Drivhuse og orangerier

Drømmer du om at få dit helt eget orangeri eller drivhus i haven, kan du hente inspiration, erfaring og tips. Have- og drivhuseksperten Kenn Römer-Bruhn guider dig til valg af drivhus, materialer, vanding, indretning, belægning, placering og meget mere.

Tekst, foto og video: Kenn Römer-Bruhn, have- og fotojournalist.

Læs også om drivhuse gennem forskellige årstider

Forår i drivhuset med forspirede planter på hylder

Forår i drivhuset

Skønne varmekrævende planter på en sommer i et stort drivhus

Sommer i drivhuset

Drivhuse og orangerier skaber et godt miljø for mange af de afgrøder og planter vi dyrker, som måske kræver mere varme over længere tid end de danske himmelstrøg kan levere. Solen varmer bygningens dele op, som fx gulvet og brystning/sokkel – og inde er planterne skærmet for regn og blæst. Det sikrer et utroligt gunstigt mikroklima, som ikke bare planterne nyder, men bestemt også os mennesker.

For mange er drivhuset stedet, hvor de hjemmedyrkede tomater og agurker bliver til. Der er nok ligeså mange, der bruger drivhuset som et fristed, hvor man kan søge stilhed og nyde varmen fra yderkanterne af vækstsæsonen. Rigtig mange indretter også drivhuset med en plante- og prikleplads, så man kan opformere en lang række planter. Et lille cafébord og et par småstole er altid et hit, men også mere fyldige stole, som fx lænestole og daybeds er kommet for at blive. Drivhuset er et uderum, der kan udnyttes på alle måder.

Hvad er et orangeri?

Fra gammel tid er orangerier egentlig store murede huse med store glaspartier, og ordets egentlige betydning beskriver et sted man opbevarer citrustræer og andre frostfølsomme planter over vinteren. Typisk bliver orangeriet holdt frostfrist af en varm kamin gennem vinterens kolde måneder.

I dag opfattes et orangeri som et større og ofte lidt mere pompøst drivhus, der er indrettet med hyggekroge, spiseplads, brændeovn udover de mange planter, der trives under glas.

Videoen er fra Sweden Green House og viser detaljer fra snedkeriet og monteringen af et af de smukke drivhuse.

Kom godt fra start

Få overblik over de vigtigste faktorer, du skal overveje, inden du køber eller bygger et drivhus. På den måde får det helt rigtige drivhus, for som man siger: Godt begyndt er halvt fuldendt – også når det kommer til drivhuse.

Inden du anskaffer dig et drivhus, er det en god idé at tænke sig grundigt om, så du ikke falde for det første, du ser. Billige drivhuse kan hurtigt blive et dyrt fejlkøb, hvis det viser sig, at det er alt for lille eller af dårlig kvalitet. Omvendt er det naturligvis også spild af penge, hvis du køber et drivhus, som er alt for stort til dine behov.

Størrelsen er vigtig

Man hører ofte, at et drivhus ikke kan blive for stort. Det skal nok tages med et gran salt, men der er nu alligevel noget om det. Du bør gøre dig selv klart, hvad du vil bruge drivhuset til. Vil du dyrke mange forskellige afgrøder eller bare høste lidt agurker og tomater om sommeren? Måske drømmer du om at bruge det ekstra uderum til ren afslapning og hygge? Måske skal der være plads til brændeovn, spisekrog og en daybed? Alt dette har stor betydning for størrelsen. Så for at afgøre, hvor stort et drivhus skal være for at indfri dine drivhusdrømme, må du tage en beslutning.

Lille hjemmebygget drivhus

Et lille hjemmebygget drivhus kan give stor haveglæde.

Drivhus i lakeret alluminium med cresting (dekoration på toppen)

Et færdigt aluminiumsdrivhus med lakerede lister er smukt i haven.

Hvilken størrelse drivhus skal jeg vælge?

Et drivhus skal passe til dit behov – både nu og i fremtiden. Så hvis du forudser, at du kommer til at dyrke afgrøder til hel familien, er det et stort drivhus du skal gå efter. Er det blot for at få en tomat i ny og næ, så er du bedre stillet med et lille. Drivhuse fås i flere størrelser:

  • Små drivhuse til vægge og gavle.
  • Små fritstående drivhuse til haven.
  • Mellemstore fritstående drivhuse til haven.
  • Store fritstående drivhuse eller orangerier til haven.

Desuden findes der også store drivhuse til vægge og gavle. Læs mere om drivhusstørrelserne herunder:

Vægdrivhus

De mindste drivhuse på markedet, kan sættes op ad en væg eller gavl, og er fint til at dyrke lidt agurker og tomater. Det er så småt, at der ikke er plads til ophold. Men afgrøder kan du nemt få. Vægdrivhuset er velegnet til dig, som ikke har plads eller tid til at passe et større drivhus, men alligevel gerne vil dyrke en smule. Typisk vil man i et lille vægdrivhus dyrke i plantekasser med tilhørende sække. Ulempen er imidlertid, at rumfanget er så lille, at temperaturen og fugtigheden hurtigt kan bliver for høj, hvilket svækker planterne og gør dem mere modtagelige over for sygdomme og skadedyr. For at undgå, at vægdrivhuset bliver for varmt, kan man lade dørene stå på vid gab. Små vægdrivhuse er billige at købe.

Lille drivhus

Et drivhus på fx 6 m2 giver dig mulighed for at dyrke direkte i jorden, og der vil også være plads nok til, at du kan forspire planter om foråret. I et lille drivhus kan du indrette det med faste bede og måske et lille gangareal. Rumfanget er væsentlig større end et lille vægdrivhus, hvilket giver et bedre klima. Du skal dog fortsat lufte godt ud, og her kan et par oplukkelige vinduer være en god løsning. Bliver det meget varmt, kan du også lade døren stå åben. Så er der fuld udluftning i drivhuset. Et lille drivhus er billigt og fås i mange forskellige modeller og materialer.

Et mellemstort drivhus

Med et drivhus på 10-15 m2 kommer størrelsen op i en dimension, hvor rigtig mange behov kan dækkes. Her er både plads til, at du kan dyrke tomater og agurker, blomster og eksotiske krydderurter, så drivhuset bliver et dejligt rum at opholde sig i – for der skal naturligvis være plads til en lille siddeplads eller to, for at fuldende oplevelsen. Størrelsen gør også, at du får plads til et plantebord, hvilket er praktisk, når du fx skal så og prikle, eller plante en masse af dine planter om. Et mellemstort drivhus giver dig mulighed for at prøve det hele. Et mellemstort drivhus er dyrere i anskaffelsespris, og optager også mere plads i haven.

Det store drivhus

Med et drivhus på 20 m2 og mere er størrelsen oppe i en dimension, hvor der er plads til det hele. Du kan både dyrke løs, have en stor fast plads at opholde dig på, måske installere en brændeovn, så sæsonen kan udvides betragteligt. Typisk vil et stort drivhus kræve et fundament og en høj sokkel eller brystning, hvor vand og el kan installeres. Nemt og bekvemt – men også en meget dyrere løsning. Et stort drivhus er som regel også en del højere end de øvrige modeller. Det betyder, at indeklimaet i et stort drivhus er meget mere behagelig. Varmen trykker ikke på samme måde, og der vil ofte være flere udluftningsmuligheder i form af vægventilationer, vinduer i tag og/eller vægge samt flere døre. Et stort drivhus er prismæssigt meget dyrere, og fås i både aluminium og træ.

Bemærk at drivhuse i metal giver klikkende lyde fra sig, når varmen stiger eller falder. Det gør et drivhus af træ ikke.

Taget på et drivhus monteres

Et stort hvidmalet trædrivhus er ved at blive monteret i haven, og vil være med til at udvide havesæsonen i både forår og efterår.

Model og valg af materialer

Det er din smag og behag – og pengepung – der alene bestemmer drivhusets design. Men det kan alligevel være en god idé at vælge et udtryk, der afspejler husets og havens stil. Det kan være lidt af en jungle at søge rundt i, for der findes mange forskellige drivhustyper på markedet: Fra det enkle, lille aluminiumshus til det smukkeste trædrivhus med snedkerudskæringer på taget.

Udseendet har måske en større betydning, end man umiddelbart skulle tro. Her skal du huske på, at drivhuset skal stå som en fast del af haven i mange år. Det kan derfor være en ekstra god idé at spare sammen over en tid, og få præcist det drivhus du drømmer om, frem for et, der er billigt, praktisk og funktionelt – og som måske heller ikke tager sig lige så smukt ud i haven.

Drivhus i træ

Et drivhus af træ passer smukt ind i de fleste haver. Træet kan være ask, robinie, eg, gran eller fyr. Af hensyn til miljøet og dig selv bør du undgå trykimprægneret træ. Nogle producenter bruger bæredygtige materialer som fx nordsvensk, langsomtvoksende fyrretræ (FSC-certificeret), hvor åreringene ligger tæt. Det gør træværket stærkt og males det med en god linoliemaling, er det også utroligt holdbart. Et hvidt trædrivhushus er særligt smukt, og giver en romantisk stemning i enhver have. Desuden øger den hvide farve lysmængden inde i drivhuset. Er trædrivhushuset i en god kvalitet, er det solidt og kan klare både sne- og vindtryk. Et kvalitetsdrivhus af træ er ofte er 5-10 gange dyrere end et tilsvarende aluminiumsdrivhus. Vær i øvrigt opmærksom på billige trædrivhuse af ringe materialer, som vil kræve hyppig vedligeholdelse, og som måske ikke holder i mange år. Det er derfor en god idé at se trædrivhuset i opstillet stand, så du kan se og mærke kvaliteten.

Kenns eget drivhus er af langsomtvoksende fyrretræ fra Nordsverige og er fra Sweden Green House. Drivhuset er håndbygget og malet med tre lag linolie-maling – og hele drivhuset har en bæredygtig profil.

Drivhus i aluminium

Vælger du et drivhus i aluminium, får du et næsten vedligeholdelsesfrit drivhus, som også er et meget holdbart. Det fås i ubehandlede aluminiumsprofilerne, der med tiden bliver matte og grå. Ønsker du et andet udtryk, kan de fås i pulverlakerede udgaver i farvenuancer, som mange synes falder smukkere ind i haven. Dimensionerne er vigtige, og aluminiumsprofilerne bør have en vis tykkelse, så de kan klare snetryk og ikke mindst storm. Hvert efterår ser man aluminiumsdrivhuse ligge brast med knust glas i hele haven. Det er der ingen som ønsker. Tjek altid drivhuset i opstillet stand, hvor du måske kan ruske lidt i det, lytte og mærke kvaliteten efter.

Drivhus i alluminium foran køkkenhave

Et lille aluminiumsdrivhus klos op ad køkkenhaven.

Hjemmebygget drivhus i bymiljø

Et lille, hyggeligt, hjemmebygget drivhus midt i byen.

Beliggenhed i haven

Den bedste placering af drivhuset eller orangeriet er der, hvor du kommer til at benytte det mest mulig. Placeringen spiller en ret stor rolle for den glæde du får af det. Historisk placerede man drivhusene med gavlene vendt mod nord/syd. På den måde er der størst mulig lysindstråling. Det behøver du nu ikke gå så meget op i, for du kan vende dit drivhus, som det passer dig.

Vender den ene langside mod syd, skal du være opmærksom på, at der kan blive meget varmt bag den store glasfacade. Her bør der være et stort træ, som skygger midt på dagen. Træet bør dog ikke stå lige op ad drivhuset. Det kan give andre udfordringer som knækkede grene, der falder ned og slår glasset i stykker. Vender du drivhuset om, så den ene gavl vender mod syd, bliver drivhuset også varmt, men glasfacaden bliver ikke lige så stor (varmen bliver lidt mindre). Vandrende skygge fra træer eller bygninger er at foretrække, og så gælder det fortsat om at placere det, så du har nem adgang til drivhuset.

Høje og rummelige drivhuse bliver ikke lige så varme som små, lave drivhuse. Det bør du også tænke på, når drømmen går på et nyt drivhus. Vandrende skygge fra træet gør det ikke alene.

Det er også en god idé at placere drivhuset et sted, hvor der er læ. Vindudsatte områder kan nemt give udfordringer med døre og vinduer, som kan blæse op og gå i stykker. Eller kan i værste fald, blæse drivhuset omkuld. En solid forankring i en velfunderet sokkel, kan løse mange stormproblemer.

Fundament og sokkel

Et solidt fundament er alfa-omega for, at drivhuset står ordentligt fast når først stormen raser i Danmark. Et ordentligt fundament og en fast sokkel gør også, at selve drivhuskonstruktionen ikke kan bevæge sig, synke eller på anden måde vride sig, så glasset revner.

Et lille drivhus behøver ikke et fundament. Det vil nærmest være at skyde gråspurve med kanoner. Her er det fint med en sokkel af trykimprægneret træ som skrues på nogle vanger eller stålbeslag, der enten er støbt fast eller gravet dybt ned.

Et mellemstort drivhus bør have en mere solid sokkel – gerne på et støbt fundament. Måske behøver du ikke gå ned i 90 cm dybde (frostfri dybde her i Danmark), men blot sikre dig, at bunden er bærende (sand eller ler). Her kan fx sætte første lag af lecablokke i jordfugtet beton, og så bygge op til den sokkelkote du ønsker. Forankringen sker ved at bore drivhusets bundrem fast i den murede sokkel.

Byggetilladelse kræves først ved drivhuse over 50 m2. Tjek altid din kommunes tekniske forvaltning.

Drivhus til fersken og vin

Et stort vin- og ferskenhus opført på væg og sokkel af smukke, røde mursten.

Opbygning af fundament og sokkel til et nyt drivhus

Et støbt fundament og muret sokkel i lecablokke til et stort drivhus.

Fundament til et drivhus er ved at blive støbt

Her er første lecablok ved at blive sat i jordfugtet beton til et mellemstort drivhus.

Drivhus med støtte til bærende konstruktion

Nogle drivhuse kræver konstruktionsmæssige aflastninger som disse støttevanger af metal.

Drivhus i gammel stil (fra den gamle by i Aarhus

Gammelt delvist nedgravet drivhus på støbt fundament og muret sokkel.

Drivhus monteres på en pudset sokkel

Et stort trædrivhus er ved at blive monteret, og kræver et solidt fundament, som sikring mod kraftige vindtryk og decideret storm.

Vand i drivhuset

Skal du bruge dit drivhus til at dyrke planter i, kan det være en god idé at få indlagt vand. På den måde har du nem adgang til vandet, når dine planter skal vandes.

Det behøver ikke være af faste rør, din vandinstallation udføres i (og som kræver, at en installatør installerer rør og hane). Der findes mange forskellige løsninger, hvor du blot kan tilslutte en vandslange – og afhængig af størrelsen på drivhuset, kan du montere en fordeler, og optimere vandingen fx med en timer.

Først og fremmest er det vigtigt at huske at vande planterne ordentligt, men uden at overvande dem. Selvom der kan blive varmt i et drivhus, og planterne deraf har et større vandforbrug, kan overvandede planter give grobund for svampesygdomme og mistrivsel.

Det er her, at en timer kan være en god investering, og så har du pludselig et helt vandingssystem. På timeren kan du sætte fordelere på, der igen forbindes med enten sprinklere eller bedre, men drypslanger og studser. Dermed kan planterne i drivhuset vandes på en automatiseret måde.

Vand fra vandværk eller opsamlet regnvand?

Det er en god idé at tænke på vandkvaliteten i forbindelse med vanding af planterne. Dyrker du salat og andre bladgrøntsager, skal du passe på med at bruge opsamlet regnvand, der kan indeholde bakterier.

Opsamlet regnvand

En opsamlingstank til regnvand kan være et godt valg, og kan fx bestå af en regnvandstønde eller nedgravet tank. Der findes også forskellige pumper, der kan føre vandet fra tanken og ind i drivhuset, og som også kan tilsluttes et automatisk vandingssystem. Dermed kan det i princippet være selvkørende (så længe der opsamles en passende mængde regn, naturligvis). Systemet kan tilsluttes et vandfilter, der sikre, at vandet filtreres for urenheder.

Vandværksvand

Har du ikke opsamlingsmulighed, eller lyst at bruge regnvand, er vandværksvand både nemt og bekvemt. Du kan tilslutte en vandslange eller et vandingssystem med faste rør fra udendørshanen, og så er der frisk vand. Eller du kan få en VVS’er til at lave en fast installation. I større drivhuse og orangerier kan vandværksvand også være rart i forbindelse med et lille udekøkken, hvor frisk vand på anden måde er let tilgængelig.

Vand og frostsikring

Har du fået indlagt vand i drivhuset – både fra opsamlet regnvand eller en fast installation, skal du være opmærksom på frostskader. Vand udvider sig når det bliver til is, og rør, pumpehuse og tanke kan dermed blive ødelagt af frostsprængninger.

Bruger du vandslange, skal den tømmes og pakkes sammen inden vinterens frost kommer. Har du sprinkler og dyser, bør de også tømmes for vand og pakkes væk.

Består dit vandingssystem af timere, fordelere og pumper, skal alle dele tømmes for vand. Brug en kasse til hele systemet som du pakker det ned i. Så er det nemt at installere igen, når den nye sæson begynder.

Har du fast installation, skal hanen være selvtømmende, så der ikke står vand inde i systemet. Vandtilførslen bør kunne lukkes og rørene tømmes. Er det for omstændeligt, kan rørene også trisses med et varmekabel. Det er ret smart, men kræver, at du har installeret el i drivhuset.

Selvom du har frostsikret rørene, skal du alligevel tømme resten af vandingssystemet. Kommer der hård frost, vil de tilsluttede enheder være udsat og potentielt gå i stykker.

Indlagt vand i et drivhus

Pumper og vandtanke

Har du en regnvandstønde stående ved siden af drivhuset, skal den også tømmes for vand. Ja, det er ærgerligt at tømme de dyre dråber, men lader du tanken være fyldt, vil den gå itu, når tøndens indhold fryser til en stor blok is.

Er tanken gravet ned, er der sjældent behov for at gøre yderligere. Ved udsigt til en længere periode med hård frost, kan vintermåtter lægges ud på jorden oven over tanken.

Har du en pumpe, og står den udsat, skal den også tømmes og pakkes værk for vinteren. Men er du smart, har du måske også gravet pumpen ned i en brønd eller lignende, fx under gulvet i drivhuset, så er den mindre udsat for frostfaren.

Hjemmebygget drivhus af genbrugsmaterialer

Et hjemmebygget drivhus af genbrugsmaterialer kan også noget. Her er det et Kenn selv havde bygget i sin gamle have.

Hvilken belægning til drivhuset?

Om du vil have fast belægning eller løs – eller en kombination er helt op til dig. Du kan fx bruge fliser og sten af tegl, beton eller sandsten – eller bruge grus eller brædder. Du skal vælge en belægning, der kan tåle frost, så du undgår frostsprængninger. Visse materialer som fx letbrændte tegl, er ikke egnet til drivhuset. De fugtes op om vinteren og kan sprænge, når frosten griber fat. Ærgerligt og spildt arbejde. Så hellere vælge de hårdtbrændte tegl.

Grus kan derimod klare alt, og er et glimrende materiale til drivhuset. Jord er nu også fint, men kan blive smattet, når du vander. Mulighederne er mange, og her kan du se et par stykker af dem.

Tegl som gulvbelægning i et drivhus eller orangeri

Beton og træ

En nem og økonomisk belægning kan være betonfliser eller et gulv af træ, der giver en praktisk belægning.

Kenn har tidligere haft både træ og beton i sit gamle hjemmebyggede drivhus, men måtte konstatere, at træ i et fugtigt miljø bare ikke er det mest hensigtsmæssige. Det bliver spejlglat, når det er fugtigt, og holder ikke længe. Trykimprægneret træ havde Kenn ikke lyst at have, hvor han dyrkede spiselige afgrøder.

Træ som gulvbelægning i et drivhus er ikke så holdbart

Tegl

Et gulv af tegl i drivhuset er utrolig smukt og en holdbar belægning. Klinkerne fås i forskellige nuancer, og kan lægges i mange forskellige mønstre.

Brug kun hårdbrændte tegl, som er beregnet til udendørs belægning. Sørg for at fylde fugerne med jævne mellemrum, så de altid er tætte – det forebygger sætninger og evt. ukrudt. Man bør jævnligt feje med fugesand, da det holder belægningen ren, og sikrer at skidt og møg ikke sætter sig.

Alger kan godt opstå i et fugtigt og skygget miljø i et drivhus. Det kan gøre belægningen meget glat, og selvom de ikke skader, bør man feje området grundigt hvert år. Drys evt. fugesand ud på arealet om efteråret. Det kan så fejes og skrubbes om foråret, så det grønne skær forsvinder og overfladen igen bliver ru og pæn.

Sandsten lægges i et orangeri og bliver en smuk belægning

Natur- og sandsten

Bruger du natur- eller sandsten, er der også mange smukke typer at vælge blandt. Brosten, chaussésten, marksten (piksten), skifer og sandsten varierer i størrelser og nuancer.

Kenn har netop lagt lange sandstensklinker fra firmaet Sandstone ved Sorø i sit nye orangeri. Han har valgt en varm glød, der passer til stemningen i orangeriet, og er dem du kan se på billedet.

Natursten ældes smukt med årene og kan holde i mange generationer, og er dermed et bæredygtigt valg.

Firmaevents i Blomsterhaven

Styrk dit team i naturens rammer

Oplev skræddersyede teambuilding-aktiviteter, der fremmer samarbejde og kreativitet i din virksomhed, omgivet af Blomsterhavens inspirerende omgivelser.

Blomsterhavens mission er at hjælpe og inspirere mennesker både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Uanset om du er selvstændig, leder, medarbejder eller en del af et team, ønsker jeg at give dig redskaber til at udnytte dit fulde potentiale og styrker. Gennem Kenn Römer-Bruhn’s tilgang bringer vi ro, følelser, engagement, relationer, mening og formål i spil. Dette bygger på principperne fra positiv psykologi og trivselsmodellen.

At arbejde med naturen og planterne indebærer også en terapeutisk tilgang. Når du booker teambuilding i Blomsterhaven, får du en form for bevidsthedsudvikling og energi, der involverer din hjerne, hjerte, krop og sjæl.

Disse erfaringer kan efterfølgende skabe begejstring både på kontoret og derhjemme, som en del af kontoret eller i jeres egne haver.

Læs meget mere om teambuilding i Blomsterhaven lige her.