Brug mykorrhizasvampe og få en sund jord

Stauder og buske trives i symbiose med mycorrhizasvampe, og giver balance i haven.

Lad mig forsøge at forklare lidt mere: Mykorrhizasvampe producerer tynde, hårlignende hyfer (tråde) med en hyfe-spids i hver ende. Den ene spids går ind i planternes rødder, og den anden spids går på opdagelse og udforsker jorden. Selvom hyferne er ekstremt små (ofte mindre end 0.01 millimeter), kan mycelium-netværket strække sig over mange hektar og filtre sig ind og ud i landskabet.

Mykorrhizasvampe er vifteformet, med lange løbehyfer, der forgrener sig til netværk af smallere og smallere absorberende hyfer. Der kan være over 100 hyfespidser i slutningen af hver løber. Disse tråde – eller netværk – strækker sig fra rodsystemet gennem jorden, og langt ud over den zone, der er optaget af rødderne og rodhårene. Det absorberende område af mykorrhiza-hyfer er ca. 10 gange mere effektivt end rodhårene og ca. 100 gange mere effektivt end røddernes. Det er tankevækkende.

Ergo får planterne i vores haver langt bedre vækstbetingelser, hvis der er etableret et gunstigt indhold af mykorrhizasvampe i jorden. Svampene går på jagt efter både vand, næring og mineraler.

Det er mikrolivet i havens jord, der gør den helt store forskel. Der er en stor bonus mere, når det handler om mykorrhizasvampe, for en bred vifte af andet mikroliv involveres i tillæg, når planterødder koloniseres af mykorrhiza. For så forstærkes tilstedeværelsen af særlige hjælpe-bakterier, der sætter sig på svampenes hyfespidser. De producerer enzymer, der opløser ellers utilgængelige plantenæringsstoffer, og på den måde er de også blevet en del af symbiosen i en levende jord.

Mykorrhiza og jordens kulstofindhold

Glomalin (proteinholdigt plantesukker) er en meget stabil form for kulstof i jorden, der i denne sammenhæng giver en beskyttende belægning til mykorrhizasvampenes hyfer. Svampehyfernes netværk udgør dermed en vigtig del af opløst organisk kulstof, der i sidste ende fører til dannelsen af humus – et gelé-lignende stof, der bl.a. giver jordbunden sin mørke farve, og som kan holde 4-20 gange sin egen vægt i vand.

Humusstoffer forbedrer jordens struktur og porøsitet markant, og giver større ionbytte-kapacitet (optag af næringsstoffer) og giver på den måde en langt bedre plantevækst.

Mykorrhiza og vand

Man ved, at mykorrhizasvampe får adgang til og transporterer næringsstoffer i bytte for kulstoffet fra værtsplanterne. Det er dog mindre velkendt, at mykorrhizasvampe, i sæsonmæssige tørre miljøer, spiller en ekstrem vigtig rolle i plante-vand-dynamikken.

Hyfernes spidser (i både planterødder og i jorden), gør det muligt for både vand og næringsstoffer at sprede sig fra den ene ende til den anden langs en fugtgradient. Jeg skrev jo, at det bliver nørdet. Men faktisk kan mykorrhizasvampe i en tør jord, alligevel tilføre fugt (og næring) til planter, der ikke er tilgængelige for værtsplantens egne rødder. Det gør de ved at udforske jordens mikro-porer. Svampene kan ikke alene transportere vand, men også forbedre den hydrauliske ledningsevne som brobygger mellem mikro-porer i tørre jorde med lav vandholdende kapacitet som fx i tør sandjord. Yderligere kan mykorrhizasvampe øge tørkeresistensen ved at øge antallet og udvide dybden af planterødder. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt.

Jeg har da også selv udført et ret stort eksperiment i min egen have, hvor tre nye store blomsterbede i det tidlige forår i 2022 blev tilført vasket grus, kompost og en god omgang mykorrhizasvampe. Det hele blev blandet sammen inden nye planter blev sat i jorden. Selvom vi fik en ekstrem tør sommer i 2022, vandede jeg kun de nye planter ganske få gange. Det er ret utroligt, at denne indsats gav så gode resultater, og jeg er spændt på, hvordan sæsonen 2023 kommer til at gå. For så har svampenetværket haft tid til at brede sig og gå i dybden på mine sandede jorde.