Har du også PFAS i haven

Tekst og foto: Kenn Römer-Bruhn – storyteller, havedesigner og formidler

Der er noget ubehageligt ved tanken. Du går ud i haven. Stikker fingrene i jorden. Sår bønner, planter salat, lægger kompost på bedene og tænker, at haven er det rene sted. Det langsomme sted. Det sted, hvor du selv har mere kontrol.

Og så kommer spørgsmålet: Har jeg også PFAS i min have?

Det korte svar er: Det kan du ikke vide uden en analyse.

Det mere ærlige svar er, at almindelig havejord godt kan være påvirket af menneskeskabte stoffer. Det betyder ikke, at din have er farlig. Men det betyder, at haven ikke ligger uden for samfundets kredsløb.

I Astras Masseeksperiment 2025 deltog 30.448 skoleelever fra 498 skoler i 97 af landets 98 kommuner. Forskerne modtog 865 datasæt fra grundeksperimentet og 209 fra ekstraeksperimentet, og de foreløbige resultater viste, at ingen af de undersøgte topjorde var fri for menneskeskabte kemikalier. Der blev fundet mere end 100 forskellige kemikalier på tværs af prøverne, og PFAS blev fundet i cirka 80 procent af prøverne. Koncentrationerne var på tidspunktet for offentliggørelsen endnu ikke færdigmålt.

Indeholder din jord PFAS?

Det er vigtigt at forstå rigtigt.

Det betyder ikke, at alle haver er sundhedsfarlige.

Det betyder ikke, at du skal stoppe med at dyrke grøntsager.

Det betyder ikke, at jorden er ødelagt.

Men det betyder, at forestillingen om den helt rene jord er blevet sværere at opretholde.

Det kan du gøre i praksis

Du begynder ikke med frygt. Du begynder med at spørge, hvordan PFAS og andre uønskede stoffer kan komme ind i haven, og hvor du selv har indflydelse.

PFAS er en stor gruppe menneskeskabte kemikalier, der blandt andet bruges, fordi de kan afvise vand, fedt og snavs. De har været brugt i mange forskellige produkter som imprægnering, brandskum, tekstiler, fødevareemballage, industriprocesser og visse pesticider. EFSA beskriver PFAS som meget persistente stoffer, der kan blive i miljøet i lang tid, når de først er sluppet ud.

Som haveejer kan du ikke rense hele verden. Men du kan undgå at tilføre mere, hvor du har et valg.

Det er artiklens vigtigste pointe.

De tre veje PFAS kan finde ind i haven

PFAS i haven kan komme fra flere retninger. Der er sjældent én enkel kilde til stofferne.

Jord og nedfald

Jord kan være påvirket af tidligere anvendelse, luftbåret forurening, trafik, industri, brandslukningsskum, slam, kompoststrømme, byggeaktivitet eller materialer, der har ligget på stedet. Miljøstyrelsen har kvalitetskriterier for kemikalier i jord, som bruges ved vurdering af forurenet jord, oprensning og rådgivning på lettere forurenede grunde.

Vand og kredsløb

PFAS kan spredes gennem vandmiljøet, grundvand og overfladevand. Regionerne beskriver, at ny viden har vist, at PFAS kan spredes til fødevarer, regnvand, grundvand, dyr og mennesker, og at grænseværdierne for PFAS i jord og grundvand blev sat kraftigt ned i 2021.

Produkter og råvarer

Du kan også selv bringe stoffer ind gennem produkter. Det kan være uklare jordforbedringsmidler, kompost fra blandede kilder, slam, biogødning, imprægnerede materialer, visse belægninger, emballager eller produkter, der lover vand-, fedt- eller smudsafvisende egenskaber.

Det betyder ikke, at du skal mistænke alt. Det betyder, at du skal være vågen, når noget sælges som nemt, holdbart, afvisende, cirkulært eller næsten magisk.

En jordprøve kan give svar, men kun hvis den analyseres korrekt. Almindelige jordtests til haven kan ikke vise PFAS.

PFAS kan spredes gennem vandmiljø, grundvand og overfladevand. Derfor handler haven også om det kredsløb, den er en del af.

Det ingen fortæller dig om ren jord

Vi taler tit om jord, som om den enten er ren eller forurenet. Men i en almindelig have er virkeligheden ofte mere grå.

Jord kan være sund, levende og fuld af regnorme, samtidig med at den indeholder spor af menneskeskabte stoffer. Astras Masseeksperiment viste netop både tegn på liv i jorden og udbredte fund af menneskeskabte kemikalier i de undersøgte topjorde. Det er en vigtig nuance. En levende jord er ikke nødvendigvis en uberørt jord.

Derfor skal målet i haven ikke være at dyrke en illusion om total renhed. Målet må være at beskytte jordens liv, undgå unødvendige tilførsler og vælge råvarer, du forstår.

For mig er det her, PFAS bliver praktisk.

Jeg kan ikke kontrollere alt det, der allerede findes i miljøet. Men jeg kan kontrollere, om jeg frivilligt tilfører slam, uklare restprodukter, ukendte kompoststrømme, imprægnerede materialer og hurtige løsninger, der lover mere, end jeg kan gennemskue.

Det er ikke panik. Det er omsorg for den jord, jeg har i min have.

Misforståelser der gør PFAS sværere at tale om

PFAS findes kun ved store forureninger

Nej. Store forureninger ved brandskoler, industri eller særlige hotspots er én del af problemet. Men PFAS og andre menneskeskabte stoffer kan også findes bredere i miljøet, jord og fødevarer. EFSA beskriver, at mennesker kan udsættes for PFAS gennem mad, forbrugerprodukter og miljøet.

Hvis der er PFAS i jord, er haven ødelagt

Nej. Fund og risiko er ikke det samme. Det afgørende er blandt andet koncentration, stofgruppe, eksponeringsvej, jordkontakt, støv, vand, afgrøder og brug af haven.

Grøntsager fra haven er den største PFAS-kilde

Ikke nødvendigvis. EFSA og Fødevarestyrelsen peger på, at PFAS-eksponering gennem fødevarer ofte især knytter sig til fisk, æg, kød og andre animalske eller vandrelaterede kilder, afhængigt af område og kostmønster. Fødevarer kan dog blive påvirket, hvis de produceres i forurenede områder med forurenet jord eller vand.

Hvis noget er lovligt, er det uproblematisk i min have

Lovligt er ikke det samme som ønskeligt. Myndighedernes grænseværdier er nødvendige, men som haveejer kan du stadig vælge mere forsigtigt, især i højbede, køkkenhave og børnenære områder.

Det er for sent at gøre noget

Nej. Du kan måske ikke fjerne alt, men du kan reducere nye tilførsler. Det er en meget konkret og brugbar strategi.

Et jordanalysesæt kan ikke finde PFAS i havejorden. Du er nødt til at sende en jordprøve til akkrediterede PFAS-analyser af jord og grundvand hos udvalgte laboratorier.

Tre veje der virker

Du skal ikke løse PFAS-problemet alene. Men du kan gøre haven mere robust og dine valg mere bevidste.

Undgå uklare reststrømme

Vær særligt kritisk med produkter, hvor råvaren er svær at gennemskue. Det gælder slam, biogødning, blandet kompost, ukendte jordforbedringsmidler og materialer, der kommer fra store kredsløb, hvor mange input blandes.

Spørg:

• Hvor kommer det fra?
• Er det analyseret?
• Hvad er det testet for?
• Er PFAS nævnt?
• Skal det bruges til pryd eller spiseligt?

Hvis du ikke kan få svar, er det ikke et oplyst valg.

Byg jord med kendte materialer

Du kan komme langt med det nære og langsomme:

• Blade.
• Egen kompost.
• Træflis.
• Grøngødning.
• Plantemateriale fra egen have.
• Kendt husdyrgødning fra en kilde, du har tillid til.

Det er ikke altid den hurtigste vej. Men den giver dig bedre føling med, hvad du bygger jorden af.

Hvor betyder risikoen mest?

Du behøver ikke behandle hele haven ens. I køkkenhaven, højbedene, drivhuset og børnenære områder ville jeg vælge de mest gennemskuelige materialer. I prydarealer kan du være mere eksperimenterende, hvis du ønsker det.

Det er ikke hysterisk. Det er en klog zoneinddeling.

Kan jeg selv analysere for PFAS?

Nej, ikke med et almindeligt jordtestsæt fra havecentret. Hvis du vil have jord eller vand undersøgt for PFAS, skal prøven analyseres af et akkrediteret laboratorium eller via en miljørådgiver, der kan hjælpe med korrekt prøvetagning og analyse.

• Eurofins
• Københavns Miljørådgivning

Tjekliste før du tilfører noget til jorden

• Ved du, hvor materialet kommer fra?
• Er det egen kompost, kendt råvare eller blandet restprodukt?
• Skal det bruges til spiselige afgrøder?
• Er det til højbede, drivhus eller børnenære områder?
• Kan du få dokumentation eller analyse?
• Er PFAS, pesticidrester, tungmetaller eller miljøfremmede stoffer nævnt?
• Er det noget, du vil tilføre én gang eller gentage hvert år?
• Findes der et langsommere, mere gennemskueligt alternativ?
• Føles det som et bevidst valg eller som et tilbud, der bare lyder grønt?

Du skal ikke være bange for din have

PFAS er ubehageligt, fordi det rokker ved forestillingen om haven som det rene sted. Men haven er stadig værd at dyrke. Måske endnu mere.

For når vi ved, at jorden omkring os allerede er påvirket af menneskelig aktivitet, bliver det endnu vigtigere at passe bedre på den jord, vi selv har ansvar for.

• Du skal ikke holde op med at dyrke.
• Du skal ikke miste glæden ved køkkenhaven.
• Du skal ikke se mikrolivet som ødelagt.
• Du skal bare være mere kræsen med det, du tilfører.

Haven bliver ikke bedre af flere uklare produkter. Den bliver bedre af langsom opbygning, kendte materialer, levende jord og beslutninger, du kan stå inde for.

Det er min metode. Ikke frygt. Dømmekraft.