtige rådgivning bliver drivhuset lettere at placere, dimensionere og tænke sammen med resten af haven. Her et projekt i Aarhus, hvor jeg var med som rådgiver i de vigtige beslutninger.

Sådan foregår rådgivningen

1. Du sender billeder og oplysninger

Du sender billeder af haven og dine tanker. Jeg analyserer forholdene og forbereder mig grundigt.

2. Vi gennemgår projektet sammen.

Vi mødes hos dig, i Blomsterhaven eller online. Rådgivningen varer typisk 2–3 timer. Vi gennemgår projektet systematisk og taler om placering, størrelse, proportioner, materialer, sokkel, adgang, klima, ventilation, indretning, planter og sammenhængen med resten af haven.

Målet er ikke at låse dig fast i en stor plan fra start, men at afklare de vigtigste beslutninger, før du bruger penge på drivhus, orangeri, fundament, belægning eller anlæg.

3. Du får en klar retning

Undervejs får du konkrete anbefalinger, realistiske løsninger og svar på dine spørgsmål. Vi fokuserer på det, der har størst betydning for, at drivhuset eller orangeriet kommer til at fungere i praksis: placering, lys, læ, adgang, materialer, klima og brug.

4. Du får en skriftlig beslutningsplan

Efter mødet samler jeg de vigtigste anbefalinger i en skriftlig beslutningsplan. Den giver dig overblik over hovedgreb, prioritering og næste skridt, så du kan gå videre med større sikkerhed.

Afgrænset sparring efter rådgivningen

Hvis projektet skal videre med leverandører, håndværkere eller materialevalg, kan jeg tilbyde afgrænset faglig sparring som tilvalg. Her hjælper jeg med at holde retning, funktion og helhed på plads, så beslutningerne følger den linje, vi har lagt.

Timebaseret sparring aftales særskilt.

Pris og ramme

Drivhusrådgivning med beslutningsplan koster 5.000 kr. + moms og transport.

Prisen omfatter forberedelse, typisk 2–3 timers rådgivning og efterfølgende skriftlig beslutningsplan.

Rådgivningen bygger på praktisk erfaring og faglig viden om drivhuse, orangerier, havedesign og plantedrift. Tekniske beregninger, myndighedsafklaring og projektering skal udføres af de relevante fagfolk.

Erfaring med drivhuse, orangerier og haver i praksis

Jeg har arbejdet professionelt med design, kommunikation, foto og visuel helhed gennem hele mit arbejdsliv. Samtidig har haver, planter, drivhuse og orangerier været en central del af mit eget liv, min undervisning og min formidling.

Jeg ser ikke drivhuset som et enkeltstående produkt. Det skal tænkes sammen med huset, haven, lyset, læen, materialerne, planterne og den måde, stedet skal bruges på.

Det er ofte i samspillet mellem de valg, de dyre fejl opstår. Derfor handler rådgivningen om at stille de rigtige spørgsmål tidligt, før placering, fundament, sokkel, materialer og indretning bliver låst fast.

Kenn Römer-Bruhn rådgiver om design og processer om drivhuse og orangerier

Kenn Römer-Bruhn rådgiver om drivhuse og orangerier, så du kommer trygt gennem beslutninger, købs- og byggeprocesser samt design af bygning og udearealer.

Få et sikkert grundlag, før du bygger

Uanset om du stadig undersøger mulighederne eller allerede har kig på et bestemt drivhus, hjælper rådgivningen dig med at få placering, proportioner, materialer og anvendelse på plads, før projektet bliver dyrt at ændre.

Personlig sparring om drivhus og orangeri – fokus på proportioner, konstruktion og helhedsdesign

Smukt placeret i det centrale Aarhus står et orangeri, jeg har været rådgiver på – med naturstensbelægning, opholdsområde og have tænkt sammen som én helhed.

Få en beslutningsplan, før du bygger

Udfyld formularen, så kontakter jeg dig inden for 24 timer for at aftale tid og sted. Uanset om du allerede har bestemt dig for et drivhus – eller blot drømmer om ét – kan rådgivningen spare dig for ærgrelser, tid og spildte penge.

arrow
Faglig gennemgang af skitser og muligheder for drivhus og orangeri i Blomsterhaven

    Kontaktinformation

    Navn

    Email

    Mobilnr.

    Hvad drømmer du om?

     

     

    Ofte stillede spørgsmål

    Selve rådgivningen varer typisk 2 timer. Derudover forbereder jeg mig ud fra dine fotos, plantegning, luftfoto, korte noter og eventuelle modeller eller leverandører, du allerede har kig på.

    Efter rådgivningen får du en skriftlig beslutningsplan med de vigtigste anbefalinger, prioriteringer og næste skridt.

    Ja. Jeg kommer gerne ud og ser haven, terrænet og de muligheder, der er.

    Det giver ofte den bedste rådgivning, fordi placering, sol, læ, adgang, udsyn, skygge og sammenhæng med huset er svære at vurdere præcist uden at stå på stedet.

    Jeg kører ofte i København, Nordsjælland og på Sjælland, men jeg tager også rådgivningsopgaver andre steder i Danmark, når opgaven og rammen giver mening. Transport og eventuel overnatning aftales særskilt.

    Ja. Online rådgivning kan fungere fint, hvis du sender fotos, plantegning, luftfoto og en kort beskrivelse af dine ønsker på forhånd.

    Vi kan mødes via FaceTime, Google Meet eller Teams, og du kan eventuelt gå rundt i haven med din mobil, så jeg kan se placeringer, sol, adgang og terræn.

    Det er helt fint. Ofte er rådgivningen mest værdifuld, før du har låst dig fast på model, placering, størrelse eller leverandør.

    I idéfasen kan vi afklare, hvad der giver mening for netop din have: Placering, lys, læ, proportioner, brug, materialer, fundament, adgang og sammenhæng med resten af haven.

    Du får en skriftlig beslutningsplan.

    Den samler de vigtigste anbefalinger, prioriteringer og næste skridt, så du kan gå videre med større overblik og stille bedre spørgsmål til leverandører, håndværkere eller andre fagfolk.

    Nej, ikke som standard.

    Rådgivningen munder ud i en skriftlig beslutningsplan. Hvis du har brug for at se placering, zoner, flow eller hovedgreb visuelt, kan en principskitse aftales som særskilt tilvalg.

    En principskitse er ikke en målfast haveplan eller teknisk arbejdstegning, men et visuelt arbejdsredskab, der gør retningen lettere at forstå.

    Ja. Jeg kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken type drivhus eller orangeri der passer bedst til haven, huset, brugen, materialerne og dit ønskede vedligeholdelsesniveau.

    Jeg anbefaler ikke model eller leverandør løsrevet fra stedet. Først skal placering, funktion, størrelse, proportioner, klima og helhed give mening.

    Jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvilke spørgsmål du bør stille, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til fundament, sokkel, fugt, ventilation, adgang, materialer og klima.

    Rådgivningen munder ud i en skriftlig beslutningsplan og omfatter ikke tekniske tegninger, beregninger, myndighedsafklaring eller byggesagkyndigt ansvar. Ved konstruktion, fundament og installationer skal relevante fagfolk inddrages.

    Ja. Vi kan tale om zoner, ganglinjer, ophold, dyrkning, opbevaring, plantevalg, klima og drift.

    Du får en beplantnings- og indretningsretning, der passer til det drivhus eller orangeri, du ønsker. En detaljeret planteplan, indretningsplan eller planteliste kan laves som særskilt tilvalg.

    Ja, som afgrænset faglig sparring.

    Jeg kan hjælpe med at vurdere, om materialer, placering, proportioner og helhed følger den retning, vi har lagt. Jeg gennemgår ikke tilbud som teknisk kontrol, og jeg fungerer ikke som mellemmand eller projektleder.

    Afgrænset faglig sparring efter rådgivningen aftales særskilt.

    Min timepris er 1.800 kr. + moms.

    Sparringen kan fx handle om materialevalg, helhed, leverandørdialog, placering eller næste beslutning i processen.

    Drivhusrådgivning med beslutningsplan koster 5.000 kr. + moms og transport.

    Prisen omfatter forberedelse, ca. 2 timers rådgivning og efterfølgende skriftlig beslutningsplan.

    Transport og eventuel overnatning aftales særskilt.

    Vil du forstå haven omkring drivhuset bedre?

    Et drivhus eller orangeri fungerer bedst, når placering, jord, planter, lys, læ og havens helhed tænkes sammen. Hvis du gerne vil lære mere, før du træffer de store valg, kan personlig haveundervisning i Blomsterhaven give dig et roligere og mere fagligt blik på haven omkring drivhuset.

    Se personlig haveundervisning i Blomsterhaven.