S1/E2: Alt for meget ukrudt

Transskribering

Velkommen til blomsterhavens podcast og til ægte haveglæde.

Kenn: Velkommen til en podcast om haver, planter, design, uderum og ikke mindst ægte haveglæde, som programmet også hedder. Mit navn er Kenn Römer-Bruhn – jeg er havejournalist, fotograf og designer, og har blomsterhaven.dk. I denne podcast serie tager jeg dig med rundt i vores dejlige land, hvor jeg besøger forskellige haveglade folk og deres små som store haver. Lytter du med, får du en masse inspiration fra disse skønne mennesker. Og sidst i hver udsendelse får du deres fem allerbedste havetips.

Kenn: I dag besøger en have, der har mange år på bagen. Jeg er kun lige trådt ind gennem havelågen og kan se store træer, buske og en smuk have, der er fyldt med blomstrende bede. Havens ejer er Anette Brammer, som jeg forsøger at finde, mens jeg går ind langs haveindgangen.

Kenn: Jeg kom ud til en skøn have i Rungsted, og det første jeg ser det, er sådan en flisebelagt indgang med en masse chaussesten imellem. Det er jo rigtig smukt at se på. Foran mig står nogle forskellige krukker og nogle forskellige kar. De er af zink, og jeg kan se, der er plantet forskellige planter i dem. En af buskene er en sommerfuglebusk. Gad vide, hvad det er for en farve den får? Fordi jeg står her i juli måned, og den er ikke sprunget ud endnu. Men jeg kan også se, at der står en syren, og hvem er det, der står derhenne?

Anette: Hej Kenn, hvad laver du her? Jeg synes ikke, du nu har taget dine haveredskaber med?

Kenn: Jeg har ikke taget nogen haveredskaber med, fordi jeg skal jo se, hvad det er for noget din have gemmer på sig af hyggelige ting. Det jeg kan se, når jeg sådan træder videre fra dit indgangsparti, er jo en dejlig smuk græsplæne og så et view ud over dine forskellige bede. Skal vi ikke lige prøve at kigge lidt nærmere på, hvad det er, du har derhenne … Så hvor lang tid har du haft denne her haveinteresse?

Anette: Jeg tror faktisk, at jeg har været interesseret i at lave haven de sidste 10-12 år. Jeg vil sige lige da jeg fik haven, der startede jeg ud med en masse tulipaner. Og det er altså faktisk 28 år siden. Men nu er det eneste, jeg havde, det var tulipaner.

Kenn: Tulipaner er jo også smukke, så det var altså der er din haveinteresse startede?

Anette: Ja, det var der for 28 år siden, da jeg flyttede ind. Her var det så kun tulipanerne, og så for en 10-12 år siden begyndte jeg at interessere mig lidt for at have lidt blomster i haven. Jeg startede ud med sommerblomster. Det synes jeg faktisk var et lidt stort arbejde, og hele huset flød jo med potter hele foråret. Og så hørte jeg noget om stauder, og det var noget, der skulle komme igen og igen. Så tænkte jeg, det må jeg have, og så gik jeg i gang.

Min have er lidt over tusind kvadratmeter med et forholdsvis lille hus og så et ret stort skur, så jeg vil faktisk tro, at der er omkring 800 kvadratmeter fri jord at lege på.

Kenn: Haven bærer præg af, at du har mange sådanne – hvad kan vi kalde det – vilde bede?

Anette: Ja, det kan vi sagtens kalde det. Jeg vil gerne plante tæt, og jeg vil gerne have noget, som jeg ikke står alt for pænt. Jeg kalder faktisk haven som en lidt hyggelig og rodet. Og det er fordi, jeg stadigvæk er i gang med at lære om de forskellige planter: Hvilket der trives her, og hvilket, der måske ikke trives. Og så er jeg ikke så god til at få flyttet det, der ikke trives, og måske satse på det, der virkelig trives. Jeg har rigtig svært ved at kassere noget. Så sådan hyggeligt rod.

Kenn: Hvad synes du er det bedste, du har lavet i din have?

Anette: Det bedste jeg har lavet i haven, er at tage mig sammen til at sløjfe noget af græsset inde midt på plænen, og simpelthen trække bede ud fra skel og væk fra alt det ukrudt, jeg har døjer med i skel. Så jeg ligesom har fået blomsterne ud, hvor de kan trives, og jeg ikke hele tiden skal luge. Jeg synes egentlig også, at noget af det bedste er, at der er lavet en masse små rum, så der er lækroge, man kan finde sol. Der mangler lidt skygge, men så er der plads til forbedring.

Min have har også elementer, der ikke fungerer så godt. Det er alt mod skel, og det er smadder ærgerligt, for jeg har et rigtig langt skel mod nord, og det vil sige, der er masser af sol. Men det er totalt invaderet af skvalderkål og agersnerle, og det er jeg rigtig ked af, fordi mange af de bede, jeg har anlagt for 8-10 år siden, er faktisk ødelagt af ukrudt.

Kenn: Hvad skal dit næste haveprojektet egentlig være her i haven?

Anette: Mit næste haveprojekt er at gå systematisk til værks mod skvalderkålen, og få generobret nogle af mine bede. Det kan jeg ikke klare på en sæson, så det bliver i små bidder.

Kenn: Ja, fordi jeg er også i din have, fordi vi har noget af et omdrejningspunkt her, og det er jo netop skvalderkålen, det handler om. Du har inviteret mig ud, fordi du gerne vil vise mig, alt det skvalderkål, som du har udfordringer med. Og hvis vi bare kigger her på den ene side, så kan vi jo se, at der er masser af skvalderkål blandt dine stauder, roser og buske. Og det er jo så her, at du vil gøre noget. Men det er jo også her, du har gjort noget?

Kenn: Jamen Kenn, her, hvor vi står lige under det store gamle Filippa-æbletræ, er der lidt skygge, og der er rigtig meget skvalderkål, som du sagde. Her har jeg simpelthen valgt at plante en masse Geranium phaeum og Geranium sylvatica (forskellige storkenæb), fordi de kommer op så tidligt, at de når at komme op og kunne få både lys, og de får også noget vand, inden skvalderkålen tager over. Og så er der en masse akeleje, og så står der lidt roser, som er gamle, og dermed har de ligesom fået etableret sig og kommet op i højden. Og der står lidt bonderoser og pæoner, og de kan også klare sig. Det bed for simpelthen lige lov til at få en pause for at bekæmpe ukrudt.

Kenn: Jeg troede egentlig, at jeg havde meget ukrudt i min have, men det er jeg bestemt ikke alene om. Det kan synes som en ulige kamp, men jeg ved, at Anette har nogle tips, som du helt sikkert kan bruge sidst i udsendelsen.

Kenn: Nu går vi hen i bunden af haven, og vi går langs bede på hver side af os, og du har jo rigtig mange skønne farver. Måske lidt dæmpede farver. Er det rigtigt?

Anette: Ja, der er lidt dæmpede farver. Jeg kørte meget hvidt, fordi jeg egentlig godt kan lide det hvide op mod det grønne, og fordi det område, vi nærmer os jo, er mod vest, og det vil sige, når vi sidder længere mod øst i haven om aftenen, så lyser alt det hvide op i mørket.

Kenn: Så er der plantefokus. Vi ser en blå vækst her – en blå blomst. Hvad er det for noget?

Anette: Det er en staudehør, som er flyttet ind i haven sidste efterår år – importeret fra Tåsinge. Den har den skønne, meget klare blå farve, og den springer ud i solen hver morgen, og så vejer den i vinden, og så lukker blomsterne igen om aftenen. Jeg tror faktisk – uden at jeg helt og nærstuderede – jeg tror ikke, det er de samme blomster, der folder sig ud i morgen. Jeg tror faktisk, det er nye knopper, der springer ud hver dag, og den er så sød i vinden. Den står og svajer frem og tilbage og er egentlig bare hyggelig.

Kenn: Højden er vel 80 centimeter eller sådan noget lignende. 70-80 centimeter?

Anette: Ja, jeg vil tro, at staudehør er en 70-80 centimeter. Den fås vist også i en lavere udgave, men jeg mener, dette er den høje staudehør.

Kenn: Det er et forholdsvis nyt bed det her, som vi står og kigger på.

Anette: Det her bed blev etablerede sidste efterår. Så det er meget nyt.

Kenn: Og hvad har du ellers plantet i det?

Anette: Jeg har plantet to roser, en sommerfuglebusk, et par floks, nogle mørke Astrantia (stjerneskærm), nogle sølvfarvede mynte, som jeg ikke kan huske navnet på. Så er der lidt honningløg, lidt prydløg. Der står tulipaner i det tidlige forår, og så er der sådan lidt … en er hver for at teste, hvad der vil gro her på denne plet i haven.

Kenn: Den jord du har i haven. Hvad består den af?

Anette: Det er en rigtig god gammel muld, og jeg er faktisk meget tilfreds med den. Men i år har jeg prøvet og topdresse den med lidt jordforbedring, for at se i de nye bede, om det hjælper på frøukrudt. Og det synes jeg faktisk, det har gjort.

Kenn: Hvis vi vender os om og går ned i baghaven, der ligger mod vest, så er vi i et sted i haven, som jeg ved, at du vil gøre noget ved.

Anette: Hernede mod vest i haven, der vil vi i gang med at bekæmpe skvalderkål. Det er et bed i dag, der faktisk er to en halv meter dybt og cirka 20 meter bredt, og er fuldstændig invaderet af skvalderkål. Så det vi vil gøre, det er, at vi vil ind mod naboens hegn. Der vil vi grave noget afskærmning ned cirka 20-25 centimeter højt. Enten bliver de i plastic eller i noget metal. Så vil vi rense jorden, og så vil vi plante rigtig tæt.

Kenn: Jeg kan godt se, at du er udfordret på de her skvalderkål i din have, men skvalderkål er jo også en meget smuk blomst.

Anette: Skvalderkål er utrolig sød, og hvis ikke den var så aggressiv, så skulle den også bare have lov til at blive her. Den har jo en fin grøn farve. Man kan spise af dem, især i foråret. Den har søde, hvide skærmblomster, der er sød i buketter. Men problemet er, at nogle af de stauder, som jeg har valgt at have i haven, de kan simpelthen ikke overleve sammen med skvalderkålen.

Kenn: Så skvalderkålen formerer sig herfra. Det ligner jo ikke at den kommer fra. Fra haven. Det ligner den nærmest kommer invaderende rundt omkring fra.

Anette: Skvalderkålen kommer faktisk rigtig meget fra skel. Vi er heldige, at vi ikke har hæk, men vi har hegn. Og min søde naboer til alle sider, de har sådan lidt vildt krat ind mod vores have, og det betyder, at der bliver ikke luget skvalderkål på den anden side af hegnet. Så selv om jeg måske luger, så vil der stadigvæk ligge rødder tilbage lige bag ved hegnet. Når vi så gøder og har løst jord herinde, og vi vander, passer og plejer, så synes skvalderkålen, det er fantastisk at flytte herind – og den breder sig faktisk hurtigt.

Jeg vil tro, at den breder sig med omkring en halv meter om året ind i bedene. Så når man ikke lige har tid til at være over et bed i to-tre år, så har man altså halvanden til to meter skvalderkål.

Kenn: Og det er jo så det, du skal gøre noget ved nu. Nu har vi hørt, at du vil sætte en bræmme op for at forhindre ukrudtet at vandre fra skellet af, og ind i din have. Hvad skal du så have i det her bede i stedet for?

Kenn: I det her bedet vil jeg gerne plante høstanemoner, fordi det har jeg læst mig til, at de skulle være rigtig gode mod skvalderkål. Og så vil jeg gerne have en masse Geranium. Jeg vil have pæoner. Jeg vil også prøve at huske at få sat nogle tulipanløg, så der er noget, der blomstrer i det tidlige forår. Så vil jeg forhåbentlig også have nogle floks tilbage. Der skal i hvert fald plantes rigtig tæt denne her gang, for det er jo også en af de ting, jeg har læst, at man er nødt til at gøre, når først man har ryddet op i jorden.

Kenn: Så der er plantefokus. Hvad er det, vi ser her?

Anette: Det, vi ser her, er en staudelathyrus i en meget skrig pink farve. Det er ikke en af de farver, jeg bruger mest i haven, men den har faktisk selv fundet vej. Jeg tror, den har været her i alle de 27-28 år, jeg har haft haven. Den får egentlig bare lov til at være her, og den lyser jo også rigtig fint op. Den bliver ikke engang rigtig bundet op. Den finder selv noget at kravle, op ad eller hen ad. Nogle gange ligger den sammen med skvalderkålen og blomstrer. Den er rigtig sød i buketter. Den dufter så ikke. Hvis der er mange, der godt kan lide blomster, der dufter, så dufter staudelathyrus ikke!

[Har du lyst til at lære mere om stauder, vild have, ja, hvorfor ikke også om ukrudt og andet fra haven? Så tag et kig på de forskellige havekurser du finder inde på blomsterhaven.dk. Det kunne være så hyggeligt at hilse på dig.]

Kenn: Nu bevæger vi os gennem havens forskellige haverum, og det bed du fortalte om tidligere, har vi passeret. Og så går hen og kikker på nogle hvide floks tror jeg, det er, og nogle forskellige Campanula og stjerneskærm og lidt af hver. Du har jo lidt bier i din have, kan jeg se. Hvad er det for nogle blomster, de godt kan lide?

Anette: Jamen, det er faktisk Geranium – storkenæb – og det er nogle engstorkenæb, som jo bliver meget høje og vilde, og nogle af dem lægger sig ud til alle siderne. Og du har helt ret. Her er der for en gangs skyld en masse bier, og det er jeg rigtig glad for, for jeg har efterlyst bier. Jeg ser ikke mange af dem i kløveren, som står i næsten hele græsplænen, så det kan man godt blive rigtig glad af.

Det er lidt synd, fordi Geranium’en trænger faktisk til at blive klippet, men det bliver den simpelthen ikke i år, så længe der er blomster i, for bierne skal have noget at leve af.

Kenn: Og det her med at lokke insekter til – nektarspisende insekter, som bierne er – så skal du måske have nogle flere af dem her.

Anette: Dem skal have rigtig mange af, og jeg har faktisk rigtig mange af dem, fordi de selvsår sig, så jeg har en lille plantebørnehave, hvor jeg har reddet rigtig mange op, så der kommer rigtig mange Geranier i haven fremadrettet.

Kenn: Vender vi os igen om, så kigger vi på et rododendronbed, og der har du også en lille historie om noget af det, du foretager dig i forbindelse med dine skvalderkål?

Anette: Ja, du rododendronbedet er faktisk anlagt for 20 år siden. Og så har jeg faktisk ikke gjort noget ved det. Så så jeg jo her de sidste par år, at der var bunddække af skvalderkål, og det så egentlig ganske kønt ud. Men hvad jeg så ikke helt havde opdaget i tide, var, at der var rigtig meget agersnerle. Sidste år var de store rododendron fuldstændigt dækket af agersnerle. Og det bryder jeg mig simpelthen ikke om.

Så det jeg gjorde i foråret – i marts måned – det var jeg kravlet ind på alle fire, og plukkede skvalderkålen og så lage jeg noget fiberdug. Det var ikke engang noget særlig kraftig fiberdug, men det var bare en billig fiberdug for at prøve det. Så hæfteklamrede jeg fiberdug-stykkerne sammen tæt rundt omkring planterne, og så har jeg lagt omkring 15 centimeter granflis på toppen. Her tre måneder efter jeg har lagt fiberdug og granflis ud, kan jeg simpelthen konstatere, at der kommer ganske få snerler, for de kan finde vej ud af de samlinger, jeg har lavet på fiberdugen. Så jeg skal lige ind og have lagt lidt ekstra fiberdug på, og hæftekamme det sammen, så snerlen ikke kan finde vej ud under. Dermed håber jeg, at den sulter, fordi den simpelthen ikke får lys i år.

Kenn: Du er simpelt hen gået til angreb på dit krybende ukrudt og kravlende ukrudt og de klatrende ukrudt.

Kenn: De udfordringer, Annette har i sin have, kan du måske nikke genkendende til. Ukrudt er ærgerligt at have sin bede, hvor de nemt kan overtage det hele. Og jeg tænker, det må tage tid og koste energi at luge alt det ukrudt, som bare bliver ved og ved med at dukke op.

Kenn: Det bed vi så op mod vest i bagenden af din have, som du vil lægge en bræmme på. Det er jo også det du så udnytter her. Hvor lang tid bruger du egentlig på at luge alt det her ukrudt? Og hvornår er du i mål?

Anette: Jeg bruger … Jeg bruger min meget sparsomme fritid. Jeg vil tro, at jeg bruger omkring otte timer hver lørdag og otte timer hver søndag – og måske en enkelt hverdagsaften et par timer på småopgaver. Det at ligge inde under rododendronbedet – eller i rododendronbedet – og lave fiberdug, det tog vel en 8-12 timer i alt. Rododendronbedet er vel 10 x 3-4 meter vil jeg tro. Der er vel 40-50 kvadratmeter bed derinde. Jeg er ikke helt færdigt, men det skal jeg nok komme.

Jeg når ikke ret langt. Det tager altså en times tid næsten per kvadratmeter at luge skvalderkål, fordi jeg har planter, og der er nogle af planterne, man ikke bare lige kan grave op og sætte i karantæne. For eksempel sådan noget som pæoner. De vil ikke synes, det er så sjovt at stå i potter en hel sæson. Men de floks, der står, de vortemælk, der står … mange, de stauder, der står, og Astrantia – de bliver simpelthen gravet op og renset i rødderne og sat i potter.

Og så står de på nogle skobakker et sted, hvor der ikke kan komme noget op nedefra. Og så ryger de tilbage, når jorden er renset op. Forhåbentlig i løbet af sommeren og sensommeren i år.

Kenn: Den tid du bruger herude, det er jo ægte havehygge eller hvad?

Anette: Det er rigtig hyggeligt, og jeg går heller ikke og stresser, Kenn. Selv om du kan se, at der er rigtig meget skvalderkål, så lader jeg det jo stå. Så tager det i bidder, når jeg synes, at det er det, jeg har lyst til. Jeg har jo også dage, hvor jeg hellere vil gå og deadheade roserne, eller plante småplaneter om og klippe stauder lidt ind. Sidde og tegne lidt, og finde ud af, hvad jeg gerne vil have i et eller andet bed, der måske ikke helt fungerer.

Og så er der jo de der dage, hvor man tager 3-4 timer med greb og lugejern på knæ og luger skvalderkål. Det er jo smadder hyggeligt. Det er også en anden form for terapi. Man er sådan helt fordybet, og man går og tænker på, hvad der skal være i bedet bagefter. Og så kan man jo se noget. Når man fjerner skvalderkål, så kan man jo se, at der sker noget. Hver gang man har nået en meter længere frem, så bliver man jo glad. Der er jo virkelig et resultat med det samme.

Kenn: Den mest solfyldt plet i din have, er jo også et sted, hvor du har enårige vækster.

Anette: Ja, heroppe, hvor der er rigtig meget sol i haven, har der været skærehave for børnene, og de har også haft køkkenhave. Så har det ligget brak i fem år, og så er det jo totalt invaderet af ukrudt. Så det har jeg ligget og luget i foråret, og så har jeg simpelthen valgt at sætte en masse enårige, og det er både lidt ærter og ærteblomster, nogle georginer, der skal op af jorden igen – og kartofler. Fordi så kan jeg holde lidt øje med, hvad der kommer op af ukrudt, fordi skvalderkål og snerler kan man ikke fjerne bare på en sæson.

Så det gælder om – nok i et år eller to, måske tre – enten at have enårige ting på jordstykket, eller eventuelt dække det til med fiberdug og lave et par højbede. I nogle af de steder, hvor jeg er i gang med at bekæmpe, og hvor jeg ikke har haft tid til at grave jorden igennem, der har jg valgt at lægge aviser og fiberdug, og så står der en masse plantebeholdere med nogle af de planter, der er gravet op fra jordstykket, hvor der er skvalderkål. For jeg bliver nødt til at se, at planterne ikke har fået rødder af ukrudt med sig videre. Her står de så i karantæne i et år.

En del af de jordstykker, der skal ryddes, har jeg simpelthen ikke haft tid til at luge jorden først og så enårige. Her har jeg været nødt til at dække med aviser og fiberdug.  Så har jeg lagt nogle plastikbakker, og i dem står der en masse planter, som jeg har gravet op for skvalderkålinficerede bede, og de planter står så i karantæne i en sæsons tid. Dermed kan jeg sikre mig, at der ikke er kommet ukrudtsrødder med op i dem. Det dækker jo så faktisk den der grimme fiberdug og ligner sådan lidt nogle bede, uden egentlig at være det, fordi det bare er potter.

Kenn: Nu har vi bevæget os væk fra havens yderpunkter, og er nået ned til et område omkring terrassen. Her er i hvert fald ikke noget skvalderkål nogen steder.

Anette: Nej, det er så dejligt. Når man laver bede omkring terrasser, så er man fri for invaderende ukrudt fra naboerne. Og det er jo en egentlig smadder hyggeligt, for så er der jo noget at kigge på, der er tæt på dér, hvor man opholder sig. Ved at der også er lavet nogle bede ude midt i græsplænen, hvor der er blomster, så ser man jo ikke alt det skvalderkål, der står ude i kanten af haven. Jeg stresser jo heller ikke over det, fordi det gælder jo om, når man har have at nyde det.

Og hvis man nyder det ved at stå med rumpen i vejret, så er det jo det, man skal gøre. Hvis man nyder haven ved at sidde med et glas rosé, en kop te eller kaffe, så er det jo det, man skal gøre. Det skal man altså huske at give sig tid til, og så tager det jo bare den tid, det tager med de ting, man gerne vil have lavet.

Kenn: Anette, har du fem ting, du kan fortælle om skvalderkål?

Anette: Ja, jeg har i hvert fald fem ting, jeg godt kan fortælle. Mod det flerårige ukrudt bruger jeg flere metoder:

Jeg bruger fiberdug, og så lægger jeg noget oven på fiberdugen, fordi fiberdugen jo ikke er pæn.

Dér, hvor jeg har luget, sørger jeg for at lave noget afskærmning mod kilden til hvor skvalderkål kommer fra. Det kan være kanter af metal eller plastic, og det gælder selvfølgelig også ud mod din egen græsplæne, hvor skvalderkålen jo bor.

Jeg plukkere og plukker og plukker til buketter, og i det tidlige forår prøver jeg også at lave pesto. Men jeg kan godt nok lave meget pesto.

Jeg ligger på knæ og luger. Starter nogle gange med en greb og så ned med et lugejern, og lige så stille fjerner rødderne.

Skvalderkål har den fordel, at den ikke har så dybe rødder, så det er ikke fordi, man skal have så langt ned med greben, og det har gør, at jeg vender jorden, og så lader den lige ligge, indtil den tager godt ud, og så drysser jeg jorden af rødderne. Jeg vil gerne genbruge det lækre muld, jeg har i haven.

Kenn: Kære Annette. Tak fordi jeg måtte se din have og dine udfordringer med din skvalderkål. Jeg håber du kommer i bund med det, du har lyst til at komme i bund med.

Anette: Det håber jeg også, Kenn. Det var smadder hyggeligt at have besøg i haven. Du altid velkommen, så hvis du vil få nogle gode ideer, så kigger du da bare forbi.

Kenn: Tak, det vil jeg gøre.

Kenn: Nu er endnu en dag i haveglædens tegn forbi. Jeg vil gerne sige tak til Annette Brammer for, at du viste mig rundt i din smukke have. Jeg håber, at du der har lyttet med, har fået endnu mere haveviden og lyst til at dyrke haven – også selvom der skulle være både skvalderkål og andet ukrudt i den.