Haveglæden har bragt dig her:Hjem>Haveguiden>Din spiselige have i maj

Din spiselige have i maj

Lær hvordan du kan dyrke, høste, tilberede, gemme og nyde de lækreste råvarer, uanset om din have er stor eller lille, om du har altan eller baggård, om du dyrker i køkkenhaven, højbede eller krukker.

Tekst, foto og video: Kenn Römer-Bruhn, have- og fotojournalist.

På en varm sommerdag i juni – tilbage i 2016 – dukkede Helena Grayston for første gang op i Kenns have. Helena er hende med syltningen. Hun kan sit kram, og har høstet fornemme priser for sit forædlingsarbejde. Hun var dukket op i Blomsterhaven, og skulle smage Kenns lækre hyldeblomstchampagne.

I den forbindelse blev der talt om, at det kunne være sjovt, hvis de fandt på at lave noget sammen. Tiden var endnu ikke moden: Kenn var netop blevet headhuntet til magasinerne Isabellas, Countryliv, Alt om haven og Hagen for alle, hvor han som have- og fotojournalist skulle lave lækkert indhold. Men efter knapt 4 år blev flere stillinger nedlagt og organisationen omstruktureret. Væk var redaktører, journalister og freelancere.

Dermed blev tiden pludselig mere gunstig, og så gik de to havevenner i gang.

Rabarber

I løbet af vinteren 2021 blev der pga. Covid-19 afholdt en række virtuelle møder, og både drejebog, manus og projektet blev stablet på benene gennem Teams. Første episode i serien om ‘Din spiselige have’ skulle være fra maj, og her var det oplagt at bruge rabarberne, der står så smukt og blot venter på, at blive brugt. Kan du fornemme smagen?

I videoen som du kan se herunder, viser Kenn, hvordan du kan dyrke rabarber, uanset om din have er stor eller lille, om du har altan eller baggård, om du dyrker i køkkenhaven, højbede eller krukker. Helena viser dig hvordan du kan forvandle havens grønne guld til smagfulde retter og tilbehør.

God fornøjelse …

Rabarber fra episoden Din spiselige have i maj

I denne episode handler det bl.a. om rabarber.

For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Generelle betingelser.
I Accept

Idé og koncept: ©2021 Kenn Römer-Bruhn og Helena Grayston.