Sådan byggede jeg mit drivhus af træ og genbrugsglas

Et personligt byggeprojekt med fokus på æstetik, funktion og materialer, der holder.

Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn, have- og fotojournalist.

Der findes mange fantastiske drivhuse – og så er der dem, man bygger selv. Da jeg byggede mit første drivhus tilbage i den gamle have for snart mange år siden, havde jeg kun sporadisk byggeteknisk baggrund. Jeg havde en stor stak brugte vinduer, og lysten til at skabe noget selv. Det blev begyndelsen på et eksperiment, som både kostede sene aftener, kolde fingre og en del hovedbrud – men også resulterede i et drivhus, jeg stadig husker som noget ganske særligt.

Alt blev lavet i hånden: Fundering, træarbejde, tilpasning af glas og endda den dekorative cresting på taget. Det var et drivhus bygget med tålmodighed og fantasi – og med de begynderfejl, som heldigvis blev til løsninger undervejs.

Her får du hele historien. Ikke som en byggevejledning i klassisk forstand, men som en praktisk gennemgang af de valg og erfaringer, jeg gjorde mig – trin for trin – i håb om, at det kan inspirere dig, hvis du selv går med drømmen om et drivhus med sjæl.

Trin 1: Det hele begyndte med en stak vinduer

Glasset var startpunktet. Jeg havde fået fingrene i en bunke glaselementer fra en nedrevet havestue – alle sammen 60 × 160 cm. Der var mange, og det satte rammen for, hvordan drivhuset kunne se ud. Det handlede ikke om at designe frit fra fantasien, men om at få det til at passe.

Min idé var at genbruge så meget som muligt – ikke af nødvendighed, men af lyst. Jeg ville bygge noget, der havde karakter. Med de faste glasstørrelser og en masse streger på papiret, spirede ideen om et kvadratisk drivhus frem. En lidt utraditionel form, men med masser af muligheder. Og det blev en del af charmen.

Placeringen fandt vi ved at stille os ud i haven og mærke efter. Helt enkelt. Vi endte med at lægge drivhuset mod øst, hvor der var læ og aftensolen ramte.

Færdigt hjemmebygget drivhus

Klip nu 2 mm under et bladpar og 2 mm over et bladpar.

Udgravning af fundament til hjemmebygget drivhus
Lecablokke som fundament til hjemmebygget drivhus

Trin 2: Galger, snore og håndkraft

Vi havde ingen præfabrikerede løsninger, så det hele begyndte med galger og snore – for at få fundamentet i vinkel. Det var vigtigt, at alt var præcist, for vinduerne havde ikke meget spillerum. Ét skævt hjørne ville få hele konstruktionen til at vakle.

Fundamentet blev gravet med håndkraft – spade, trillebør og en masse tålmodighed. Der blev ikke brugt maskiner. Lecablokkene blev sat i jordfugtet beton og justeret i vater med vaterpas og snor. Det tog tid, men det føltes rigtigt at gøre det selv. Ikke hurtigt. Men ordentligt.

Vi arbejdede som regel sidst på dagen og i weekenderne. Det var fysisk, men også rart. At se noget vokse frem, ét lag ad gangen, er en særlig oplevelse – især når det sker uden faste tegninger, men med hovedet og hænderne i samspil.

En grav graves ud til et hjemmebygget drivhus

Her graves der ud til en lille kælder under gulvet.

Grav lavet af lecablokke til et hjemmebygget drivhus

Kælderen blev også bygget op af lecablokke.

Vil du selv i gang med et drivhus?

At bygge et drivhus er ikke bare et byggeri – det er et valg om at gøre det selv, på sin egen måde.

Hvis du går med tanken, men er i tvivl om konstruktion, placering eller materialer, deler jeg gerne ud af mine erfaringer.

I dag står et stort, klassisk orangeri i bæredygtigt træ midt i Blomsterhaven. I flere år har jeg arbejdet med formidling og rådgivning omkring de smukke drivhuse fra Sweden Green House – og hjulpet både private og professionelle med at realisere deres drivhusdrømme.

Måske overvejer du at bygge selv. Måske kigger du på færdige løsninger. Uanset hvad kan jeg hjælpe dig med at finde den rette placering, udforme udenomsarealerne og tænke indretningen igennem – så du kan træffe de rigtige beslutninger fra start.

Læs flere artikler om drivhuse og orangerier her

Book personlig rådgivning – fra idé til plan

Trin 3: Træværk og konstruktion

Vi valgte træ som bærende materiale. Jeg havde altid drømt om et drivhus i træ – fordi det føltes rigtigt. Det passede bedre til omgivelserne, og vi kunne selv arbejde med det. Alt blev tilskåret med håndsav og overfræser. Spærene blev lavet i hånden, og der blev målt og justeret undervejs.

Vi grundede og malede alt træværk med oliemaling, før det blev samlet. Det tog tid, men beskyttelsen var vigtig – og det var nu, man kunne gøre det ordentligt. Hver del skulle passe. Det var næsten som et kæmpe puslespil uden brikker.

De første vægge rejses til et hjemmebygget drivhus
Første spær til et hjemmebygget drivhus
Tagkonstruktion til hjemmebygget drivhus

Så kom spærene på plads.

Hjemmebygget drivhus males og isættes glas

De løse ruder i taget blev sat fast med glasbånd og en liste.

Trin 5: Døren og detaljerne

Døren havde vi klunset i vores sommerhus i Småland, men passede ikke på dørmålet. Den var 40 cm for lang og måtte tilskæres. Det var en af de klassiske opgaver, hvor man står med tommestok og fukssvans og tænker: Hvor svært kan det være? Svaret: Sværere, end man tror. Men det gik.

Mange små detaljer krævede tid – hængsler, beslag, skruer der ikke kunne bruges, og træpaneler der måtte tilpasses. Jeg havde ikke forberedt alt på forhånd, og det var netop det, der gjorde processen både frustrerende og sjov.

En dør tilpassess til et hjemmebygget drivhus
Hjemmebygget drivhus og terrasse med chaussesten

En lille plads – lavet af chaussesten – ved siden af drivhuset.

Færdigt hjemmebygget drivhus

Så er vi næsten og lige ved at være der …

Crestingen som prikken over i’et

Til sidst kom toppen. Jeg ville gerne have noget særligt – noget der skilte drivhuset ud. Som grafisk designer tegnede jeg en cresting på computeren, der passede til stilen. Den blev fræset på en laserskærer og sat op i frostvejr.

Den var ikke nødvendig – men udtrykket var vigtigt for mig på det tidspunkt. Crestingen samlede huset visuelt og gjorde det til vores.

Et drivhus med karakter

Drivhuset stod færdigt i tide til foråret. Det var ikke perfekt. Men det var vores – og det fungerede. Siden blev det brugt til forspiring, afslapning og mange kopper kaffe med udsigt til haven.

Jeg lærte meget undervejs. Om materialer, præcision og om tålmodighed. Og vigtigst: At bygge noget selv giver en særlig glæde – også selvom det kræver lidt flere pauser og lidt flere lappeløsninger undervejs. Den viden bruger jeg i dag i mit arbejde med havedesign og rådgivning af drivhuse og orangerier.

Det færdige drivhus med cresting, planter og højt humør.

    Bestil dit havedesign eller rådgivning her

    Kontaktinformation

     

    Yderligere oplysninger

    Du skal acceptere, at Blomsterhaven må kontakte dig. Ovenstående oplysninger bruges kun til ekstern lagring af de oplysninger du har afgivet i forbindelse med vores samarbejde omkring havedesign.