Brug mykorrhizasvampe og få en sund jord

Ønsker du en sund og levende jord, der har en god og luftig krummestruktur og som kan holde på vandet, men samtidig er veldrænet, kan transportere og transformere næringsstoffer? Så læs videre her.

Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn – storyteller, havedesigner og formidler

Drømmer du om en have, hvor planterne står frodige og blomstrer næsten uden at kræve ekstra vand og gødning? Så skal du møde en af havens vigtigste – men ofte oversete – hjælpere: Mykorrhiza. De er svampe, der danner en alliance med planternes rødder og hjælper dem med at optage næringsstoffer og vand. Faktisk er de så vigtige, at jeg ser dem som havens usynlige superhelte.

I serien om jordens skjulte hjælpere dykker jeg også ned i trichoderma – en svamp, der beskytter planterne mod sygdomme og stress, og som hjælper med at skabe en endnu stærkere jordstruktur i din have.

Mycorrhiza hyfe-spids, der går ind i en plantes rødder

Mycorrhiza i forstørrelse, hvis ene hyfe-spids går ind i planternes rødder som vist herover. Foto: Wikipedia.org, MS Turmel, University of Manitoba.

Kompost er havens guld og en vigtig del af fundamentet for en sund og levende jord. Men kompost kan ikke stå alene. Der skal mere til, før jorden for alvor vækkes til live. Faktisk er dødt plantemateriale langt mindre værdifuldt end de levende organismer, der findes i jorden. Her træder mykorrhizasvampene ind som havens uundværlige mikroskopiske arbejdere. Du har sikkert aldrig set dem – men de findes allerede i din jord, klar til at hjælpe dine planter, hvis du giver dem de rigtige betingelser.

Mykorrhiza er svampe, der arbejder i symbiose med planterødder. De modtager organiske sukkerstoffer fra planterne, og til gengæld leverer de uorganiske næringsstoffer tilbage til planten – en ren win-win. Ordet mykorrhiza kommer fra græsk – mykes betyder svamp, og rhiza betyder rod.

Artiklen bliver måske lidt nørdet, men hæng på, for forståelsen af mykorrhiza er en nøgle til at skabe en have, der summer af liv. Når du lærer at forstå og samarbejde med svampene i jorden, kan du bygge en sund, levende jord, der styrker dine planter, holder bedre på vandet – og som ovenikøbet binder kulstof.

Portræt af Kenn Römer-Bruhn

Jeg hedder Kenn – jeg er havejournalist, fotograf og formidler.

“Alt begynder i jorden – livets fineste væv ligger skjult lige under overfladen.”

Jeg deler viden om, hvordan du kan styrke havens økosystem med sund jord, kompost og symbioser mellem planter og svampe.

Mykorrhizasvampe spiller en nøglerolle i denne verden. De trækker atmosfærisk CO2 ned som opløst organisk kulstof (DOC), og giver dermed energi til jordens økosystem. Mykorrhizasvampe opbygger dermed stabilt kulstof i jorden, og forbedrer desuden jordstrukturen – og øger effektivt udnyttelsen af vigtige næringsstoffer som fosfor, svovl og kvælstof.

Hvad er mykorrhiza og hvordan virker de?

Man skelner mellem flere hovedtyper af mykorrhiza ud fra forskelle i deres struktur og økologi. Nogle hæfter sig på bestemte træers rødder, andre til rødder på særlige plantearter. Dem vi kan få gavn af i vores haver, kaldes for ‘vesikulære arbuskulære mykorrhizaer’, forkortet VAM, hvilket betyder vesikulære = opsvulming, arbuskulære = særlige strukturer. Arbuskulær mykorrhiza findes hos de fleste plantearter og er udbredt over det meste af jorden, og dermed også i jorden i netop din have.

Svampene danner en forening med levende planter, og får deres energi i flydende form som opløst organisk kulstof (DOC), der suges direkte fra rødder i aktiv vækst.

Mykorrhizasvampe kan ikke få energi på anden måde. Derfor har de mekanismer, der gør dem i stand til at overleve, mens værtsplanterne er i dvale. Omvendt kan de ikke overleve, hvis værtsplanterne fjernes.

Overført betyder det, at en køkkenhave med enårige afgrøder rent faktisk gror på en død jord. Du bliver jo ved med at høste afgrøderne – værtsplanterne fjernes.

Stauder og buske trives i symbiose med mycorrhizasvampe

Stauder og buske trives i symbiose med mycorrhizasvampe, og giver balance i haven.

Planter trives i en sund og levende jord med mycorrhiza

Brug af forskellige stauder vil – gennem svampenetværket – hjælpe hinanden med at optage vand, mineraler og næring, og vil kvittere med en langt sundere vækst og deraf flottere blomstring i haven.

Mycorrhizasvampe sætter sig på planternes rødder

Mycorrhizasvampene sætter sig på planternes rødder.

Pas på gift i nye planter

I denne artikel afslører en svensk rapport, hvordan såkaldte bivenlige planter kan være direkte skadelige for bier og andre bestøvere på grund af høje niveauer af bekæmpelsesmidler. Læs den, hvis du tør …

Styrk svampenes arbejde med kompost

Mykorrhizasvampe elsker en levende jord fuld af organisk materiale. Hvis du vil give dem de bedste betingelser, så læg et lag velomsat kompost ud i haven – det forbedrer jordens struktur og giver mikrolivet et boost.

Lad mig forsøge at forklare lidt mere: Mykorrhizasvampe producerer tynde, hårlignende hyfer (tråde) med en hyfe-spids i hver ende. Den ene spids går ind i planternes rødder, og den anden spids går på opdagelse og udforsker jorden. Selvom hyferne er ekstremt små (ofte mindre end 0.01 millimeter), kan mycelium-netværket strække sig over mange hektar og filtre sig ind og ud i landskabet.

Mykorrhizasvampe er vifteformet, med lange løbehyfer, der forgrener sig til netværk af smallere og smallere absorberende hyfer. Der kan være over 100 hyfespidser i slutningen af hver løber. Disse tråde – eller netværk – strækker sig fra rodsystemet gennem jorden, og langt ud over den zone, der er optaget af rødderne og rodhårene. Det absorberende område af mykorrhiza-hyfer er ca. 10 gange mere effektivt end rodhårene og ca. 100 gange mere effektivt end røddernes. Det er tankevækkende.

Ergo får planterne i vores haver langt bedre vækstbetingelser, hvis der er etableret et gunstigt indhold af mykorrhizasvampe i jorden. Svampene går på jagt efter både vand, næring og mineraler.

Det er mikrolivet i havens jord, der gør den helt store forskel. Der er en stor bonus mere, når det handler om mykorrhizasvampe, for en bred vifte af andet mikroliv involveres i tillæg, når planterødder koloniseres af mykorrhiza. For så forstærkes tilstedeværelsen af særlige hjælpe-bakterier, der sætter sig på svampenes hyfespidser. De producerer enzymer, der opløser ellers utilgængelige plantenæringsstoffer, og på den måde er de også blevet en del af symbiosen i en levende jord.

Mykorrhiza og jordens kulstofindhold

Glomalin (proteinholdigt plantesukker) er en meget stabil form for kulstof i jorden, der i denne sammenhæng giver en beskyttende belægning til mykorrhizasvampenes hyfer. Svampehyfernes netværk udgør dermed en vigtig del af opløst organisk kulstof, der i sidste ende fører til dannelsen af humus – et gelé-lignende stof, der bl.a. giver jordbunden sin mørke farve, og som kan holde 4-20 gange sin egen vægt i vand.

Humusstoffer forbedrer jordens struktur og porøsitet markant, og giver større ionbytte-kapacitet (optag af næringsstoffer) og giver på den måde en langt bedre plantevækst.

Mykorrhiza og tørke

Man ved, at mykorrhizasvampe får adgang til og transporterer næringsstoffer i bytte for kulstoffet fra værtsplanterne. Det er dog mindre velkendt, at mykorrhizasvampe, i sæsonmæssige tørre miljøer, spiller en ekstrem vigtig rolle i plante-vand-dynamikken.

Hyfernes spidser (i både planterødder og i jorden), gør det muligt for både vand og næringsstoffer at sprede sig fra den ene ende til den anden langs en fugtgradient. Jeg skrev jo, at det bliver nørdet. Men faktisk kan mykorrhizasvampe i en tør jord, alligevel tilføre fugt (og næring) til planter, der ikke er tilgængelige for værtsplantens egne rødder. Det gør de ved at udforske jordens mikro-porer. Svampene kan ikke alene transportere vand, men også forbedre den hydrauliske ledningsevne som brobygger mellem mikro-porer i tørre jorde med lav vandholdende kapacitet som fx i tør sandjord. Yderligere kan mykorrhizasvampe øge tørkeresistensen ved at øge antallet og udvide dybden af planterødder. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt.

Jeg har da også selv udført et ret stort eksperiment i min egen have, hvor tre nye store blomsterbede i det tidlige forår i 2022 blev tilført et 10 cm lag vasket grus, 20 cm lag kompost og en god omgang mykorrhizasvampe. Det hele blev blandet sammen inden nye planter blev sat i jorden. Selvom vi fik en ekstrem tør sommer i 2022, vandede jeg kun de nye planter ganske få gange. Det er ret utroligt. Gæster og kursister kunne næsten ikke tro deres egne øjne, når jeg fortalte, at bedene var helt nye.

Vær opmærksom på holdbarheden

Mykorrhiza-produkter til havebrug indeholder levende svampesporer, og derfor har de en begrænset holdbarhed. Mange forbrugere er ikke klar over, at effekten kan aftage betydeligt allerede efter få måneder – især hvis produktet har været udsat for varme eller fugt under opbevaring.

Ved køb bør du derfor sikre dig, at produktet er forholdsvis frisk og opbevaret korrekt. Undgå at bruge ældre poser, der har ligget længe i drivhuset eller haveskuret. Mykorrhiza virker bedst, når sporerne er levedygtige og hurtigt kan kolonisere rødderne.

I 2023 gik det endnu bedre – og selv efter en meget våd vinter med streng frost i 2023/24, hvor nogle kortlivede stauder måtte give op, holdt resten stand. I maj 2025 stod planterne stadig virile og saftspændte, selvom måneden var knastør. Svampenetværket havde for alvor fået tid til at brede sig og gå i dybden i min sandede jord.

Det er netop denne styrke ved mikrolivet i jorden, der gør mykorrhiza til en uundværlig hjælper i haven. Og det er her, trichoderma kommer ind i billedet: Denne svamp beskytter planterne mod sygdomme og stress og styrker jordens struktur endnu mere. Vil du læse mere om trichoderma, så glæd dig til næste artikel – eller glæd dig til min eBog om jordforbedring, hvor jeg deler alt, hvad du skal vide om at få de usynlige superhelte i din egen have.

mycorrhiza i jorden gør, at havens planter trives

Her er det Kenn Römer-Bruhns egen have, der ved etablering af havens nye bede, har fået et boost af mycorrhizasvampe. Svampene sender hurtigt et netværk af deres svampehyfer ud i jorden og tilslutter øvrige netværk af svampe fra andre plantearter fra forskellige buske og træer.

Men mykorrhizasvampene kan ikke nå at etablere et optimalt netværk af svampehyfer mellem enårige planter. For at udnytte svampenes fordele, kræver det derfor flerårige vækster i nærheden af det vi dyrker. Forsøg har vist, at man med blandingskulturer kan opnå store fordele. Fx ved at dyrke gærdevikke eller lucerne mellem køkkenhavens afgrøder – eller blot ved at have bærbuske på række mellem køkkenhavens bede. De flerårige skal udgøre 5-10 % af jordarealet, så husk dette forhold, når du planlægger din køkkenhave.

Bemærk dog, at planter i kålfamilien ikke har gavn af mykorrhizasvampe.

I forskellige plantesamfund tilslutter mykorrhiza sig til det øvrige mycelium-netværk, der forbinder planter med hinanden, hvilket muliggør udveksling af næringsstoffer og vand over store afstande. Naturen er underfundig.

Så frem for at dyrke monokulturer i haven (og ikke mindst i landbruget), vil blandede plantesamfund (polykulturer) ofte klare sig langt bedre. Ud over den modstandsdygtighed som mykorrhiza-laget giver, er fordelen ved permanente mycelium-netværk i form af bedre stabilitet, porøsitet, jordvandskapacitet, reduceret erodering og øget tilgængelighed af næringsstoffer, enorme. Som i ENORME. Fik du den?

Det er væsentligt, at det er den fotosyntetiske kapacitet af levende planter (frem for mængden af død biomasse, der tilføres jorden), der er den vigtigste drivkraft for jordens kulstofakkumulering. Kompost er fortsat godt for opbygningen af jordens krummestruktur og sammensætning af organisk materiale, men det er rent faktisk svampene, der gør langt det meste af arbejdet.

Kilder:

  • Marie Spohn, Universität Oldenburg, Tyskland (mykorrhiza og næringsstofkredsløb)
  • Dr. Christine Jones, Australien (jordkulstof, fotosyntese og jordopbygning)
  • Dr. Ir. Jacqueline Baar, Holland (mykorrhiza i praksis/landbrug)

Lær at optimere din jord i haven

I Blomsterhaven er der rig mulighed for at gå på opdagelse og blive inspireret, og du vil opleve, at alle planterne stortrives i haven. Det skyldes, at alle bede er jordforbedret med bl.a. mykorrhizasvampe, vasket grus og en stor mængde kompost. På havekurserne kan du lære om jordens sammensætning, så dine egne planter vil trives.

Du finder alle Blomsterhavens havekurser her.

FAKTA

Sådan kan du booste din jord

Selvom mykorrhizasvampene allerede findes i jorden i din have, er det ikke ensbetydende med, at de også trives. Tænk på, hvordan du gør i køkkenhaven: Du høster og fjerner afgrøder, som svampene ellers ville infiltrere.

Løsningen er at gøre de dyrkede arealer mere gunstige for svampene, fx ved at plante flerårige vækster. Der vil gå en årrække før svampenetværket er etableret, men det skal nok komme.

Er du utålmodig, eller ønsker du at booste din jord, kan du også tilføre de fantastiske svampe. Der findes en række kommercielle mykorrhizaprodukter i handlen i form af pulver eller granulat, som kan indarbejdes i jorden, fx Biohumus, Planteaktivator og Root. Husk at tjekke holdbarheden!

PS: Kan man tilføre mykorrhizasvampe udefra?

Ja – både via naturlig skovbund (fx fra under et bøgetræ) og med kommercielle produkter, der indeholder mykorrhizasporer tilpasset haveplanter. Det kan være en hjælp, især i nyetablerede haver med udpint jord. Men husk, at svampene kræver levende rødder for at trives.

Hvidløg høstet fra tre forskellige bede

Hvilket af ovenstående hvidløg vil du helst have? Det store, som har groet i en køkkenhave fyldt med flerårige buske og forskellige vækster. Ja tak!

mycorrhizasvampenes netværk er udbredes væsentligt, når der er mange forskellige buske og træer

Mycorrhizasvampenes netværk udbredes væsentligt, når der er mange forskellige buske og træer i haven.

mycorrhizasvampe tilføres, når der plantes nye planter

Det er en god idé at tilføre mycorrhizasvampe til jorden, når du skal plante nye planter i haven.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Privatlivspolitik.

BBC News har lavet en fin video, der fortæller mere om, hvordan svampenetværket fungerer.