S1/E4: En drøm om stauder

Lyt med til havepodcast’en

  • Podcast: Ægte haveglæde: Sæson 1/episode 4

  • Medvirkende: Frederik Skovgaard og vært Kenn Römer-Bruhn

  • Varighed: 31:22 minutter

  • Produceret af: Havejournalist.dk

Episodens sponsor

sponsorplads til havepodcast

Denne bannerplads kan blive din, hvor du også får pre-roll i podcasten – 15 sekunder før episoden begynder. Er du interesseret i mid- og/eller -post-rolls kan det naturligvis også arrangeres. Kontakt via produceren på havejournalist.dk og aftal nærmere.

Blomsterhavens podcast: Frederik Skovgaard i sin have i Tversted

Lyt med på denne havepodcast, hvor Kenn Römer-Bruhn besøger Frederik Skovgaard. Her går snakken på blomstrende stauder og sommerblomster, krukkevækster, staudebede, bambus – og ikke mindst det enorme insektliv, der er i haven. Her er ægte haveglæde helt ind under huden, hvilket du også vil fornemme i denne episode af ‘Ægte haveglæde’.

Fjerde podcast fra Blomsterhaven handler om en ung fyr, der drømmer om en stor staudehave. Er du til stauder og blomstrende eventyr, er du havnet det helt rette sted, for du er nemlig trådt ind af Kenns havelåge, hvor du får en gratis podcast fuld af tanker og fortællinger fra haven.

I denne episode af ‘Ægte haveglæde’ er Kenn Römer-Bruhn taget på besøg hos Frederik Skovgaard i Tversted i Nordjylland. Haven er på ca. 1.000 kvm, og for halvandet år siden bestod den mest af alt, af en stor græsplæne og et par prydbuske.

Denne podcast er transskriberet, og kan læses under denne artikel.

Frederiks have er derned ung, og på blot 18 måneder har han forvandlet haven til et sprudlende paradis, der er fyldt med blomster og summende insekter. Haven ligger kun 150 m fra Vesterhavet, og der blæser ofte en hård vestenvind ind over haven. Intet problem, for så må Frederik bare i gang med at skabe læ: Hegn er sat op, buske plantet og de forskellige haverum er opstået lidt tilfældigt.

Frederik har forbedret sandjorden med jordforbedring og kompost. På ganske kort tid dukker en masse insekter op, og efter såning af forskellige enårige blomster og udplantning af forskellige stauder, er haven på ingen tid forvandlet til en oase af blomster og insektliv.

Med ‘Ægte haveglæde’ i ørene får du nogle af Frederiks bedste tips til at få et væld af blomster på ingen tid i din egen have.

Lyden af ægte haveglæde

På turen gennem Frederiks helt nye have, fornemmer man straks, at han er entusiast og har stor lyst til at dyrke sin have. Det er en stor indsats, og der er da også meget havearbejde at gøre. Det er imidlertid et misvisende navn, efter Frederiks mening. Det er ikke et arbejde, men et herligt tidsfordriv han elsker og holder utrolig af.

På alle årstider og i alt slags vejr, er Frederik ude i haven, hvor han bruger sin fantasi og nysgerrighed. Haveinteressen er en fabelagtig interesse, netop fordi den aldrig fuldendes, og der altid er meget nyt at lære og forstå, fortæller han. I en ofte stresset hverdag, er det at skabe et stykke natur ud fra sin egen kreativitet, noget han finder utrolig meningsfuldt.

Havepodcasten ‘Ægte haveglæde’ er en samling af erfaringer, anekdoter og filosofier fra vaskeægte havefolk, der giver dig, som lytter med, en ægte haveglæde helt ind under huden.

Blomsterhavens podcast: Haven i Tversted

Det er Nanna, Frederiks kæreste, der bestemmer i området omkring de spiselige planter.

Artiklen fortsætter …

Andre havepodcast

En drøm om stauder

I denne episode af 'Ægte haveglæde' er Kenn taget på besøg i det nordjyske, hvor han besøger haveentusiasten Frederik Skovgaard, der på blot halvandet år har forvandlet en indholdsfattig have til et sprudlende paradis af blomster og insekter.

Stedsegrønne havetips

I denne episode af 'Ægte haveglæde' er Kenn taget på besøg hos havearkitekt Jeanette Thysen, der er kendt for sine smukke havedesign og ikke mindst brugen af stedsegrønne vækster i haven.

Alt for meget ukrudt

I denne episode af 'Ægte haveglæde' er Kenn taget på besøg hos Anette Brammer, der her fortæller, hvordan hun kommer havens ukrudt til livs.

Blomsterhavens podcast: Blomstrende krukkevækster

Koralrøde blomster fra champagnefuchsia, Fuchsia triphylla, beruser med sin smukke farvepragt.

Blomsterhavens podcast: Højbede med skære- og køkkenhave

Der står flere højbede i cortenstål på rad og række, og her trives både urter og snitblomster.

Blomsterhavens podcast: Smukke lilla nelliker i et staudebed

De smukke Karteusernellike, Dianthus carthusianorum, er møk pink og gentages i grupper i det store staudebed.

Blomsterhavens podcast: Et af staudebedene

Frederiks store halvcirkel-formet staudebed er smækfyldt med stauder i alle afskygninger.

Blomsterhavens podcast: Krukkehaven i Tversted

En hyggelige terrasse, der er placeret klos op ad huset, er det haverum som benyttes allermest.

En stor tak til Frederik Skovgaard for hans enorme gå på mod, strålende humør og vidunderlige bidrag til Blomsterhavens fjerde podcastepisode af ‘Ægte haveglæde’.

Flere episoder kommer løbende til – glæd dig, haveglæd dig!

Transskribering

Velkommen til blomsterhavens podcast og til ægte haveglæde.

Kenn: Velkommen til en podcast om haver, planter, design, uderum og ikke mindst ægte haveglæde, som programmet også hedder. Mit navn er Kenn Römer-Bruhn. Jeg er havejournalist, fotograf og designer og har blomsterhaven.dk. I denne podcastserie tager dig med rundt i vores dejlige land, hvor jeg besøger forskellige haveglade folk og deres små som store haver. Lytter du med, får du en masse inspiration fra disse skønne mennesker. Og sidst i hver udsendelse får du deres fem allerbedste havetips.

I dag besøger en have, der ligger et par hundrede meter fra det susende Vesterhav. Her er varmt, meget varmt, og jeg kan smage salten i luften. Haven du skal med ind, har kun lige eksisteret i halvandet år, men sprudler allerede af smukke, farverige planter og et summende insektliv. Her bor Frederik Skovgård sammen med sin kæreste, Nanna.

På denne tur, så er jeg lige pludselig, helt mystisk, havnet i en fantastisk have, i Tversted oppe i det nordjyske. Jeg tror ikke, at haveejeren har opdaget mig endnu, mens jeg sniger mig rundt blandt højbede med vilde blomster. Der er kornblomster, og der er alle mulige andre smukke vækster. Og nu kan jeg se, der står en fyr der …

Frederik: Hej Kenn og velkommen til. Godt at se dig.

Kenn: Tak for at du vil se mig …

Frederik: … du altid velkommen.

Kenn: Jeg har glædet mig til at se din have. Det har jeg.

Frederik: Jeg går lige og prøver at få fjernet alle de kålsommerfuglelarver, som har kastet kærligheden over mine kål. Det må de jo også gerne, men sidste år spiste de hele bedet på en uge. Og i år vil jeg gerne have lidt salatskålen også.

Kenn: Der var jo en lige der – den napper jeg lige.

Frederik: Den må du gerne sætte ud i græsset ved siden af mig. Jeg tager en med dig her, så kan den få en ven med, fordi de kommer jo sjældent alene.

Kenn: Så det vil sige, at du synes egentligt, at det er hyggeligt, at dine kål bliver ædt?

Frederik: Ja, hvis de gemmer lidt, ikk’? Sidste år var de grådige og fjernede – jamen – hele bedet.  Der stod bare sådan nogle spøgelsestræer tilbage. Men de kom jo igen. Lige så snart de var færdige med at lægge æg, så begyndte kålene at skyde igen, og så havde vi til hele vinteren også.

Kenn: Men det er jo fantastisk.

Frederik: Det ér fantastisk. Jeg må jo indrømme, at her i haven er jo ikke så meget køkkenhave og spiselige afgrøder, som interesserer mig. Det for min kæreste Nannas skyld, at vi har lidt at spise også. Det er prydplanterne som interesserer mig mest.

Kenn: Jeg gik jo lige forbi prydplanter herhenne, da jeg kom ind.  Du har et vildt bed?

Frederik: Det har jeg, ja. Med lidt ærter, der har sneget sig ind i det ene bed her og sådan bare en vild frøblanding, jeg har kastet ind i højbede her. Og det ser godt ud. Det er jo pasningsfrit, og man får fuld smæk på farverne her. Og så er der noget at spise samtidig. Altså at kombinere … Der er endda en kartoffel fra sidste år, kan jeg se, som vi ikke fik gravet op, som har sneget sig op imellem.

Men ja, der er virkelig til buketter og til øjnene og til insekterne, som vi går meget op i også skal have en plads i haven. Vi bor et sted, hvor der er et rigtig fedt insektliv, og det kan vi tydeligt mærke i haven. Vi har en masse blomster sammen, som de er glade for.

Kenn: Altså, hvis jeg også lige må indskyde … så er der jo et hav af sommerfugle i det her bed.

Frederik: Absolut.

Kenn: Og du har humler og alle mulige svirrefluer og så videre …

Frederik: … fuldstændigt. Det er simpelthen helt levende, og det synes jeg er et fedt element i det at have en have. Det er et fedt med et dyreliv i haven. Og sådan en helt bar græsplæne, hvor at man højst ser en spyflue i vindueskarmen, det gider vi ikke her.

Kenn: Nej, nej, det kan jeg godt forstå. Der er jo smæk på farverne. Altså det her, det bliver man jo i godt humør af.

Frederik: Det gør man. Det er jo skønt, når man enten får gæster eller skal ud, at man lige kan bikse en hurtig buket sammen. Jo mere man klipper, jo flere blomster kommer der ligesom med så mange etårige planter. De vil gerne klippes, for de vil jo gerne sætte frø, og hvis vi undgår, at de gør det, så bliver de ved med at skyde nye blomster. Det er ren luksus, og det er have for en ti’er.

Kenn: Imponerende. Det er simpelthen et brev til en ti’er?

Frederik: Fuldstændigt. Jeg har bare kastet frø ud her, og så har jeg ikke gjort mere ved det.

Kenn: Det er jo helt vildt. Så har du gentaget lidt af det herovre?

Frederik: Gentaget lidt af det her, ja! Altså her i køkkenhaveafsnittet – her eller i de her højbede – der er ikke så mange havekunstregler. Der er det mere bare det vi synes, der er sjovt. Det er en legeplads, så der er også sneget sig nogle georginer og nogle andre sommerblomster, jeg har haft i overskud fra bedene, som som får lov til at finde vej ind her. Og så har vi Nannas te-bed, som er en blanding mellem et te-bed og et krydderurte-bed, hvor Nanna bruger planter, som er velegnede til at lave kosmetik-ting ud af … te … så der er kamfer, indianermynte, og der er forskellige slags salvie, og der er citronverbena – og ja, mange forskellige ting. Alt muligt som man kan sanse. Karryplanten er ny i år, og er ret lækker, syntes jeg.

Kenn: Her dufter virkelig skønt …

Frederik: Jeg har lagt mærke til, at det her bed er nok det bed i haven, som får allerflest insekter. Jeg ved ikke hvorfor. Om det er fordi planterne, især indianermynte, Agastache, simpelthen … om det er den lilla farve, eller om de bare nektarholdige? Fordi jeg kan se, at alle de steder, hvor det er lilla blomster, især lilla blomster, er insekterne utrolig glade for. Men selv hos lavendler, sommerfuglebuske, ja. De elsker dem, og den dufter bladene på lavendel fantastisk. En nem staude, vil jeg sige. Og den selvsår den sig meget … men det er en dejlig nem staude.

Kenn: Nu er jeg stødt på dig, fordi du kan jo rigtig godt lide blomster, ved jeg.

Frederik: Det er der ingen tvivl om!

Kenn: … og det er jo så dine blomster, vi skal snakke om.

Frederik: Det er mine blomster, vi skal snakke om. Det er nok også mest mine blomster. Nanna interesserer sig nok ikke så meget for blomsterne, som jeg gør. Det er jo primært mig, som har haven her.

Kenn: Hvis vi så går videre her fra de her seks højbede, som jo står parallelt i et sirligt mønster, går vi forbi nogle solbærbuske, som man også lige kan røre ved og dufte …

Frederik: … og der er solbær på i år. Jeg satte dem faktisk sidste år, og jeg ved ikke, om det er fordi de giver på andet årsskud, at de først virkelig giver bær i år. De smager jo dejligt. Vi bruger meget til smoothies, i salat og de smager bare dejligt.

Kenn: De smager virkelig lækkert.

Frederik: Fuglene også glade for dem, så vi skal være lidt hurtig nogle gange. Men lige nu er der så meget mad overalt for fuglene, så de er ikke helt så hurtige.

Kenn: Og så havner vi jo her foran et sprudlende bed.

Frederik: Det er et bed vi lavede sidste år.

Kenn: Ja, og hvor stort er det?

Frederik: Hvad er det … seks meter lang, sådan cirka.

Kenn: Seks gange tre meter …

Frederik: … i en halvcirkel. Så er det cortenstålsjernkant rundt om. Vi har enormt meget kvikgræs i haven, så det er for lige, at de ikke skal have lov til at overtage for meget. Men jeg planter tæt, så der kommer ikke så meget ukrudt fra mig. Og så sørger jeg for, at jeg har noget som blomstrer hele sommeren. Der er noget, som kommer helt tidligt på året, og så er noget, der kommer efter …  hele tiden afløser hinanden, så der hele tiden er noget at kigge på.

Frederik: Så tænker jeg ikke kun i blomster, men jeg tænker også græsser og flot løv og forskelligt løv. Jeg lader nogle gange frøstande sidde, for eksempel på de her valmuer. Jeg synes, de er enormt dekorative i staudebedet.

Kenn: Ja, det er de jo også.

Frederik: Jeg også sommerblomster til ligesom at lukke de huller, der måtte være.

Kenn: Bruger i birkes herfra?

Frederik: Nej, det gør faktisk ikke. Jeg knækker toppen af dem, og så drysser dem inde i vores vilde område, så måske nogle gange får nogle valmuer i alle mulige forskellige farver. Man er jo ikke sikker på, hvad man får ud af det.

Kenn: Nej, men det kunne jo være, at Nanna havde lyst til at bruge nogen af dem.

Frederik: Nå ja, det kunne … til noget hjemmebag og sådan noget …

Kenn: Så har vi nogle skærme her og det vi ser, er en hel masse skærme, og de er fyldt med insekter.

Frederik:  Ja, det er virkelig spændende. Det her er en gulerod, som var i overskud fra sidste års høst. Ja, så stak jeg såmænd bare en gulerod i jorden, og så kom det her show i år.

Kenn: Det er jo fabelagtigt.

Frederik: Jeg tror, at når den har fået frost, så tænker den, at det er nu den skal dø. Og så skynder den sig at lave en masse flotte blomster inden den smider frø. Det er virkelig også nemt. Dem kan man jo bare købe i supermarkedet, og så stikke sådan en gulerod i.

Kenn: Og det er simpelthen det, du har gjort.

Frederik: Det er virkelig også en insektplante. Hold helt da op, hvor er de glade for den.

Kenn: Den er fyldt med både biller og fluer og alt muligt.

Frederik: Fuldstændigt. Så er det der grøftekant-lignende udtryk jo også ret flot at se på. Vi har nogle enormt flotte rabatter her i Tversted – og i Nordjylland i det hele taget – hvor man kan gå ud og lade sig inspirere. Også blåhatten derovre – den er også fantastisk flot, og sætter også rigtig mange frø.

Kenn: Så har du … altså det ser sådan meget smukt afstemt ud. Du har også nogle prydløg her i en meget dyb purpurfarve / lilla, som faktisk går igen her i … det ligner nelliker?

Frederik: Det er nelliker …

Kenn: Er er den speciel en?

Frederik: Uh, jeg kan faktisk ikke sortsnavnet på den. Men den sad sidste år … nogle af nellikerne er ikke helt så vinterfaste, syntes jeg. Men den der er altså god. Og så har den det der græslignende løv, som jeg synes er enormt klædeligt til resten af plantesamlingen her. Og så har den blomstret i halvanden måned nu, og det ligner ikke den er færdig. Så sørger jeg for at gentage planterne flere gange, så det ikke bliver … altså sådan lidt for Tivoli-agtigt. Jeg kan godt lide, at der er noget gentagelse i bedet med de samme planter. Det synes jeg giver en anden form for ro og overblik.

Kenn: Man kan sige, at her hvor nellikerne står. De står såden nærmest i et bælte i stort S. Og så har du for eksempel katteurt stående her i en gruppe. Men ikke nødvendigvis som et bælte her?

Frederik: Nej.

Kenn: Er det bevidst?

Frederik: Det er faktisk ikke bevidst, nej. Jeg har ikke gentaget den. Jeg har den derover, og så synes jeg … jeg er forholdsvis ny haveejere … så jeg har jo også et behov for at prøve alle stauder.

Kenn: Ja, men det skal jeg jo også!

Frederik: Jeg vil jo gerne prøve dem alle sammen. Så de bliver også skruet ind, hvor der er et hul, så bliver der lige mast en ned der. Jeg planter nok lige lidt for tæt. Men så får man ikke så meget ukrudt, og der er rigtig meget sol her i haven, så det lukker også lige af for jorden, så den heller ikke står fordamper alt for meget. Og så giver det et lag kompost, så det ligesom får en dyne på, så fordampningen ikke bliver for høj.

Kenn: Det er helt utroligt med de insekter, der sværmer omkring os. Insektdiversiteten er stor her i det nordjyske, og det er den i øvrigt også hjemme i min egen have i Hjortespring. Og jeg kan ikke lade være at tænke, hvordan insektlivet mon har det i din have, og hvor længe du har haft en have?

Kenn: Du har ikke haft have så lang tid. Kan du fortælle mig lidt om haven.

Frederik: Jamen jeg har haft have i … Vi har boet her på stedet i halvandet år. Det er et hus, vi lejer. Der er mange, der tænker, at vi er helt gale i hovedet over, at vi har gjort så meget ud af haven, som vi har – når det ikke er vores eget hus. Men jeg elsker have, og er enormt haveglad, så det kan jeg slet ikke lade være med. Og så må det blive en værtsgave til de næste, der skal have huset efter os en gang.

Kenn: Det er jo flot.

Frederik: Nogle af planterne kan man jo tage med, men jeg synes jo næsten, det ville være synd at grave det hele op. Men stedet her … har vi … her i haven har vi lidt over 1.000 kvadratmeter, cirka. Ikke så stor en have. Og så har vi rigtig meget vestenvind. Vi bor 150 meter fra stranden, og vi har ingen træer i haven, og vi bor sydvendt, så vi har rigtig meget sol. Der er rigtig meget vind. Men det kan lade sig gøre ved at vælge de rigtige planter, og det er man jo nødt til, hvis man skal bo et sted her.

Kenn: Så det er helt bevidst til …

Frederik: Ja, de er alle sammen planter som med mere eller mindre … jeg vil sige, 80 % af dem er valgt ud fra, at de kan tåle tørke, og de kan lide en masse sol, og de kan tåle vinden. Så noget som har sådan lidt tykke blade, og noget som kan bevæge sig lidt i vinden, og ikke lader sig vælte for meget. Det fungerer rigtig godt. Og så går jeg faktisk ud i naturen omkring mig, og lader mig inspirere af, hvad du gror derude, og det tager jeg så med ind i min have. Så hvis det kan gro ude på strandengene, kan det også gro her her. Det tænker faktisk er lykkedes meget godt her, og det ser flot ud.

Kenn: Ja, det ser virkelig lækkert ud.

Frederik: Jeg vil sige, at det der med stauder … det var noget, som jeg tænkte …  det var noget min mor og min mormor gjorde meget i. Jeg tænkte, at det var sådan noget … det får jeg ikke noget ud af nu. Men det kan jeg virkelig anbefale.

Stauder er en fed ting, de kommer igen år efter år. De er nemme at passe. De er utrolig flotte, og det der med, at man går og venter på, at noget springer ud, er en fantastisk ting, synes jeg. Jeg elsker det.

Kenn: Ja, man går og venter, og når den første blomst kommer, så er den der.

Frederik: Det er skønt. Og så mandstroen derovre, er også helt fantastisk med de der helt stålblå farver. Den er simpelthen så flot, og det er virkelig også noget insekterne sætter pris på.

Kenn: Det er simpelthen magnet?

Frederik: Fuldstændig. Nogle gange ligger de og sover oven på dem, fordi de er sådan hel … jeg ved ikke om de har fået for meget?

Kenn: Men der er rigtig meget nektar i dem.

Frederik: Så har jeg faktisk sat dild ind imellem her også. De her grønne skærme, synes jeg er ret flotte. Og guleroden …

Kenn: Det er også en gulerod denne her? Som har en lidt mere gul blomst?

Frederik: Ja, og jeg ved ikke hvorfor. Tidselkuglerne her er også altid gode, synes jeg. Dem bruger jeg flere steder i haven. Jeg har lige fået den, der hedder … hedder den ‘Frosty Morning’ eller sådan noget? Den har en sindssyg flot farve.

Kenn: Ja, den er lige ved at komme nu.

Frederik: Ja, lige netop.

Kenn: Vi går jo her i juli. På en af de varmeste sommerdage. Men vi nærmer os aftenstide, så det er tåleligt at være i haven.

Frederik: Ja, der har været … Jeg må ud med vandkanden … jeg har rigtig mange krukker. Det er også noget, der interesserer mig meget. Det der med at samle krukkerne sammen, og lave næsten hele bede ud af krukkerne.

Kenn: Jamen, så lad os forlade staudebedet.

Frederik: Man kan blive ved med at kigge på det, synes jeg.

Kenn: Jeg synes, det der er spændende her i det her staudebed, er, at man jo kan gå på opdagelse. Der er noget at finde alle vegne.

Frederik: Men det er det med, at man kan trække noget, der er højt frem i bedet, og så noget, der er lavt inde midt i bedet. Det der med at det får det der bølgede … så det hele ikke sådan …

Kenn: Det hele behøver ikke at være højt i midten og lavt i kanten?

Frederik: Nej, det der med at komme noget dybde, ved at trække noget højt frem i bedet. Så hvis man har nogle høje græsser, eller nogle af de stauder, som faktisk bliver ret høje, og så har noget lavt bagved. Det giver en følelse af, at man kan kigge ned i mellem det. Det synes jeg fungerer godt.

Kenn: Jamen, så lad os gå ind og se din krukkehave.

Frederik: Krukkehaven!

Kenn: Kalder du det det?

Frederik: Jeg kalder det krukkehaven. Det er det eneste sted i haven, hvor vi har absolut helt læ for vestenvinden. Og der er altså fart på krukkerne her.

Kenn: Det kan jeg se.

Frederik: Jeg har hundredvis.

Kenn: Hundredvis af krukker – også i nogle flotte stativer, kan jeg se.

Frederik: Ja, det er faktisk et, som jeg har designet sammen med vores lokale smed. Jeg har savnet, at man kunne få nogle krukker op i højden, for det er ret vigtigt med at få ting op i højden. Nu er jeg selv en høj mand på to meter, som ikke skal gå og kigge ned hele tiden. Jeg vil gerne kigge ind i planterne, og så fik jeg lavet det her krukkestativ, som står på tre ben, som har nogle ringe, hvor man så kan sætte en krukke ned. Det er vel to meter højt. Det er faktisk blevet meget godt.

Kenn: Det er rigtig flot.

Frederik: Vi fik lavet nogle ringe, som er tilpas store, så man også kan have nogle store krukker i. Man kunne have jordbær, eller man kunne have krydderurter ved siden af grillen, eller man kunne have det på en lille terrasse eller en altan, hvis man har det, så … Det synes jeg er blevet meget godt med det der.

Kenn: Ja, og så står vi jo og kigger herfra og ud på et blomstrende hav. Der jo blomster hele vejen rundt her.

Frederik: Der er altså fart på her. Salvierne er noget af det, som jeg virkelig freaker helt med i år.  Også oppe i drivhuset. Det her er den, der hedder Salvia ‘McKenzie’. Den får sådan nogle meget, meget tunge lilla blomster. Den ligner lidt den, der hedder …

Kenn: ‘Amistad’?

Frederik: Ja, lige præcis.

Kenn: Men det er det ikke?

Frederik:  Det er ikke den, nej.

Kenn: Den er helt sorte stængler …

Frederik: Ja, og giver lidt højde også. Og så gør jeg det der med at gentage planterne flere gange, og det synes jeg fungerer rigtig godt. Så har jeg faktisk prøvet med Tagetes i år. Det er ellers en plante, som jeg synes godt kan blive sådan lidt for Tivoli-agtigt for mig. Men den fungerer faktisk meget godt. Og jeg har gentaget den flere gange … også dem jeg sået fra frø … og en nem og dejlig og fungerer bare.

Kenn: Men farven på den. Den er sådan mørk orange, nærmest brun i det, og alligevel er den meget lysende.

Frederik: Og så har den sådan et let løv, som lufter det lidt op. For jeg har også pelargonier, som bliver mere bastante.

Kenn: Og duftpelargonier har du også?

Frederik: Ja, dem synes jeg heller ikke kan man kan få for mange af. Dahlia har vi også – geoginer. Det er simpelthen nogle knolde jeg gemmer hvert år. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad det er for en sort den her. Men nogle af dem er langsomme, og de sat på samme tid. Nogle gange så er det slet ikke til at vide med de dahliaer der. Nogle gange er der bare fart på. Andre gange er de først store, når vi kommer hen sidst i august.

Kenn: Ja, men det er jo det, der er gamet i det.

Frederik: Jamen, det er det jo – vi kan jo ikke styre det hele. Og roser har vi også lidt af, selv om rådyrene også er glade for dem.

Kenn: Rådyr? Du så plaget af rådyr her i haven?

Frederik: Jeg er rigtig, rigtig plaget af rådyr her i haven, så det er de eneste steder i haven, hvor den faktisk kan have roser i fred og ro. Det er den, der hedder ‘Bonica 82’. Det er sådan en floribunda rose. Det ligner sådan en rigtig haverose. Desværre har den ingen duft …

Kenn: … men den er åben.

Frederik: Men den er åben, så der er også humler i den. Den blomstrer hele sommeren, og den bliver ved og ved og ved og ved, og nogle gange … jeg det var sidste år, der sluttede den sidste blomst … var det i januar måned? Så der er altså ikke meget at klage over det. Og så må man så sige duften. Den må vi få nogle andre steder fra. Det får vi ikke her.

Kenn: Har du lyst til at lære mere om stauder, stiklinger og vild have, så tag et kig på de forskellige havekurser, du finder inde på blomsterhaven.dk. Det kunne være så hyggeligt at hilse på dig.

Frederik: Min havestil er … Det er en tilfældig havestil. Jeg tror jeg vil kalde den ‘Cottage’, måske. Og så er det bare rigtig meget, hvad for nogle planter jeg synes er flotte. Og de skifter hvert år. Nogle gange skal være de helt rene farver og pastel og det hele. Andre gange, ja, så fik jeg købte mig en Fuchia, der står derover, og som har fuld smæk på en magenta farve.

Kenn: Det har den godt nok.

Frederik: Jeg ved ikke, om jeg synes, den bliver for skrap. Men jeg synes også, det er sjovt at prøve af. Og nu har jeg heller ikke haft have i så mange år, så jeg har den der tendens til at skulle prøve det hele.

Kenn: Men man kan sige du dæmper jo farven. Er det bevist der med det mørke løv, du har her?

Frederik: Ja, jeg har sat det sammen med noget mørkt løv der. Og den tager vi faktisk stiklinger af. Det er sådan en paletblad, Coleus, som er utrolig nem plante. Vi bruger den som udendørsplante om sommeren, og så bruger vi den som stueplante om vinteren. Her er så lidt mørkebladede geranier også, pelargonier og lidt kløver.

Kenn: Så bevæger vi os hen langs siden af terrassen her.

Frederik: Det må næsten være den plante, der stjæler showet allermest lige nu. Det er en kæmpe … to kæmpestore hortensia … tre store hortensia. Af den sort der hedder ‘Endless Summer’, og hvis man ikke synes, man får blomster i sine hortensiaer, så skal man købe den sort. De blomstrer, blomstrer og blomstrer – og det er fordi de både blomstrer på første og andetårs skuddene. Så hvis man har de gamle sorter, og der kommer en træls vinter, der tager alle blomsterknopperne, så får man så bare en grøn busk.

Det har jeg oplevet en hel del gange, fordi jeg har den gamle sort uden i haven. Og når vestenvinden med frost i tager alle knopperne, så forjeg bare en grøn plante i stedet for. Men denne her, den spiller bare.

Kenn: Og det er rosafarvede knopper, eller kugler vi har overalt?

Frederik: Ja, det er den, der hedder macrophylla.

Kenn: Der er jo hundredvis af blomster her …

Frederik: Den bliver næsten så tung, at den ikke kan bære sig selv.

Kenn: Men den knækker ikke?

Frederik: Nej, den knækker faktisk ikke. Utroligt nok. Måske ikke … Der skal ikke komme for meget vand ned i dem. Men så tager vi lidt ind til buketter, og så letter man den lidt igen. Prøv at se her, Kenn.  Den er lige sprunget ud i dag.

Kenn: Ja, det var fordi jeg kom. Og der er også duft i går jeg ud fra?

Frederik: Der er også duft i, ja.

Kenn: Hvis jeg vender mig om, så kigger jeg ud over et svæv af både Agapanthus og de her kæmpe verbena.

Frederik: Det er … nu sagde jeg måske pragtkærte derovre, eller Gaura, var min yndlingsplante. Det tror jeg tager i mig igen, og så må det altså med den her Verbena … bonariensis, som den også hedder. Den er jo simpelthen så god. Altså, den blomstrer og blomstrer og blomstrer, og den er smuk, og den er let, og den selvsår sig alle vegne. Jeg har lavet et helt bed med dem fra stiklinger, som har sået sig i revnerne i mine fliser, hvor jeg bare taget dem op og puttet dem i jorden. Jeg er gået rundt og luget dem op, og i stedet for at smide dem på komposten, så har jeg genplantet dem over i nogle højbedskasser.

Kenn: Hvor er det godt …

Frederik: Og de sår sig i tusindvis. Det jo en af de planter, som skaber allermest insektliv i vores have. Altså, der kan være … Jeg tror, uden at overdrive, at der 30 sommerfugle ad gangen midt på dagen.

Kenn: Det er jo helt utroligt.

Frederik: Og se hvor de skyder her nede. De bliver bare ved og ved. Når vi kommer hen i starten af august, så er det bare en helt lilla sky det her, og man kan se igennem dem.

Kenn: Det er jo nærmest en hæk?

Frederik: Jamen, det er det. Jeg har bevidst valgt at prøve om jeg kunne lave en hæk ud af dem, ved at sætte alle de her zinkbaljer, som jeg har været rundt og købe på loppemarkeder. Det er jo efterhånden svære at få fat i. De er blevet dyre – en gang kunne man købe for en 50’er.

Og så dem her, Kenn. Dem må du altså også lige se. Den, der hedder mexicansk bakkestjerne, og den er simpelthen også bare god. Den blomstrer og blomstrer, og ligner lidt en bellis fra din græsplæne.

Kenn: Det gør den nemlig.

Frederik: Farvetonen bliver sådan lidt, ja, sådan lidt lilla / lyserød, når den ældes.

Kenn: Sådan en gammelrosa-agtig?

Frederik: Ja, netop. Og så sår den sig også i alle revner og sprækker. Har man et gammelt stengærde – det har jeg set billeder af – så har de sat dem ind der, og det ser så flot ud.

Kenn: Det kan jeg forestille mig.

Frederik: Jeg har dem desværre ikke her i haven. De kan komme i krukker?

Kenn: Det kan blive dit næste projekt – du må ud og finde sten.

Frederik: Det er vores anden terrasse, som vi har her omme. Den er rigtig vindudsat – som i rigtig vindudsat! Så her har vi nogle af de planter, som kan tåle det. Vi har blandt andet været ude og hente nogle bjergfyr, som vi har sat i krukker. Vi har Agapanthus – de stedsegrønne – og de kan faktisk godt tåle den salte luft, og de skal også snart til at blomstre, kan jeg se.

Og vi har lidt hosta som står beskyttet af vores hegn derovre. De byder sig ikke så meget om den salte luft, men de står sådan lidt i læ med en flot lilje bagved. Og så flere Verbena.

Kenn: Ja, og du har også nogle græsser stående her.

Frederik: Her er nogle græsser. Det der med, at de kan stå og svæve i vinden … De vælter ikke. Jeg tror det er den, der hedder ‘Karl Foerster’. En rigtig god sort.

Kenn: Og så lidt lavendler foran …

Frederik: Ja, der er nogle lavendler foran.

Kenn: Og der er forskellige sorter?

Frederik: Jeg tror, der røg nogle fra det gamle sted vi boede med i købet.

Kenn: Det er så hyggeligt, ikke?

Frederik: Ja, og det er jo også bare … Hvis man gerne vil have bier, sommerfugle og bestøvende insekter i det hele taget i haven, så er det også bare en ren byfest. Og så tørrer vi dem, og hænger dem op rundt omkring i huset, på badeværelset og den slags. Det er rigtig dekorativt.

Kenn: Mellem de to terrasser, er der sådan en lille sti igennem … ja, det er jo nærmest to espalier, du har her. Og hvad har du der?

Frederik: Jamen, der har vi en klematis som er den helt klassiske Montana, som jeg plantede sidste år. Og der blev den … ja, ikke til så meget. Og så skal jeg love for på andet år, så er der fart på. Nu har den fået mange lederskud til at føre planten rundt omkring på det her stativ.

Kenn: Så det er kun andet år. Ja, du siger, din have kun er to sæsoner …

Frederik: Den er halvandet år gammel. Da vi overtog … kom til stedet her, var der fire sirbuske, lidt bambus og så var det ellers bare græs. Resten har vi lavet. Ja, halvandet år … vi startede i marts måned sidste år.

Kenn: Stierne i haven har det med at være nøjagtig dér, hvor man går mest. At kunne gå på et underlag af flis, grus, sten, græs eller fliser fra A til B, og måske videre rundt, er bare så vigtigt. Har du egentlig stier rundt om i din have

Kenn: Frede, hvad er det bedste, du har lavet i haven?

Frederik: Jeg tror det bedste jeg har lavet i haven, er det staudebed du ser hernede. Det er det, jeg synes, jeg er mest tilfreds med. Jeg synes, det svinger rigtig godt, både farverne … og som du selv siger: Man kan blive ved med at stå og kigge på det. Nogle gange om aftenen, så tager en kop kaffe med herud, og så står jeg bare og kigger på det i ti minutter. Bliver aldrig træt af at kigge på det. Jeg synes hele tiden jeg opdager noget nyt i det. Så er den kommet frem, eller den havde jeg glemt, jeg havde plantet der, fordi så var den lige sneget sig op gennem nogle andre planter. Det synes jeg virkelig fungerer rigtig godt.

Kenn: Og du har også flere stauder her, fordi der jo faktisk to staudebede mere?

Frederik: Ja, det var faktisk en gammel sandkasse, der lå her, som jeg så fik fjernet.  Så det jeg havde af overskudsplanter … det røg simpelthen bare deri. Prøv lige at se den her flotte farve i den her salvie. Det er den, der hedder patens. Har du set nogen smukkere blå farve end den?

Kenn: Nej, det er helt vildt.

Frederik: Jeg har sået et par frø her. Den er ikke helt så langt fremme endnu. Men den er simpelthen … Den er heller ikke helt vinterfast. Nu prøvede jeg i år, og den kom, selvom vi har haft 15 minusgrader her hele vinteren.

Kenn: Har den simpelthen stået ude i 15 graders frost?

Frederik: Den har stået … den fryser helt ned. Men, jeg tror det er fordi vores jord er så drænet, og det kan den simpelthen kan tåle.

Kenn: Jeg har mildest talt overrasket. Hvad er det, der her fungerer knap så godt?

Frederik: Jeg tror, at nogle gange så skal jeg tænke, at planterne gerne vil leve. Og det tænker jeg ikke, de gør, hvis jeg ikke passer dem hele tiden. Så nogle gange, så tror jeg bare, man skal tænke, at det skal nok gå. Selvom du ikke er ude med vandkanden hele tiden, eller du ikke få gødet, eller du ikke får klippet ned, eller du ikke lige får sat dem det helt rigtige sted – så skal de nok finde ud af det.

Jeg går lidt for meget op i det nogle gange … med, at det skal være lidt for i orden, tror jeg. De har faktisk ikke ret godt af, at man hele tiden går og friserer det. De kan også godt lide … bare have lov til at få den der udtørring i krukken, eller … ja, et eller andet.

Kenn: Det går nok.

Frederik: Det går nok, og det er jo også det der: Det skal ikke være en stressfaktor at gå i haven. Det skal jo være noget, man skal synes er rart og afslappende. Men man må jo gerne gå op i det, men man kan også nogle gange komme til at gå lidt for meget op i det, måske.

Kenn: Og så skal vi lige have din bedste historie fra haven …

Frederik: Altså … jeg og Nanna flyttede fra København for to år siden, og boede først i et andet hus, og så flyttede vi hertil. Jeg kendte sgu ikke ret mange dengang, vi flyttede til Nordjylland. Vi flyttede til Nordjylland, fordi Nanna skulle starte hestepraksis – hun er dyrlæge. Så jeg tænkte jeg: Hvem skal jeg være sammen med, når jeg ikke kender nogen? Og så startede det der med haveglæde.

Og så fik jeg lavet de her bede, og fik lavet den her have, og straks får man jo bare masser af mennesker omkring sig. Faktisk også rigtig mange på min egen alder, som også er rigtig interesseret i haven – og i haveglæder det hele taget. Og man fik faktisk rigtig mange venner på at dele den fornøjelse med at dyrke det grønne univers. Så det synes jeg var noget af det, som haven kunne rigtig meget. Vi startede med ikke at kende nogen som helst. Jeg startede også på studiet. Det hjalp selvfølgelig også rigtig meget. Men, men, men … Det var allerførst de der havevenner, jeg fik heroppe, som jeg hurtigt fik mødt igennem Facebookgrupper, og ja, hvad der nu ellers var. Folk, der solgte planter ved landevejen og sådan noget, som man så lige var inde at hilse på. Og så var der to unge mennesker, som også lige var flyttet ind, som syntes, de havde nogle ekstra hosta, som jeg så snakker med i dag. Mega hyggeligt.

Kenn: Hvor er det godt. Nu varer det ikke så længe, så skal jeg jo videre rundt i landet, fordi det er jo det, jeg gør.

Frederik: Spændende job du har der.

Kenn: Ja tak. Men Frede har du f.eks. fem facts, som du kunne give videre til dem, der lytter med her?

Frederiks bedste havetips:

  • Det første skulle være, at man skal starte i det små. Lad være med at slå et for stort et brød op.
  • Tag frø fra dine egne planter. Det er fedt.
  • Man skal dyrke nogle flere stauder. Stauder er fede.
  • Hegn din have ind, hvis du har rådyr. Det er den eneste måde, du kunne undgå dem på.
  • Dyrk Verbena i din have. Kæmpe verbena er kommet for at blive.

Kenn: Sådan.

Frede … vi er nået til vejs ende. Tusind tak for, at jeg måtte komme og se din og Nannas smukke have …

Frederik: Det er også lidt Nannas.

Kenn: Det er også lidt Nannas. Især de der spiselige og duftende derhenne, ikke?

Frederik: Det er bare mig, der passer det.

Kenn: Men altså: Stauderne er jo ret flotte, ikk’?

Frederik: Jo, og hun giver mig lov til at lege herude alt det jeg vil. Så … Det var dejligt du kunne komme.

Kenn: Tak, jeg håber, vi ses igen.

Frederik: Det gør jeg også. Hej, hej…

Kenn: Nøj, hvor er det spændende at besøge en ung have, der kun har halvandet år på bagen, og som alligevel sprudler af smukke stauder og enårige blomster. Jeg vil sige tak til Frederik Skovgård for at du viste mig rundt i din og Nannas have. Og jeg håber, at du, der lytter med, har fået endnu mere haveviden, og måske også har fået lyst til at dyrke mange flere blomstrende bede.

dekorativt element
2021-12-27T16:21:47+01:00By |Podcast|

Læg en kommentar

Go to Top