Den naturlige have

Transskribering

Velkommen til blomsterhavens podcast Ægte haveglæde.

Kenn: Velkommen til en podcast om haver, planter, design, uderum og ikke mindst ægte haveglæde, som programmet også hedder. Mit navn er Kenn Römer-Bruhn – jeg er havejournalist, fotograf og designer, og har blomsterhaven.dk. I denne podcast serie tager jeg dig med rundt i vores dejlige land, hvor jeg besøger forskellige haveglade folk og deres små som store haver. Lytter du med, får du en masse inspiration fra disse skønne mennesker. Og sidst i hver udsendelse får du deres fem aller bedste havetips.

Kenn: I dag har jeg besøgt en smuk og naturlig have, og er netop trådt ind gennem havelågen. Jeg er jo nærmest blæst bagover af det syn, der møder mig. Et kæmpestort staudebed fylder med fryd mine øjne, fra højre mod venstre og langt ned mod et smukt stråtækt hus. Midt mellem de blomstrende stauder, der står havens ejer.

Tony: Jamen, hej og velkommen, jeg hedder Tony Skovsende, og jeg har et have/designfirma, som hedder Den naturlige have, og det kalder jo også den her have: Den naturlige have i Rågeleje.

Kenn: Det ser jo også fantastisk ud. Du må lige fortælle mig lidt om alt det her vi står i.

Tony: Haven er 1.100 kvadratmeter. Det er en sommerhushave. Oprindeligt – da vi overtog den for 11 år siden, var der faktisk en lille æbleplantage. Der stod 12-15 æbletræer, men de var ikke særlig attraktive – det er sandjord – ok, de gav blomster, men hvad skal vi med 7.000 æbler? Men vi kom fra … jeg har faktisk haft to andre ejendomme her i området, som jeg har dyrket nogenlunde på samme måde som den her.

Kenn: Måske skulle jeg også lige sige, at vi står midt imellem tusindvis af forskellige stauder.

Tony: Det er rigtigt. Haven er opbygget af stauder, grundliggende stauder. Der er også nogle få græsser, og så er der selvfølgelig også både etårige og toårige. De etårige og toårige er planter jeg har taget frø af, eller har gravet op i området omkring her. Der er altså en blanding af etablerede haveplanter og planter, som vokser vildt her fra området.

Kenn: Man kan sige, at det du har taget, er noget natur fra området her, og har proppet ned i din egen have, og så får man det her. Nu er det jo svært at vise billede, når det er en podcast, men vi kan jo prøve at beskrive lidt af det her. Det, der springer i øjnene lige foran mig her, det er en daglilje. Hvad er det for en?

Tony: Altså dagliljer er en fremragende haveplante, og især for dem, der står og savner blomstrer i juli som havemæssigt eller blomstermæssigt, godt kan være en svær måned, fordi vi har hele den kæmpestore eksplosion af blomster og farver i juni op til Sankt Hans. Men så er der faktisk mange haver, der går i stå farvemæssigt, og der kan dagliljen være en rigtig god løsning, hvis man er til varme farver, for det er de jo hovedsagelig.

Tony: De spænder jo fra pastel gul til kraftigt gul, du kan se orange, du kan se mørk lilla, men selv om den er lilla, er det jo den røde farve, der dominerer i den lilla, hvis du tager dagliljerne. Så er de spiselige – de smager helt vildt godt. Jeg spiser kun arterne: Der er to arter her, hvor den ene hedder Hemerocallis fulva, og den anden er Hemerocallis citrina, som vokser vildt … den stammer fra Østen, fra Kina, hvor den bliver handlet på markeder som en fødevare. Den smager mildt.

Tony: Der er mange blomster, og man siger, at man vi skal spise blomster og så videre. Der er udgivet bøger om dem, men det her er faktisk rent faktisk en af de blomster, der smager virkelig godt. Og den smager mildt af ærter.

Kenn: Det lyder lækkert. Det vil sige, at når vi render rundt her i din smukke have, så bruger du altså også at plukke direkte fra den og så ind i det, du tilbereder.

Tony: Nej, jeg spiser det simpelthen på stedet. Det er ikke sådan, at jeg kommer det i salater eller noget …

Tony: Vil du smage en?

Kenn: Ja, lad os smage en engang.

Tony: Det her er en citrina, og nu får du den her …

Kenn: Jeg ved ikke om man kan høre det, men jeg smager altså på en citrongul daglilje, og den smager vildt godt.

Tony: Den smager nemlig rigtig godt, og det bedste tidspunkt at plukke den – hvis man kan nænne det … jeg jo så mange … jeg tror, der er over hundrede dagliljer i haven, så det gør ikke så ondt på mig, hvis man går rundt og spiser ti dagliljer. Som sagt spiser jeg kun arterne. Man kan sikkert sagtens spise sorterne, men jeg har det sådan, hvis der har været menneske ind over og manipuleret med farver og alt sådan noget, så ikke så begejstret for at spise dem. Men vi ved jo, af tusindårig erfaring, at de blev dyrket og spist i Kina i meget, meget lang tid, så derfor er de sikkert sikre nok.

Tony: Forleden dag – det ved jeg ikke om du så? Der havde jeg faktisk et opslag om hjulkrone, som jo også er kendt for at smage godt. Den smager jo agurk. Man kan se opslag på nettet og um, hvor er den god. Jeg har selv brugt den, når jeg har frosset isterninger, og har lagt en blomst ned i, og det ser rigtig godt ud i en drink. Men nu viser det sig faktisk, at den er på Sundhedsstyrelsens liste over sundhedsskadelige blomster. Så man skal, før man begynder at spise, huske at undersøge tingene virkeligt grundigt.

Kenn: Tænk sig at kunne spise de smukke blomster af dagliljer. Og at man skal være påpasselig med hvilke blomster der rent faktisk har været/er spiselige. Mens jeg står her mellem dagliljerne, er der også andre smukke og mere vilde blomster i Tonys have.

Tony: Hvis vi vender tilbage til det med, hvad der egentlig er hentet fra naturen her, så står du jo lige bagved en hjortetrøst, som vokser hernede i mosen kun 200 meter herfra. Den er 1,60 m høj her i haven. Den er rigtig høj i år, men plejer ikke at være så høj. Det er nok fordi, at det har været relativt koldt. Den er ikke blevet brændt ud … Den vokser altså i sandmuld her. Det jo ellers en plante, som godt kan lide at vokse tæt på vand og sådan noget. Men den klarer sig jo trods alt fint på den mest solrige plet i hele haven. Den har skærme af støvede gammelrosa – og når den først er sprunget ud, det er den jo ikke nu – men den er lige ved det – vi kan godt se, at der er nogle af blomsterne, der har åbnet sig. Så er den jo helt fyldt med insekter – især sommerfugle.

Tony: Hvis vi vender tilbage til hjemmehørende planter som er her fra området, så har vi jo frøstanderen af en lægebaldrian, som faktisk vokser nogenlunde under de samme betingelser som hjortetrøsten. Også ret vådt, men den klarer sig glimrende. Du ser ikke så mange her nu i haven nu, men jeg har faktisk 30-40 af dem, og hvis du ser på min konto på Instagram, så vil du se, at den er fyldt af dem. Men de kunne simpelthen ikke klare blæsten her. De her 14 dages blæst, vi har haft nu, gjorde at de knækkede. Så har jeg altså revet dem op med rode, fordi jeg kan se, når jeg går og nusser her at der er masser af nye planter på vej. Og de unge planter er faktisk langt kønnere end de ældre, fordi de har meget fine fligede blade. Når de bliver 2 3 år gamle, så kan de godt gå hen og begynder at ligne en grøntsag. Altså selve stænglen.

Kenn: Det var et rigtig godt tip. Her i den naturlige have er der forskellige stier mellem de forskellige bede her. Betragter haven lidt på afstand, så ligner det et stort bed. Men faktisk er der små hyggelige gange, så man kan komme tættere på de forskellige stauder. Og nu står vi ved sådan en mandshøj, flot kugleformede blomst af en eller anden art. Det ligner en tidsel …

Tony: Jamen, det er også, det er en tidselkugle. Den har jeg faktisk sat … nu er der nogle regler om, at hvis planter er høje, så skal stå lidt tilbage i bedet og så videre. Dem bryder her, fordi der er rigtig mange – især humlebier, som er fuldkommen vild med tidselkuglen. Og så er det jo sjovt at stå tre centimeter fra og se, hvordan humlebierne arbejder, når den nu springer ud, for den er jo ikke sprunget ud endnu. Lige nu er den grå, men den springer ud med rigtig flotte små blå blomster over det hele, og det vil den gøre i løbet af en uges tid, så tror jeg, de første blomster kommer

Kenn: Jeg tænker, at du også har denne her, fordi den giver en helt speciel form, for den er vitterligt kuglerund.

Tony: Ja, men det er klart, at som strukturplante – ornamentalplante – der er den jo helt fuldkommen enestående. Det er den, det er virkelig en, der tiltrækker blikket.

Kenn: Jeg har egne erfaringer med tidselkugle, og det er de sår sig rigtig mange steder hen. Hvad gør du ved den, når den har blomstret?

Tony: Jeg klipper den faktisk ned. Udover, at det er sådan en prydhave, så er det faktisk også lidt en doven have, fordi jeg gider ikke bruge sommeren på at gå og lave havearbejde. Så det foregår hovedsagligt forår og efterår. Men lige præcis tidselkuglen, der fjerner kuglerne, og jeg får alligevel ikke fjernet alle kugler alligevel, for du kan se, at der er kommet nogle her og der. Så kan man overveje, om man ikke skal grave den gamle op, selvom det sandsynligvis ikke vil lykkes, fordi den har en pælerod på op til 70 centimeter. Men så bliver den i hvert fald begrænset for en periode.

Kenn: Vi bevæger os jo videre ned igennem …

Tony: … lige ved siden af står en ærenpris som du kan se, er fyldt med humlebier (selvom det regner), og som også er hjemmehørende her i landet. Jeg tror, den hedder langbladet ærenpris (Veronica longifolia). Flot, blålilla farve har den her. Jeg har den mistænkt for at have formerede sig, men jeg ved ikke, om det er rigtigt med virginsk ærenpris. Prøv at se derhenne. Der står en lyseblå langbladet ærenpris, og det har jeg simpelthen aldrig set før.

Kenn: Den er godt nok sød. Vi er nødt til at spæne igennem haven her. Og jeg var lige ved at snuble over en buksbom kugle …

Tony: … en uklippet buksbom kugle …

Kenn: … det er jo lige det. Vi bevæger os ned gennem flere af Tonys bede her. jeg er omgivet af blomster. Det er jo helt overvældende. Nu går vi frem til noget, der er … det … det ligner jo en kunstig plante?

Tony: Det synes jeg faktisk er en af de sjoveste planter. Den er jo stålblå, tror jeg, der står i beskrivelserne. En mandstro. Det er faktisk, når der er åben have, så er det jo som regel sådan, at – selv om det er ved at ændre sig lidt – så er det jo 80 % kvinder, og så er der nogle mænd på slæb. Mændene elsker mandstro, fordi selve farven … jeg tror, den minder om en legetøjsbil, de havde som barn.

Tony: De fyldt med liv. Her er svirrefluer. Jeg ved ikke, om de indeholder et eller andet lettere narkotisk stof, som humlebierne er afhængige af eller … de vil i hvert fald ikke forlade den. Du kan se de sidde og sover i regnvejr oven på den.

Kenn: Naturlige planter i den naturlige have. Jeg må sige, at det fungerer rigtig godt. Øjet får ro, og her hersker en nærmest terapeutisk stemning. Når du hjemme i din egen have skal designe dine bede, så husk derfor, at der skal være lidt af hvert: Altså både hjemmehørende planter og så naturligvis de planter, du forelsker dig i nede i dit lokale plantecenter. Kig også efter struktur og form som fx nogle orangefarvet blomster spir, som jeg bider særligt mærke i.

Kenn: Hvad er det for en plante? Den ser utroligt spændende ud.

Tony: Det er så den, vi kalder kleopatras nål eller steppelys – det synes jeg egentlig er et bedre udtryk, da det er mere sigende om plantens udseende. Det er jo nogle spirer, der står på en meget lang stængel, og så har den typisk orangegule farver. Den kan også være hvid, ved jeg. Jeg er simpelthen så utroligt glad for, at jeg kan have betingelser, hvor den trives her, og det er i sandmuld. Jorden skal være varm. Det eneste man skal huske, hvis man selv vil dyrke den, er, at den skal stå ekstremt drænet, men samtidig skal den have utrolig meget næring. Så den skal have fem centimeter kompost hvert forår, plus – måske – tilmed noget ekstra gødning, for virkelig at komme med blomst.

Tony: Jeg havde de her fire bag dig …

Kenn: Jeg vender mig om …

Tony: … (ha, ha) og det var meget sjovt, da de kom frem, fordi der var faktisk ingen af os – vi er jo to her i huset – som kunne huske, at de var plantet. Hvilket var ret mærkeligt, for man skulle tro, at man havde købt dem og sat dem ned – og grunden til man kan huske dem – det er jo, at de har denne det her søstjerne-agtige rodnet. Ingen af os kunne huske den, og lige pludselig kom den. Vi troede faktisk, at det var nogen udefra, der havde gået ind og plantet den bare for sjov.

Tony: Men nu har vi dem altså. Og så har jeg i år købt nogle nye, og hvor af du kan se en blomstre her og her. Der troede jeg jo, at der ville være ledig plads til en her, men det er der så ikke, fordi den her kertepileurt, er jo egentlig ret aggressiv. Den har næsten kvalt den. Men nu kommer der blomsterspir, og når den har afblomstret, skal vi finde en måde at flytte den på. Eller også skal vi fjerne kertepileurten, som i hvert fald her i haven vokser lidt for godt.

Kenn: Hvor lang tid har du egentlig været haveinteresseret?

Tony: Jeg har altid været haveinteresseret, i hvert fald så længe jeg kan huske, fordi da jeg var barn – måske 4-5 år – fik jeg et lille jordlod i den villahave, hvor vi boede, hvor jeg kunne få lov til at dyrke de ting, som min mor selvfølgelig anbefalede. Som hun vidste, var nemme: Altså radiser og morgenfruer … hvad der nu var. Det blev jeg lynhurtigt utrolig fokuseret på, og jeg synes, det var enormt spændende at se tingene komme op af jorden, farverne og smagen, når man bare kunne gå ud og plukke noget. Så min haveinteresse stammer faktisk meget, meget langt tilbage.

Kenn: Denne have har jo en eller anden stil. Hvad er det?

Tony: Tonys stil!

Kenn: Sådan! (der grines).

Tony: Jeg syntes, at en have skal afspejle din personlighed, din erfaring og din livsindstilling som sådan. Når man har opnået en vis erfaring i at dyrke haver – i et af hele taget arbejder professionelt med det – så får du jo et udtryk, som jeg – i hvert fald i min egen have – lader det komme frit ud, hvad jeg synes om.

Tony: Som du kan se, er der ikke gjort meget for at farvekoordinere. Det hænger sammen alligevel. Men det er et udtryk for den personlighed, jeg har.

Kenn: Hvad synes du det bedste er, at du har lavet i haven og hvorfor det?

Tony: Det bedste ved haven er, at den er holdbar. Det vil sige, at der ikke skal kæmpestore forandringer til hvert år, for at få den til at fungere. Den er holdbar, fordi jeg bruger sådan cirka 75 % af alle de planter, der er i den her have – det er gode afprøvede haveplanter, som har bevist, at de kan fungere i en havesammenhæng, uden at brede sig for meget, uden at smide for mange frø eller gå ud efter to år og så videre.

Tony: Det er selve rygraden i haven, og den er der. Det vil jeg så sige – sådan noget rent teknisk – at haven fungerer, fordi de er der. At så det andet, det mere løse, det giver jo faktisk en hel anden haveglæde, fordi det er det uforudsigelige i haven. Vi kender allesammen det, man kommer ud i haven, og så får man øje på noget og tænker ”Nej, hvor er det fantastisk”.

Tony: Fordi du har glemt, at det er sat der, eller fordi det er kommet af sig selv. Eller fordi det har overlevet. Vi har jo også en plante her. Der var en iris, som har levet syv år under jorden – altså en løgiris – som pludselig dukkede op her i foråret. Det var jo helt fantastisk. Så jeg vil sige, at det er en kombination af det etablerede og så noget nyt hele tiden, der er det gode ved den her have.

Kenn: Mens vi går rundt her og nyder de mange blomster, så skal vi jo heller ikke glemme, at hele haven er rammet ind af stedsegrønt.

Tony: Ja, jeg kan godt lide haver, hvor man kan være sig selv fuldstændig. Huset ligger ligesom i en lysning i en skov, og om på den anden side af hækken her, er der en grusvej, hvor der er en del trafik. Jeg kan godt lide, at haven faktisk er fuldkommen ugenert. Der var allerede taks (hjemmehørende), som vokser langs hele vejen ned over på den anden side af hækken – i øvrigt også, for jeg har overtalt naboerne til at plante den. Der er rhododendron, som stod i haven i forvejen, og så er der en del kristtorn. Altsammen trimmer jeg faktisk. Jeg klipper dem i kugler – ikke for stramme former – men klipper dem lidt. Kigger du op ved huset, kan du se nogle jeg faktisk er ret stolte af. Det er jo 3-4 meter høje store kugler af kristtorn og taks. Jeg har lidt det princip, at jo tættere du er på ejendommen eller på huset, jo mere formelt må det godt være. Du må godt være lidt finere det oppe. SOm du også kan se, så ligger vores spisestue jo kun 5 meter fra vejen. Om vinteren skal det jo ikke være sådan, at folk kan gå og kigge direkte ind i spisestuen gennem hegnet.

Kenn: Så du bruger altså de her forskellige stedsegrønne elementer til også at skærme af for et kig inden fra huset, og ud og selvfølgelig også udefra ind. Ellers er det jo en stor ramme, du har lavet her med de stedsegrønne langs havens grænser.

Kenn: Hvad skal dit næste haveprojekt egentlig være?

Tony: Mit næste haveprojekt angår det område, der er oppe ved vores parkeringsplads bag haven. Som du kan se, så er der faktisk bar jord, ukrudt og alle mulige andre ting lige præcis i det hjørne her på 7-8 kvadratmeter. Der stod et meget stort grantræ, som måtte fældes, fordi det simpelthen var blevet for stort og kastede en for hård skygge. Hvis vi går det op, så kan du se over til højre, der har jeg egentlig bare tænkt mig at fortsætte stilen med buksbom og kristtorn. Og måske, hvis jeg falder over en eller anden spændende ting, når jeg besøger planteavlere næste gang. Hvis du kigger til venstre her i bedene, vil du faktisk se, hvor hæmmet haven har været her. Det er et af de få steder i haven, hvor du faktisk ikke kan se bar jord og ting, der er gået ud, og ting, der er blevet udkonkurreret. Det er ikke noget, du lægger mærke til bare lige sådan.

Tony: Men her skal mit næste haveprojekt – måske 10-15 kvadratmeter – være. Der kunne jeg godt tænke mig, at der kom nogle græsser – ikke for høje, sådan 80 centimeter – rigtig tørketålende græsser.

Tony: Skal vi gå videre?

Kenn: Ja, vi skal. Hvad skal vi se på?

Tony: Du skal faktisk ikke se noget, du skal lugte noget. Her i morges så jeg, at der var faldet nogle blade af valnøddetræet, og af en eller anden grund kom jeg til at lugte til dem. Og det er en helt fantastisk duft. Prøv en gang.

Kenn: (Dufter til valnøddebladene) Det er jo helt utroligt.

Tony: Og så var det jeg tænkte, at hvis jeg nu skal have en karriere til, så vil jeg lave en herreparfume ud af et ekstrakt af valnøddebladene. Nu har jeg givet idéen videre. God fornøjelse med det.

Kenn: Jeg vil sige, at den dufter virkelig dejligt krydret. Det gør den.

Tony: Det gør den nemlig. Helt fantastisk.

Kenn: Tony, du får fem millioner, hvis du lige fyrer fem fede tips af.

Tony: Altså fem fede ting om haven? Plant altid efter lysforhold.

Tony: Plant altid efter jordbundsforholdene.

Tony: Lyt ikke for meget til alt muligt andet end lige netop de to ting, når det gælder haveområde.

Tony: Gå efter dit eget hjerte.

Tony: Lad vær at arbejde for meget i haven om sommeren. Husk at vi jo har den, for at nyde og være i den. Arbejde, hvis man kan kalde det arbejde, eller kultivere din have, det er nok et meget bedre ord. Gør det om foråret og om efteråret, og nyd sommeren. Den er kort i Danmark – og smuk.

Kenn: Endnu en dag i haveglædens tegn er forbi. Jeg vil sige tak til Tony for at du viste mig rundt i din smukke have. Og jeg håber, at du som lytter med, har fået endnu mere haveviden og lyst til at lege med hjemmehørende planter og planter, der forvilder sig i havens bede. Naturligvis styret af din hånd.