Brug mykorrhizasvampe og få en sund jord
Ønsker du en sund og levende jord, der har en god og luftig krummestruktur og som kan holde på vandet, men samtidig er veldrænet, kan transportere og transformere næringsstoffer, så læs videre her.
Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn, have- og fotojournalist.
Kompost er havens guld og en del af fundamentet for en sund og levende jord. Men kompost kan ikke stå alene. Der skal mere til, før jorden for alvor vækkes til live. Faktisk er dødt plantemateriale mindre væsentligt end, hvad andre ting i jorden kan gøre af gavn. Det handler om svampe, mykorrhizasvampe. Du har sikkert aldrig set dem, men du har dem allerede i jorden i din have, for de findes overalt.
Mykorrhiza er svampe, der er i symbiose med planterødder i vækst. Symbiosen er til gensidig fordel, idet svampen oftest modtager organisk stof fra planten, der til gengæld modtager uorganiske næringsstoffer fra svampen. Ordet mykorrhiza kommer af græsk mykes = svamp og rhiza = rod.
Artiklen kan godt blive en smule nørdet, men du må bære over med det, for det er vigtigt for dig som haveejer og andre, der ønsker en sund og levende jord, hvor planterne trives.
Mykorrhizasvampe spiller en nøglerolle i denne verden. De trækker atmosfærisk CO2 ned som opløst organisk kulstof (DOC), og giver dermed energi til jordens økosystem. Mykorrhizasvampe opbygger dermed stabilt kulstof i jorden, og forbedrer desuden jordstrukturen – og øger effektivt udnyttelsen af vigtige næringsstoffer som fosfor, svovl og kvælstof.
Hvad er mykorrhiza og hvordan virker de?
Man skelner mellem flere hovedtyper af mykorrhiza ud fra forskelle i deres struktur og økologi. Nogle hæfter sig på bestemte træers rødder, andre til rødder på særlige plantearter. Dem vi kan få gavn af i vores haver, kaldes for ‘vesikulære arbuskulære mykorrhizaer’, forkortet VAM, hvilket betyder vesikulære = opsvulming, arbuskulære = særlige strukturer. Arbuskulær mykorrhiza findes hos de fleste plantearter og er udbredt over det meste af jorden, og dermed også i jorden i netop din have.
Svampene danner en forening med levende planter, og får deres energi i flydende form som opløst organisk kulstof (DOC), der suges direkte fra rødder i aktiv vækst.
Mykorrhizasvampe kan ikke få energi på anden måde. Derfor har de mekanismer, der gør dem i stand til at overleve, mens værtsplanterne er i dvale. Omvendt kan de ikke overleve, hvis værtsplanterne fjernes.
Overført betyder det, at en køkkenhave med enårige afgrøder rent faktisk gror på en død jord. Du bliver jo ved med at høste afgrøderne – værtsplanterne fjernes.
Stauder og buske trives i symbiose med mycorrhizasvampe, og giver balance i haven.
Mycorrhiza i forstørrelse, hvis ene hyfe-spids går ind i planternes rødder som vist herover. Foto: Wikipedia.org, MS Turmel, University of Manitoba.
Brug af forskellige stauder vil – gennem svampenetværket – hjælpe hinanden med at optage vand, mineraler og næring, og vil kvittere med en langt sundere vækst og deraf flottere blomstring i haven.
Mycorrhizasvampene sætter sig på planternes rødder.
Lad mig forsøge at forklare lidt mere: Mykorrhizasvampe producerer tynde, hårlignende hyfer (tråde) med en hyfe-spids i hver ende. Den ene spids går ind i planternes rødder, og den anden spids går på opdagelse og udforsker jorden. Selvom hyferne er ekstremt små (ofte mindre end 0.01 millimeter), kan mycelium-netværket strække sig over mange hektar og filtre sig ind og ud i landskabet.
Mykorrhizasvampe er vifteformet, med lange løbehyfer, der forgrener sig til netværk af smallere og smallere absorberende hyfer. Der kan være over 100 hyfespidser i slutningen af hver løber. Disse tråde – eller netværk – strækker sig fra rodsystemet gennem jorden, og langt ud over den zone, der er optaget af rødderne og rodhårene. Det absorberende område af mykorrhiza-hyfer er ca. 10 gange mere effektivt end rodhårene og ca. 100 gange mere effektivt end røddernes. Det er tankevækkende.
Ergo får planterne i vores haver langt bedre vækstbetingelser, hvis der er etableret et gunstigt indhold af mykorrhizasvampe i jorden. Svampene går på jagt efter både vand, næring og mineraler.
Det er mikrolivet i havens jord, der gør den helt store forskel. Der er en stor bonus mere, når det handler om mykorrhizasvampe, for en bred vifte af andet mikroliv involveres i tillæg, når planterødder koloniseres af mykorrhiza. For så forstærkes tilstedeværelsen af særlige hjælpe-bakterier, der sætter sig på svampenes hyfespidser. De producerer enzymer, der opløser ellers utilgængelige plantenæringsstoffer, og på den måde er de også blevet en del af symbiosen i en levende jord.
Mykorrhiza og jordens kulstofindhold
Glomalin (proteinholdigt plantesukker) er en meget stabil form for kulstof i jorden, der i denne sammenhæng giver en beskyttende belægning til mykorrhizasvampenes hyfer. Svampehyfernes netværk udgør dermed en vigtig del af opløst organisk kulstof, der i sidste ende fører til dannelsen af humus – et gelé-lignende stof, der bl.a. giver jordbunden sin mørke farve, og som kan holde 4-20 gange sin egen vægt i vand.
Humusstoffer forbedrer jordens struktur og porøsitet markant, og giver større ionbytte-kapacitet (optag af næringsstoffer) og giver på den måde en langt bedre plantevækst.
Mykorrhiza og vand
Man ved, at mykorrhizasvampe får adgang til og transporterer næringsstoffer i bytte for kulstoffet fra værtsplanterne. Det er dog mindre velkendt, at mykorrhizasvampe, i sæsonmæssige tørre miljøer, spiller en ekstrem vigtig rolle i plante-vand-dynamikken.
Hyfernes spidser (i både planterødder og i jorden), gør det muligt for både vand og næringsstoffer at sprede sig fra den ene ende til den anden langs en fugtgradient. Jeg skrev jo, at det bliver nørdet. Men faktisk kan mykorrhizasvampe i en tør jord, alligevel tilføre fugt (og næring) til planter, der ikke er tilgængelige for værtsplantens egne rødder. Det gør de ved at udforske jordens mikro-porer. Svampene kan ikke alene transportere vand, men også forbedre den hydrauliske ledningsevne som brobygger mellem mikro-porer i tørre jorde med lav vandholdende kapacitet som fx i tør sandjord. Yderligere kan mykorrhizasvampe øge tørkeresistensen ved at øge antallet og udvide dybden af planterødder. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt.
Jeg har da også selv udført et ret stort eksperiment i min egen have, hvor tre nye store blomsterbede i det tidlige forår i 2022 blev tilført vasket grus, kompost og en god omgang mykorrhizasvampe. Det hele blev blandet sammen inden nye planter blev sat i jorden. Selvom vi fik en ekstrem tør sommer i 2022, vandede jeg kun de nye planter ganske få gange. Det er ret utroligt, at denne indsats gav så gode resultater, og jeg er spændt på, hvordan sæsonen 2023 kommer til at gå. For så har svampenetværket haft tid til at brede sig og gå i dybden på mine sandede jorde.
Her er det Kenn Römer-Bruhns egen have, der ved etablering af havens nye bede, har fået et boost af mycorrhizasvampe. Svampene sender hurtigt et netværk af deres svampehyfer ud i jorden og tilslutter øvrige netværk af svampe fra andre plantearter fra forskellige buske og træer.
Men mykorrhizasvampene kan ikke nå at etablere et optimalt netværk af svampehyfer mellem enårige planter. For at udnytte svampenes fordele, kræver det derfor flerårige vækster i nærheden af det vi dyrker. Forsøg har vist, at man med blandingskulturer kan opnå store fordele. Fx ved at dyrke gærdevikke eller lucerne mellem køkkenhavens afgrøder – eller blot ved at have bærbuske på række mellem køkkenhavens bede. De flerårige skal udgøre 5-10 % af jordarealet, så husk dette forhold, når du planlægger din køkkenhave.
Bemærk dog, at planter i kålfamilien ikke har gavn af mykorrhizasvampe.
I forskellige plantesamfund tilslutter mykorrhiza sig til det øvrige mycelium-netværk, der forbinder planter med hinanden, hvilket muliggør udveksling af næringsstoffer og vand over store afstande. Naturen er underfundig.
Så frem for at dyrke monokulturer i haven (og ikke mindst i landbruget), vil blandede plantesamfund (polykulturer) ofte klare sig langt bedre. Ud over den modstandsdygtighed som mykorrhiza-laget giver, er fordelen ved permanente mycelium-netværk i form af bedre stabilitet, porøsitet, jordvandskapacitet, reduceret erodering og øget tilgængelighed af næringsstoffer, enorme. Som i ENORME. Fik du den?
Det er væsentligt, at det er den fotosyntetiske kapacitet af levende planter (frem for mængden af død biomasse, der tilføres jorden), der er den vigtigste drivkraft for jordens kulstofakkumulering. Kompost er fortsat godt for opbygningen af jordens krummestruktur og sammensætning af organisk materiale, men det er rent faktisk svampene, der gør langt det meste af arbejdet.
Kilder:
- Marie Spohn, Universität Oldenburg, Tyskland
- Dr. Christine Jones, Australien
- Dr. Ir. Jacqueline Baar, Holland
Lær at optimere din jord i haven
I Blomsterhaven er der rig mulighed for at gå på opdagelse og blive inspireret, og du vil opleve, at alle planterne stortrives i haven. Det skyldes, at alle bede er jordforbedret med bl.a. mykorrhizasvampe, vasket grus og en stor mængde kompost. På havekurserne kan du lære om jordens sammensætning, så dine egne planter vil trives.
Du finder alle Blomsterhavens havekurser her.
Hvilket af ovenstående hvidløg vil du helst have? Det store, som har groet i en køkkenhave fyldt med flerårige buske og forskellige vækster. Ja tak!
Mycorrhizasvampenes netværk udbredes væsentligt, når der er mange forskellige buske og træer i haven.
Det er en god idé at tilføre mycorrhizasvampe til jorden, når du skal plante nye planter i haven.
BBC News har lavet en fin video, der fortæller mere om, hvordan svampenetværket fungerer.
Kan man tilsætte mychorriza-svampe til træer og buske der er gravet ned (i efteråret)?
Ja, det kan du sagtens. Du skal blot mulde det ned i jorden rundt omkring de træer og buske du har plantet.
– Kenn