Opdag sundheden og smagen af hjemmelavet hyldebærsaft
Saftens duft er mørk. Dine fingre bliver lilla. Og pludselig står du med en grydefuld koncentreret naturkraft.
Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn, have- og fotojournalist.
Duften er dyb og mørk. Fingrene bliver lilla af saft. Og pludselig står du der med en grydefuld eftertænksomhed og kraft.
Når hyldebærrene simrer, fortætter tiden. Smagen samler sig, farven bliver dybere, og stilheden omkring dig skærpes. Det kræver ikke meget udstyr – kun lidt varme, lidt sukker og en håndfuld opmærksomhed. Men det giver dig til gengæld følelsen af at stå med naturen i hænderne.
Hyldebærsaft er for mig en måde at trække naturens fylde helt ind i køkkenet. Her får du både smag og sundhed – koncentreret i et glas, du selv har frembragt. Og processen? Den er enkel, men generøs.
Sundhed med farve og fylde
Hyldebær rummer både saft og kraft, og har et godt ry for at styrke kroppen. Indholdet af A- og C-vitaminer, kombineret med antioxidanter som anthocyaniner, har gjort dem til en fast del af naturens husapotek i århundreder. De er blevet brugt mod feber og forkølelse, og mange oplever, at en god hyldebærsaft kan tage toppen af vinterens første snue.
Fra snaps til saft
De opskrifter, jeg deler her i Blomsterhaven udspringer af de erfaringer, jeg har gjort med andre bær samt hjemmelavet snaps. Det handler om at trække smagen ud med respekt – enten i alkohol eller vand – og blande sig frem til noget, der både føles og smager som man selv synes om. Vand giver en blidere ekstraktion, men du får stadig dybde og karakter, især hvis du lader bærrene trække lidt tid, før de koges.
Praktiske råd fra busk til flaske
Pluk bærrene, når de er helt modne – helst sidst i september eller starten af oktober. Jo mørkere, jo bedre. Du kan med fordel fryse klaserne først. Det gør det nemmere at afstilkke dem og sikrer samtidig, at de holder sig til du får tid til at lave saft.
Skyl altid dine bær – fugle spiser og skider i ét og samme træk – og vær grundig med at fjerne stilke, så du undgår bitterhed i saften. Det tager lidt tid, men smagen belønner dig.
Sundhedsmæssige fordele ved hyldebær
Hyldebær er smukke og fristende, for de er en kraftfuld kilde med sundhedsfremmende stoffer som anthocyaniner, og har traditionelt været brugt i folkemedicin over hele verden. De små bær kan hjælpe med at bekæmpe forkølelse og influenza, styrke immunsystemet og deres diuretiske egenskaber kan også understøtte god nyre- og urinvejssundhed.
Fælles for de to opskrifter er, at du nænsomt afskærer bærklaserne, når de er mest modne. Gerne så sent på sæsonen som muligt fra sidst i september-oktober.
Opskrift på hyldebærsaft
Her er to varianter, du kan prøve, der begge lover at bringe det bedste frem i bærrene, om du foretrækker dem alene eller i selskab med æbler eller krydderurter som timian. Sukkermængden skal du selv justere: Nogle foretrækker søde drikke, andre en mere syrlig tilgang.
Sådan gør du
I opskriften guider jeg dig gennem hele forløbet – fra plukning til konservering – og deler mine bedste tips til, hvordan du undgår bitterstoffer og bevarer farve og fylde.
Det er ikke svært. Men det kræver nærvær. Og det er måske netop dét, der gør saften så tilfredsstillende at drikke.

Hyldebær, rørsukker og timian
- 2 kg hyldebær
- 1 liter vand
- 500-750 g rørsukker eller efter behov
- 1 stor håndfuld timian fra haven
- Saft af 1 økologisk citron
Hæld bærrene og timian i en gryde sammen med vandet. Når bærrene brister har det hele kogt længe nok, og kan tages fra komfuret. Si herefter indholdet fra gryden (saften, bærrene og timian), fx gennem et aflagt viskestykke der er lagt i et dørslag. Hæld den siet saft tilbage i den rengjorte gryde, og tilsæt sukker og citronsaft. Kog op igen til al sukkeret er opløst.
Det er bedst at fryse ned i plastflasker, men du kan også hælde på patentflasker, der er skoldet eller skyllet i finsprit eller anden smagsløs spiritus.
Den færdige ekstrakt kan fortyndes efter behov alt efter smagsstyrke. Smagen er ikke bare rigtig god – den er også super sund! Hyldebær indeholder nyttige anthocyaniner. Tilsætningen af timian tilføjer desuden phenoler, cymen, linalool, flavonoider m.m., der virker desinficerende. Rent faktisk vil denne saft styrke dit immunforsvar, og holde virus på behørig afstand gennem vinterens mørke måneder.
Hyldebær, rørsukker og æbler
- 2 kg hyldebær
- 1 liter vand
- 500-750 g rørsukker eller efter behov
- 1 kg madæbler (fra haven)
- Saft af 1 økologisk citron
- Evt. en hel kanelstang
Skræl æblerne og skær dem i grove både, og hæld dem sammen med hyldebærrene i en gryde sammen med vandet. Når bærrene brister har det hele kogt længe nok, og kan tages fra komfuret. Si herefter indholdet fra gryden gennem et aflagt viskestykke, der er lagt i et dørslag. Hæld den siede saft tilbage i den rengjorte gryde, og tilsæt sukker og citronsaft. Kog op igen til al sukkeret er opløst. Ønskes en juleudgave af hyldeblomstsaften, kan kanel tilføjes i forbindelse med sukkeret – det er et sikkert julehit!
Igen er det bedst at fryse ned i plastflasker. Alternativt kan du hælde på patentflasker, der er skoldet eller på anden vis steriliseret.
Den færdige ekstrakt kan fortyndes efter behov alt efter smagsstyrke. Smagen er den klassiske og lige nøjagtig som mormor ville have lavet den.



Fik du smag for hyld?
Hylden har mange ansigter – fra de liflige blomster i forsommeren til de mørke bær, der simrer i gryden. I Blomsterhaven kan du udforske endnu flere opskrifter, ideer og forvandlinger med hyld som omdrejningspunkt:
- Hjemmebrygget øl med hyldeblomster
- Læskende hyldeblomstchampagne
- Klassisk hyldeblomstsaft
- Varm og helsende hyldebærsaft
- Kan hyldeblomster fryses?
Her finder du inspiration til både have og køkken – og måske også modet til at eksperimentere selv.
Glæder mig til at prøve din opskrift – skal ud og plukke hyldebær i morgen ????
Hvor længe kan den holde sig i fryseren ?
Mvh Bianca
Hej Bianca – saften har ret lang holdbarhed (12 måneder eller mere), men laves jo i princippet for at blive drukket hen over vinteren :). Det er nu ret skønt at nappe et par glas i august/september lige inden sæsonen står for døren.
– Kenn
Jeg har ledt og ledt efter en sundere version af hyldebærsaft. Det er synd og skam alt det sukker og rørsukker der bliver tilsat i næsten alle opskrifter. Den eneste version uden sukker jeg har kunne finde er en gammel en, som lyder rigtig lækker, men er der nogen af Jer der har erfaringer med en sundere version uden sukker? Smagen må jo gerne være god selvom den er sund selvfølgelig :-)
Rigtig god dag til Jer alle…
Hej Thomas
Mindre sukker har prøvet med lige dele og brombær har de store bær der er utrolige søde, der meget minde sukker men flere vitaminer og mineraler = endnu sundere drik
God fornøjelse og skål
Det giver rigtig god mening. En smule honning kan også bruges som alternativ.
– Kenn
Man kan vel godt først skrælle hyldebær fra sikken og lade dem løbe gennem net om natten derefter koge 15 min så sukker og atamon på og derefter på flasker
Det skulle der vist ikke være nogen problemer i :)
Nu prøver jeg mig med hyldebærsaften med æbler så håber det bliver en succe.. Har lavet to portioner hvor den ene er med æbler og den anden med brombær så må vi se hvilken en ungerne bedst kan lide :)
Måske kan du svare mig på hvorfor min hyldebærsaft er blevet helt gelé-agtig. Jeg har lavet saft af bær i en saftkoger og bagefter tilsat sukker ca. 500 g pr liter saft og citronsyre – intet andet? Har hældt saften på flasker som har stået i køkkenet (ikke på køl). Hvis du kender til fænomenet. er der så noget man kan gøre for at få saften flydende igen?
Hilsen Mette
Hej Mette – uha …
To ting gætter jeg på kan være sket:
1) Du har brugt pektinholdigt sukker (syltesukker)
2) Din saft er gæret med vilde og dårlige gærceller
Løsningen må være at bruge den i madlavningen (med mindre den smager dårligt), eller kassere den og starte forfra næste år.
– Kenn
Desværre er der ingen, som skriver noget om, hvordan man kan redde sin
hyldebærsaft, når den er begyndt at gære. Jeg kommer rødvin i saften
det er alle tiders, men måske en dårlig løsning?
Jeg har gjort alt, hvad man skulle gøre med de fine bær.Saften befinder
sig nu på flotte nye patentflasker,som blev skollede med Atamonvand inden de blev taget i brug i september! Først nu gærer saften, altså 2 mdr.efter at den er hældt på flaskerne? Hvad kan/skal jeg gøre ved saften nu?
Bedste hilsener
Litten Teller .
Hej Litten – som jeg skrev i slutningen af min artikel, er den bedste måde at undgå saften gærer, ved at du fryser den ned.
At du kommer rødvin i saften nu lyder som en herlig idé, nu hvor du så netop har lavet din helt egen unikke glögg … fantastisk!
Men du skal nok skynde dig at ‘konvertere’ din gærede saft, for hvis du venter, vil den gære videre og trykket øges ekstremt. Så pas på!
– Kenn
Jeg synes den er alt for sød med 750 gr. sukker..vil næste gang prøve med 500 gr.. men ellers er det lækkert med timian..det har jeg ikke smagt før..
Hilsen Janie
Jeg finder opskrifterne virkelig interessant, vil også om et par dage gå i gang med hyldebær-timiansaften om et par dage :-) Jeg hæfter mig dog lidt ved, du næsten fremhæver det med økologisk. I den der økologiske Verden er atamon virkelig en dødssynd! Der koger man glassene/flaskerne og evt. sterilisere efter med sprut. Benzosyre er stærkt allergifremkaldende.
Hej Pernille – du har helt ret: Atamon har intet med økologi at gøre! Det er blot nævnt som et alternativ, da 100 % sterilisering kan være svært at håndhæve …
– Kenn
lige en note – husk at hyldebær skal varmebehandles ellers er de let giftige
– spændende opskrift, jeg forsøger mig med timian versionen
nu har jeg lavet opskrifen med timian, og har hældt den på flasker. Hvor længe kan den holde sig ? Lys Og Kærlighed Phønix
Hej Søren – den kan skam holde sig til foråret, alt afhængig af din opbevaring (frys, koldt eller ved stuetemperatur).
– Kenn
Er der nogen der har erfaring med de nu så poppulærer saftpressere til hyldebærsaft? Kan man mon presse hyldebær i sådan en?? Æblerne er gode at presse deri, og jeg vil tro man får mere saft på den måde end ved at lade dem koge og si.
Jeg er selv i gang med at lave min egen saftpresser. Og den kommer også til at blive brugt til hyldebær, æbler – og naturligvis vindruer!
Mere om saft-frugt-bær-presseren kommer senere, og så kan jeg jo fortælle hvordan resultatet bliver …
– Kenn
okay, jeg kørte med både æblerne og timianen.
selv om jeg kom to pæne håndfulde timian i er den ikke blevet vammel.
men der er en distinkt sød smag af æble, selv om jeg valgte et (synes jeg
selv) syrligt æble som belle de boskoop.
burde man “hjælpe” den lidt mere med citronsaft ??
mor og jeg blev enige om at kanel måtte være individuelt, når man lavede hyldebær toddyer. (det er hvad vi bruger hyldebærsaft til i familien).
jeg var ellers også forsigtig med sukkeret.
vi fik 2½ liter ud af det, er det meget eller lidt ?
plejer at få noget mere, men tror æblerne tager noget af saften.
krammede ellers frugtposen for at det sidste ud.
håber timianen kan holde nogen af de sædvanlige vinter ilder væk.
jeg har i flere år bare kørt en “ren” opskrift bare med sukker og citron, samt en anelse citronsyre.
en veninde har nu, som du, anbefalet æbler og kanel, hvilket jeg har tænkt mig at prøve.
mit spørgsmål til dig er så om man også kan komme timian i ?
og hvor meget ? min erfaring med timian er at det er et udemærket krydderi,
men i stil med muskatnød kan det i større mængder gøre alt kvalmende.
i håbet om et hurtigt svar, da jeg har 1½ kg hyldebær ribbet og ventende i køleskabet.
mvh
peter
Hej Peter – du har helt ret: Timian kan nemt blive kvalmende, hvis det overdrives. Så forsøg med en lille smule først, og lad det trække med.
Du kan i princippet dosere lidt ad gangen, og lade det trække med igen indtil du har fundet den rette sammenhæng. Fidusen med timian er at få en super-mega-sund hyldebærsaft, der blokerer al forkølelse og holder virus på lang afstand :-)
– Kenn
Er det tørret eller frisk timian??
Jeg bruger selv frisk timian fra haven, men tørret kan sagtens bruges.
– Kenn
God ide med timian! Jeg er ved at lave det, og tilsmagningen tyder godt :-)
Andre gode versioner af hyldeblomstsaft indeholder citron eller kanel. Måske ville stjerneanis klæde det?
jeg bruger en saftkoger,hvor meget sukker skal der bruges pr liter?
send gerne en mail, tak
Maja: Jeg sender ikke PM – kun som kommentarer!
Som jeg skriver skal du bruge ca. 750 gr. sukker pr. liter vand til 2 kg. hyldebær. Mængden af sukker afhænger af hvordan du ønsker din saft. Skal der være megen syre, skal du bruge mindre og omvendt hvis den skal være sød. Desuden afhænger mængden jo også af dine indsamlede bærs naturlige sukkerindhold. Held og lykke med din hyldebærsaft :-)
Giver den opskrift med æbler et forsøg. Glæder mig og vender tilbage.