Og her er rubrikken

Underrubrik kommer her og kan være over flere tekstlinjer. Typisk vil underrubrikken bestå af to til tre sætninger, og så slutte herefter med et punktum.

Skvalderkål, Aegopodium podagraria, er en flerårig urt, der typisk betegnes som ukrudt. De fleste haveejere kender planten for dens, til tider irriterende, egenskab til at brede sig med lynets hast.

Sådan slipper du af med skvalderkål

Nogle haveejere dyrker den brogetbladede variant af skvalderkål som pryd- og nytteplante. Fordelen ved den er, ud over at den er utrolig dekorativ, at sorten er mindre aggressiv i væksten. Men de fleste haveelskere hader skvalderkål. Kommer planten ind i haven, er den næsten umulig at blive kvit. Skvalderkålen har nemlig krybende jordstængler med masser af udløbere.

Vil man af med planten, skal den holdes nede, og alt grønt systematisk fjernes. Læg mærke til, at planten ikke findes i græsplæner, der bliver klippet jævnligt. Til sidst bliver den energiske plante slet og ret slidt op af at producere nye blade og giver op. Under hække, i grøftekanter og i blomsterbede, hvor man ikke kan bruge græsklippere for at holde den i skak, må man fjerne den manuelt ved at luge den bort for at holde den nede.

En rigtig god måde at kontrollere skvalderkålen på er simpelthen at høste af den. Friske unge blade af skvalderkål egner sig udmærket til salater, og den bruges også i stuvninger og supper. Med alderen får bladene en besk smag. Derfor skal man ikke tage de gamle blade. Blomsterne af skvalderkål har en behagelig og mild smag og kan bruges som garniture til maden, hvis man trænger til et drys blomster.

billede til podcastserie om ægte kærlighed til haven