Planter som dræber: Farlige pesticider skjult i bivenlige planter
Planter kan sælges som bivenlige og stadig være behandlet med stoffer, der skader bierne. Det er det ubehagelige paradoks i en svensk rapport om pesticider i prydplanter.
Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn – storyteller, havedesigner og formidler
Du står i havecentret med en lavendel, en sommerfuglebusk eller en bakke stauder i hånden. På skiltet står der bivenlig. Måske er der endda et lille insekt på etiketten. Planten dufter af sommer, og den lover summen, liv og biodiversitet hjemme i haven.
Men planten har en historie, du sjældent får at vide.
Den kan være sået ét sted, stukket et andet sted, dyrket videre i et tredje land og først til sidst pottet op, mærket og solgt i Danmark. Undervejs kan den være behandlet mod svamp, insekter, ukrudt, mider eller vækst, så den står kompakt, frisk og salgsklar på hylden.
Det er her, problemet begynder.
For en plante bliver ikke automatisk bivenlig, fordi blomsten tiltrækker bier. Hvis den samtidig bærer rester af bekæmpelsesmidler, kan den i værste fald blive en fælde for de insekter, den skulle hjælpe.
Honningbien søger nektar og pollen i havens blomsterdiversitet, men skjulte pesticider i bivenlige planter kan gøre det til en livsfarlig leg.
Når bivenlige planter ikke er bivenlige
En rapport fra Naturskyddsföreningen i Sverige har undersøgt planter og frøpakker, der blandt andet blev markedsført som bivenlige. Resultatet er svært at ryste af sig.
Ud af 54 undersøgte potteplanter indeholdt 53 mindst ét bekæmpelsesmiddel. En lavendelplante indeholdt hele 22 forskellige bekæmpelsesmidler. I alt blev der fundet 68 forskellige bekæmpelsesmidler i potter og frøpakker, og flere af dem er skadelige for bier, vandlevende organismer eller mennesker, der arbejder med planterne.
Endnu mere alvorligt blev der fundet 16 bekæmpelsesmidler, som er forbudt i EU.
Det betyder ikke, at alle planter i danske havecentre er farlige. Det betyder heller ikke, at du skal gå i panik over hver eneste plante, du har købt. Men det betyder, at etiketter som bivenlig, sommerfuglevenlig og insektvenlig ikke fortæller hele sandheden.
De fortæller typisk noget om blomsten.
De fortæller sjældent noget om plantens vej frem til blomsten.
En humlebi mæsker sig i nektaren på en blomst af Echium pininana, der står høj og smuk i Blomsterhaven. Frøene blev købt i England, men gør det dem fri for pesticider?
Problemet begynder før planten blomstrer
Når vi taler om bivenlige planter, taler vi ofte om nektar, pollen, blomstringstid og artsvalg. Det er vigtigt. Bier, svirrefluer, sommerfugle og andre bestøvere har brug for blomster gennem en lang sæson.
Men plantens værdi i haven afhænger også af, hvordan den er produceret.
En plante kan være behandlet længe før, den står i dit bed. Det kan ske i frøproduktionen, i formeringen, i drivhuset, under transporten eller i den sidste opformering før salg. Nogle midler bruges mod insekter. Andre mod svamp. Nogle påvirker plantens vækst, så den bliver mere kompakt og salgsvenlig.
For forbrugeren er det næsten umuligt at gennemskue.
Du ser den færdige plante. Du ser blomsten. Du ser etiketten. Men du ser ikke produktionen bag.
Det er derfor, artiklens egentlige spørgsmål ikke kun er: Hvilke planter tiltrækker bier?
Det stærkere spørgsmål er: Hvordan er planten blevet til?
Humlebier på blomsten af en kartebolle. Hvor stammer frøene fra? Er de økologiske eller skjuler de på en række skadelige stoffer?
Honningbier i ekstase på en duftende tidselkugle – en uundgåelig insektmagnet alle bør have. Frøene stammer fra vilde planter i mosen ved Blomsterhaven.
En plante købt i Danmark er ikke nødvendigvis dansk fra start
Her bliver det for alvor interessant.
Når du køber en plante i Danmark, kan den godt være mærket med Danmark eller solgt fra en dansk producent, uden at hele plantens liv er foregået her. Den kan være startet som frø, stikling eller ungplante et helt andet sted. Den kan have været gennem flere led, før den ender i en dansk potte.
Det er ikke nødvendigvis ulovligt. Det er heller ikke nødvendigvis et problem i sig selv.
Problemet er manglen på gennemsigtighed.
Mange planter i den internationale blomsterindustri bevæger sig gennem en kompleks forsyningskæde. En plante kan være produceret i ét land, rodfæstet i et andet, dyrket videre i et tredje og solgt i et fjerde. Undervejs kan den være behandlet efter regler, praksisser og produktionsvilkår, som almindelige haveejere aldrig får indblik i.
Derfor er “købt i Danmark” ikke det samme som “produceret i Danmark fra start”.
Det er en vigtig skelnen.
For hvis en plante eller stikling er produceret uden for EU, kan den have været dyrket under andre miljøstandarder. Importerede planter skal ganske vist leve op til phytosanitære krav, der blandt andet handler om skadedyr og plantesygdomme. Men de krav er ikke det samme som en fuld garanti mod uønskede kemiske rester, manglende gennemsigtighed eller problematiske produktionsforhold.
Samtidig kan importeret plantemateriale bringe andet med sig end kemi. Nye skadedyr, plantesygdomme og invasive problemer kan følge med stiklinger, småplanter og potteplanter. Bakterien Xylella fastidiosa, som har ramt sydeuropæiske olivenlunde hårdt, er et eksempel på, hvor alvorligt plantesygdomme kan udvikle sig, når de først får fat.
Derfor handler plantevalg ikke kun om smukke blomster.
Det handler også om oprindelse, sporbarhed og tillid.
EU-zonerne gør forskellen tydeligere
EU arbejder med forskellige zoner for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, fordi klima, dyrkningsforhold og sygdomspres varierer. Danmark ligger i den nordlige zone sammen med blandt andre Sverige, Finland, Norge og de baltiske lande.
Det giver god mening.
Planter, der dyrkes til nordiske forhold, møder andre klimatiske krav end planter fra varmere og mere intensive produktionsområder. Der kan være forskel på sygdomspres, fugt, vækstsæson, transporttid og behovet for kemisk behandling.
Når en plante er produceret tættere på de forhold, den skal vokse i, er der ofte bedre sammenhæng mellem produktion, klima og anvendelse.
Det betyder ikke, at alle nordiske planter automatisk er perfekte. Men det betyder, at den korte, gennemsigtige forsyningskæde har en reel værdi.
Du kan lettere spørge ind til, hvor planten kommer fra.
Du kan lettere forstå, hvordan den er dyrket.
Og du støtter en produktion, der i højere grad er tilpasset de forhold, planten skal leve videre i.
Frø kan også have en historie
Mange haveejere tænker, at frø er det rene valg.
Det kan det også være.
Men den svenske undersøgelse viste, at også frøpakker markedsført som bivenlige kunne indeholde bekæmpelsesmidler. Ud af 68 undersøgte frøpakker indeholdt 36 mindst ét bekæmpelsesmiddel.
Det er en vigtig pointe, for frø føles uskyldige. De er små, tørre og fulde af løfter. Du hælder dem ud i hånden og tænker på blomster, bier og sommer.
Men også frø kommer fra en produktion.
Derfor giver det mening at købe økologiske frø, når det er muligt. Det giver også mening at høste egne frø fra sunde planter i haven. Når du selv har set planten vokse, blomstre, sætte frø og trives uden hård kemi, kender du dens historie på en helt anden måde.
Det er en af de smukkeste former for havefrihed.
Du bliver mindre afhængig af den globale plantehylde.
Du begynder at bygge haven op indefra.
De danske planteskoler bruger i stigende grad bæredygtige dyrkningsmetoder, for at sikre sunde planter med minimalt brug af EU-godkendte pesticider.
Lav dine egne planter
Der er noget næsten revolutionerende enkelt i at lave sine egne planter.
Du tager en stikling. Du deler en staude. Du sår frø fra en plante, der allerede trives i din have. Du bruger kompost, jord, fugt, tålmodighed og erfaring i stedet for at købe hele løsningen færdig.
Det går langsommere.
Men du vinder noget vigtigt.
Du ved, hvor planten kommer fra. Du ved, hvilken moderplante den stammer fra. Du ved, hvordan den er dyrket. Du kan vælge de planter, der allerede har vist sig stærke i din egen jord, dit eget lys og dit eget klima.
Det er også en måde at skabe en mere personlig have på.
Planter, du selv har lavet, får en anden betydning. De er ikke bare købt ind. De er fulgt. Passet. Delt. Flyttet. Og måske givet videre.
Og hvis du vil skabe en have med mere liv, er det en stærk vej at gå. Ikke fordi du aldrig må købe planter igen. Selvfølgelig må du det. Men fordi du gradvist kan tage mere af kontrollen hjem i haven:
- Høst frø.
- Tag stiklinger.
- Del stauder.
- Byg kompost.
- Vælg sunde moderplanter.
- Spørg mere kritisk, når du køber nyt.
Det er ikke en perfekt løsning på hele blomsterindustriens problem. Men det er en konkret begyndelse.
En humlebi svæver yndefuldt over hvide lavendler, på jagt efter sommerens sødme.
En anden humlebi er tiltrukket af blomsten på den smukke, selvsåede pindsvin-kartebolle i Blomsterhaven.
Spørg før du køber
Når planter og stiklinger importeres fra lande uden for EU, som Kenya, Colombia eller Kina, kan de være dyrket under mindre strenge miljøstandarder end i Europa. De kan være behandlet med pesticider, der enten er mere skadelige eller tilladt i højere mængder end i EU. Dette øger risikoen for, at skadelige stoffer ender i europæiske haver, hvilket kan påvirke både miljøet og folkesundheden negativt.
Næste gang du står med en bivenlig plante i hånden, så lad ikke etiketten være det eneste svar.
Spørg hvor planten er produceret.
Spørg om den er dansk produceret fra start eller blot færdigdyrket i Danmark.
Spørg om den er økologisk.
Spørg om der er brugt pesticider, vækstregulerende midler eller andre behandlinger.
Spørg om den er dyrket fra frø, stikling eller importeret ungplante.
Du vil ikke altid få et klart svar. Men det er netop pointen.
Hvis ingen kan fortælle dig, hvor planten kommer fra, ved du heller ikke, hvilken historie du planter ud i haven.
En mere levende have begynder med bedre valg
Vi kommer ikke uden om havecentrene, planteskolerne og den professionelle planteproduktion. De spiller en stor rolle, og mange producenter arbejder seriøst med at gøre produktionen mere ansvarlig.
Men som haveejere kan vi godt blive klogere kunder.
Vi kan vælge færre planter med større omtanke.
Vi kan støtte producenter, der tør være åbne om deres dyrkning.
Vi kan efterspørge økologiske og lokalt producerede planter.
Vi kan lave flere planter selv.
Og vi kan huske, at biodiversitet ikke begynder med en etiket.
Den begynder med de valg, der gør haven mere levende i praksis.
En honningbi på jagt efter nektar og pollen på en skvalderkålblomst, og nyder godt af nordisk natur i al sin enkelthed.
Tag plantens historie hjem i haven
Når du selv laver planter fra stiklinger, deling eller frø, får du noget af kontrollen tilbage. Du ved, hvilken moderplante planten kommer fra. Du ved, hvordan den er dyrket. Og du kan bygge haven op med sunde planter, der allerede trives i dit eget klima, din egen jord og din egen måde at dyrke på.
Det betyder ikke, at du aldrig skal købe planter igen. Men det betyder, at du gradvist kan blive mindre afhængig af planter med en ukendt rejse gennem internationale forsyningskæder.
På Blomsterhavens kursus i stiklinger lærer du at formere dine egne planter i praksis. Du får hænderne i materialet, lærer at vælge gode moderplanter, klippe rigtigt, skabe de rette forhold og passe stiklingerne videre, så de kan blive til stærke planter i din egen have.
Det er en konkret, økonomisk og meningsfuld måde at udvide haven på. Og måske endnu vigtigere: Du begynder at se planter som noget, du kan skabe, følge og dele – ikke kun som noget, du køber.
Wow sikken have!!!
Har netop deltaget i det mest fantastiske havekursus hos Kenn Römer-Bruhn, som i den grad har indsigt i biodiversitet og hvordan man selv kan skabe en sanselig have med respekt for naturen. Kurset får mine varmeste anbefalinger!
– Rikke Maj Thauer
Jeg deltog i et havekursus om stiklinger med Kenn som underviser. Jeg havde fået kurset i gave og var meget skeptisk, da jeg normalt kun synes, at det er spændende at arbejde med frø til ting, man kan spise. Vi fik en rundvisning i den fantastiske have, hvor Kenn fortalte små historier om nogle af blomsterne. Derefter fik vi lov til at vælge de blomster, som vi selv kunne tænke os at have i vores egen have.
Efterfølgende fik vi jord og krukker, og så sad vi sammen og plantede små stiklinger. Imens fik vi serveret god kaffe sammen med rigtigt lækre svenske ‘kanelbullar’. Det var en fantastisk aften, og nu venter jeg bare på at få lov til at plante om for første gang for at kunne sætte dem ud i haven, hvor de kan vokse sig store. Tak til Kenn for inspirationen og tålmodigheden.
– Sandra Perlman Aisen
Sommerfugle er vilde med de duftende blomster på Blomsterhavens sommerfuglebuske.
Humlebien tiltrækkes af et væld af havens blomster, og ser ud til at nyde blomsten af en makedonsk blåhat.
Tak for den flotte artikel med gode kildehenvisninger. Har netop delt den – da jeg synes folk skal vide mere.
Tak Kenn
Velbekomme, Rikke, og tak for at du deler den!
– Kenn